Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 27/8 2003
Læst af: 57.389
: :
Frihandel
Left
Rocks
2024-02-20 16:34

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Begrebet frihandel knytter sig almindeligvis til handelen med varer og tjenester over landegrænserne. Frihandel betyder, at denne handel frit finder sted  mellem virksomheder og personer i forskellige lande, uden krav om eksport- eller importtilladelse fra myndighedernes side og uden afgifter i form af told eller lignende.

Frihandel som system udviklede sig først og fremmest med udgangspunkt i England, i den periode da England var det ledende land i industrialiseringen, som en reaktion mod den tidligere merkantilisme, der indebar en stærk statslig regulering af udenrigshandelen (se Merkantilisme). Frihandel svarede til Englands interesser, som de blev opfattet af industri- og handelsborgerskabet. På den ene side var fri import af madvarer vigtig for at frigøre arbejdskraft fra fødevareproduktionen i England og for at holde leveomkostningerne lave, og på den anden side var frihandel vigtig, for at den stigende engelske industriproduktion skulle trænge ind på andre markeder. Ændringerne i retning af frihandel blev understøttet af teoretiske analyser fremlagt af Adam Smith, David Ricardo og andre repræsentanter for den klassiske økonomi i England. I andre lande herskede delvist andre teoretiske opfattelser, men efterhånden kom frihandelsopfattelsen til at indtage en ganske dominerende stilling i økonomisk teori om international handel.

Frihandel som den i praksis udviklede sig, havde sin «storhedstid» i sidste halvdel af det forrige århundrede og op mod den Første Verdenskrig. Verdenskrigen førte til sammenbrud i systemet, men der blev gjort forsøg på at genetablere frihandelssystemet i 1920'erne. Med den store økonomiske krise der satte ind fra 1929, blev der imidlertid atter indført mange former for regulering af udenrigshandelen, til beskyttelse af den hjemlige produktion (protektionistisk handelspolitik).

Efter Anden Verdenskrig havde de fleste lande ret strenge reguleringer af udenrigshandelen, men der gik ikke mange år, før der atter blev gennemført en række tiltag for at afvikle reguleringerne og genindføre frihandelen. Marshallplanen og det samarbejde der fulgte, pegede i denne retning. Den internationale økonomiske organisationen OEEC (senere OECD) der omfatter Vesteuropa, Nordamerika, Japan og enkelte andre industrialiserede lande, forpligtede medlemslandene til skridt for skridt at fjerne reguleringerne af handelen (se OECD). Toldreduktioner er i vid udstrækning blevet gennemført i regi af den internationale organisation GATT. I mere begrænsede områder har frihandelsområder og toldunioner spillet en stor rolle. Et frihandelsområde er en gruppe af lande der afvikler toldsatser og andre reguleringer i handelen mellem hinanden, men opretholder nationalt bestemte toldsatser og reguleringer overfor lande udenfor området. En toldunion afvikler på samme måde tolden i handelen mellem landene, men opretter samtidig fælles toldsatser mod lande udenfor unionen. I Europa har de vigtigste organisationer af denne art været frihandelsområdet EFTA og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF). Danmark var frem til sin indtræden i EF i 1973 medlem af EFTA.

Frihandel har fordele og ulemper. Fordelene ligger først og fremmest i, at frihandelen kan bidrage til en rationel arbejdsdeling mellem landene, i samklang med landenes naturlige produktionsforudsætninger. Disse fordele fremkommer imidlertid kun under bestemte vilkår, der kan sikre, at systemet fungerer glat og nogenlunde stabilt. Ulemperne består i, at systemet bidrager til, at konjunktursvingninger let forplanter sig fra land til land, og at de nationale myndigheder får reducerede muligheder for at styre den økonomiske udvikling. Endvidere vil frihandelen kunne fremme meget skæv indtægtsudvikling i de forskellige lande, da der ikke er noget i systemet der sikrer, at de priser der fastlægges i den frie handel giver producenter af forskellige varer, f.eks. råvarer overfor industrielle færdigvarer, nogenlunde det samme indtægtsniveau. Dette sidste punkt er af særlig betydning for spørgsmålet om frihandel mellem industrialiserede lande og udviklingslande.

Arbejderbevægelsen har haft skiftende holdninger til spørgsmålet om frihandel. I perioder hvor spørgsmålet om økonomisk planlægning og hindring af konjunktursvingninger har stået højt på dagsordenen, har arbejderbevægelsen i flere lande været imod frihandelssystemet, mens der har været større forståelse for frihandelssystemet i perioder med jævnere vækst og større beskæftigelse.

Det er ikke alle tilhængere af frihandel, der har betragtet frihandelsområder og toldunioner som tilfredsstillende, da de ofte kun fører til en udvidet handel indenfor unionerne, mens de virker bremsende på handelen mellem unionen og den omgivende verden, og derfor ikke i fuld udstrækning repræsenterer frihandel.

L.J.

Internet

FTAA (Free Trade Areas of the Americas) og Quebec-topmødet. En emneliste fra Tidsskriftcentret.dk