Læst af 21.669  

Økonomisk korruption

Økonomisk korruption (af latin: corrumpere: fordærve, bestikke) har siden 1700-tallet været brugt for at betegne misbrug af især offentlige, men også private tillidshverv og stillinger for at opnå personlige fordele.

Korruptionens faktiske omfang i et samfund er sjældent kendt, men vil til enhver tid afhænge af de moralske, religiøse og kulturelle holdninger og hvordan disse holdninger nedfældes i lovene. Bestikkelse og andre korrupte handlinger blev allerede fordømt i de bibelske tekster, og især lovene i de vestlige kulturer har taget sigte på at hindre, at retsapparatet og politiet bliver misbrugt af stærke og rige mennesker og grupper. Domstolene har man forsøgt at hæve over korruption ved at give dommerne en høj status, gode lønninger og uafsættelighed, mens politiet m.m. har haft særlig strenge regler og straffe, når det gælder korruption.

Historien kender til mange korruptionsskandaler, og i mange lande hører de til den politiske hverdag - for eksempel i Sydamerika, Mellemøsten, USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Japan. Det samme gælder de fleste udviklingslande. I vor tid har det især i USA vist sig, at de store transnationale selskaber har anvendt bestikkelse for at opnå salg, subsidier eller investeringstilladelser over hele verden. Der er blevet arbejdet internationalt for at udarbejde retningslinier, som forbyder denne praksis. Denne storkorruption giver økonomiske fordele til en elite af politikere og tjenestemænd. For modtagerne er der tale om store beløb, men for betalerne er de ubetydelige. For samfundet kan det blive dyrt, eftersom beslutningerne kan blive drejet i en samfundsmæssig skadelig retning.

Den mest kendte politiske korruptionsskandale i vor tid var Watergateskandalen i USA, der ledte til daværende præsident Nixons fald i 1974. Skandalen indeholdt elementer af økonomisk korruption gennem gaver og bestikkelser fra industri- og landbrugsinteresser til politikerne. Lockheedskandalen fra 1970'erne fik konsekvenser for kongehuset i Holland og toppolitikere i Japan, som var på den nordamerikanske flyproducents hemmelige lønningsliste. 

Ved siden af denne storkorruption findes der i alle nationer - både med markedsøkonomi og en socialistisk planøkonomi - en udstrakt småkorruption, som kan være plagsom og moralsk forkastelig, men som sandsynligvis ikke har så store samfundsmæssige konsekvenser, hvis den ikke i for høj grad hæmmer og sinker de beslutninger, som skal fattes. Denne dagliglivets korruption kaldes ofte for «smøring», fordi den skal lette gennemførelsen af rutinemæssige transaktioner. Returkommission ved indkøb af varer og tjenester og småbestikkelse i form af naturalydelser for at komme omkring offentlig regulering er de mest almindelige former. I enkelte lande og kulturer er denne «smøring» en del af tjenestemændenes indtægtsgrundlag og er accepteret af samfundet.

Gennem 1980'erne og 90'erne er korruptionen også taget til i Europa. En af de største politiske skandaler var, da Willy Claes i 1997 måtte trække sig tilbage fra posten som NATO's generalsekretær, da det kom frem, at han havde modtaget bestikkelse fra en italiensk helikopterproducent i sin tid som belgisk forsvarsminister. Sverige har gennem 90'erne været plaget af en lang række skandaler, hvor svenske politikere er blevet bestukket, eller ikke har kunnet modstå fristelsen til at anvende deres offentlige financierede kontokort til pornoklubbesøg o.lign.

Danmark har i vid udstrækning været forskånet for den type skandaler, og faktisk blev Danmark i 1998 udpeget som verdens mindst korrupte land. I nyere tid fandt den «største» skandale sted i starten af 80'erne, da den socialdemokratiske borgmester i Ålborg, Marius Andersen, fra kommunens leverandører modtog «gaver» for ialt 60.000kr. Samtidig har en række største danske eksportvirksomheder erkendt, at de rutinemæssigt anvender bestikkelse i deres forretninger i den tredje verden.

D.Tr.

Sidst ajourført 1/5 2001