Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 12.821
: :
Udenlandsk kapital i Danmark
Left
Rocks
2019-07-09 07:29

Udenlandsk kapital gør sig på forskellig vis gældende i Danmark. Dels gennem investeringer i danske virksomheder (220 mia. kr i 1998), ejerskab af danske statsobligationer (384 mia. kr i 1998), ejerskab af andre danske obligationer (238 mia. kr) og ejerskab af danske aktier (120 mia. kr i 1998). Mens de 3 sidstnævnte kapitalanbringelser (i aktier og obligationer) er passive investerings- og spekulationsanbringelser, er investeringerne i danske virksomheder af aktiv natur, og det er denne form for udenlandsk kapitalanbringelse, der i det følgende vil blive behandlet.

Der findes ikke aktuelt nogen præcis opgørelse over antallet af udenlandsk ejede virksomheder i Danmark. Danmarks Statistik opgjorde i 1985 antallet af virksomheder til 1.896, og tilsvarende opgjordes beskæftigelsen i disse virksomheder til 93.710 i 1986. Fremskrives udviklingen frem til 1999 svarer det til, at der i dag findes omkring 2.150 udenlandsk ejede virksomheder i Danmark med i alt ca. 130.000 ansatte. Det svarer til 9 % af alle ansatte indenfor byerhverv. Indenfor industrien arbejder ca. 15,2 % af de ansatte dog i udenlandsk ejede virksomheder.

Figur 1. Etableringstidspunkt i Danmark blandt de udenlandske fremstillingsvirksomheder. Over halvdelen af virksomhederne er etableret efter 1975. (Pedersen, 1998)

Historie

I figur 1 er gengivet etableringstidspunkt for de udenlandsk ejede virksomheder, der i dag findes i Danmark. Under 10 % af disse har eksisteret i over 50 år, mens over halvdelen (56 %) er blevet etableret som udenlandsk ejede virksomheder siden 1975 (og 30 % alene efter 1985). Selv om der har eksisteret udenlandske virksomheder i Danmark siden starten af det 20. århundrede, er sammensætningen i dag altså forholds ung.

Samtidig er der sket ændringer i den måde, etableringen foregår på. De tidligste udenlandsk ejede virksomheder startede typisk som nyetableringer, hvor den udenlandske virksomhed først oprettede et salgsselskab, der siden blev udvidet med service, produktion og evt. forskning. De tidligste udenlandske selskaber fungerede altså som brohoved for salget af moderselskabets varer i Danmark.

I dag er etableringsmønstret markant anderledes. Opkøb af eksisterende danske virksomheder er i dag den typiske etableringsform blandt de multinationale selskaber. Dette skift er særligt markant indenfor industrien, hvor udenlandske investeringer næsten udelukkende sker ved overtagelse af eksisterende danske virksomheder. I perioden 1988-93 registrerede Konkurrencerådet 195 udenlandske opkøb af danske industrivirksomheder med i alt 23.188 ansatte. Kun 30 % af de eksisterende udenlandsk ejede industrivirksomheder i Danmark er startet som nyetableringer, mens de resterende 70 % er virksomhedsovertagelser.

Denne udvikling må først og fremmest ses som et krisefænomen. Den skyldes dels eksistensen af ledig kapital på verdensmarkedet, der under verdenskrisen har vanskeligheder med at finde produktiv anbringelse, og samtidig kapitalmangel og krise indenfor dele af den danske industri. Undersøgelser af årsagerne til salget af danske virksomheder til udlandet peger på, at disse primært er: økonomisk krise, generationsskift i privatejede virksomheder og manglen på kapital til ekspansion på verdensmarkedet. Dette afspejler sig også i branchesammensætningen, hvor den udenlandske kapitalkoncentration i Danmark er størst indenfor de brancher, hvor den danske kapital står svagt internationalt betragtet. Det gælder software, transportmidler, olieraffinaderier, papirindustri og elektronik. Den danske kapitals etablerings- og kriseproblemer indenfor disse brancher har gjort den mere sårbar overfor udenlandske overtagelser.

Omvendt er den udenlandske kapital kun i begrænset omfang tilstede i de brancher, hvor danske virksomheder har deres styrkepositioner internationalt betragtet. Det gælder specielt slagterier, mejerier, møbelindustri, medicinalindustri og landbrugsmaskiner.

Land Andel af ansatte (%)
Sverige 35,7
USA 19,8
Tyskland 8,8
Holland 7,4
Finland 6,1
Schweiz 6,0
Storbritannien 4,3
Frankrig 3,9
Norge 3,0
Italien 2,3
andre ... 2,7
Tabel 1. Udenlandsk ejede virksomheder i Danmark fordelt på investorland og dets andel af det samlede antal ansatte på de udenlandsk ejede virksomheder (1990)

Men der er ikke blot sket ændringer i etableringsformen. Siden 1980'erne er der ligeledes sket markante forskydninger i de lande, hvorfra investeringerne kommer. Mens det i 1960'erne og 70'erne primært var nordamerikanske, britiske og tyske koncerner, der etablerede sig i Danmark, så har de store investorer i 80'erne og 90'erne især været svenske, finske og norske koncerner. Nogle af de største udenlandsk ejede virksomheder er i dag det svensk ejede ABB og det norsk ejede Norsk Hydro, mens det for få år siden var IBM, MAN B&W Diesel og Shell.

En del af forklaringen til denne forskydning blandt investorlandene er sandsynligvis de øvrige nordiske landes ønske om at bruge Danmark som «brohoved» til EU's indre marked. Denne effekt er i sagens natur blevet mindre efter at Sverige og Finland i 1995 blev optaget i EU, men Danmark ligger alligevel stadig geografisk nærmere EU's økonomiske centre end Finland og Sverige.

En anden væsentlig forklaring er, at de øvrige nordiske lande oplevede en markant højere økonomisk vækst i slutningen af 1980'erne, hvilket gav dem bedre vækstbetingelser og større kapitaloverskud end deres danske konkurrenter.

Tallene for udenlandske investeringer i Danmark i 1997-99 peger dog i retning af, at «brohoved» effekten tilsyneladende stadig spiller en stor rolle. Kun mellem en fjerdedel og en tredjedel af de udenlandske investeringer stammede i disse år fra EU lande, mens resten altså kom udefra.

Land % af BNP % af ansatte i industrien
Belgien 3,61 18,0
Portugal 2,73 17,7
Holland 2,37 -
Storbritannien 2,31 16,2
Australien 2,16 23,8
Spanien 1,92 46,6
New Zealand 1,76 -
Grækenland 1,48 21,3
Schweiz 1,24 -
Frankrig 1,03 23,8
Sverige 0,87 14,0
Canada 0,83 34,0
USA 0,78 8,9
Danmark 0,66 12,4
Norge 0,57 10,3
Tyskland 0,40 15,8
Italien 0,37 17,2
Østrig 0,36 13,5
Finland 0,32 5,3
Irland 0,25 44,2
Island 0,12 -
Japan 0,03 1,0
Tabel 2. Udenlandske årlige investeringer i OECD landene i % af BNP (årligt gennemsnit 1985-92) samt andelen af alle ansatte i industrien, som er beskæftiget i udenlandsk ejede virksomheder

Som tidligere skitseret er den udenlandske kapitals indtrængen i Danmark af forholdsvis ny dato, og det er først i de seneste år, at Danmark er nået op på OECD gennemsnittet for udenlandske investeringer. I 1998 lå Danmark med 3,66 % endog betydelig over, men det skyldtes det nordamerikanske Ameritechs opkøb af Tele Danmark. Tabel 2 viser Danmarks placering ifht. udenlandske investeringer i de øvrige OECD lande for perioden 1985-92. De gennemsnitlige årlige udenlandske investeringer i Danmark lå i denne periode på 0,66 %, hvilket var under OECD gennemsnittet på 0,8 %. Topscorerne var dels Belgien, Holland og Storbritannien, der alle 3 har meget åbne økonomier. Dels de sydeuropæiske lande Portugal, Spanien og Grækenland der som nye medlemmer af EU og samtidig lavtlønslande (indenfor EU) tiltrak sig betydelige investeringer.

Fordelingen på virksomheder

De største udenlandsk ejede virksomheder i 1992 var: ABB (4.572 ansatte og 4,7 mia. kr i omsætning), Norsk Hydro (3,249 ansatte og 9,2 mia. kr), Shell (2.899 ansatte og 7,4 mia. kr), IBM (2.643 ansatte og 6,9 mia. kr) samt MAN B&W Diesel (2.460 ansatte og 2,9 mia. kr).

Virksomhederne er især fordelt på brancherne: Engroshandel (salgsselskaberne), telekommunikationsudstyr (56 %), transportmidler (35,8 %), elektronikindustri (39,9 %), software (30,4 %), papirindustri (34,5 %) og dele af den kemiske industri (53,1 %) (bl.a. olieraffinaderier). Indenfor disse brancher er den udenlandske ejerandel meget høj (procenttallene er de udenlandsk ejede virksomheders andel af den samlede beskæftigelse i pågældende branche). Gennemsnittet for fremstillingssektoren som helhed er 15,2 %.

De udenlandsk ejede virksomheder er samtidig gennemgående større end de dansk ejede virksomheder. Figur 2 gengiver fordelingen af ansatte i industrien for hhv. danske og udenlansk ejede virksomheder for forskellige virksomhedsstørrelser. Tallene er fra 1990 og derfor ikke helt aktuelle. De viser, at de udenlandske investeringer især er overgennemsnitligt repræsenteret i de mellemstore virksomheder med 200-999 ansatte. Var Tele Danmark med dets 16.678 ansatte (1998) regnet med, ville udlandet også have været overgennemsnitligt repræsenteret blandt de største virksomheder med over 1000 ansatte.

Figur 2. Andelen (i %) af samtlige ansatte i industrien fordelt på virksomhedsstørrelse for hhv. danske og udenlandsk ejede virksomheder i Danmark. (Pedersen, 1990)

Formål og konsekvenser

Udenlandske kapitalinteresser i et lands økonomi indebærer, at styringen og kontrollen med dele af produktionen bliver koncentreret udenfor landets grænser. Man mister mulighederne for at nå kapitalejerne gennem politiske beslutninger. Forskellige opfattelser af konsekvenserne af dette gør spørgsmålet om udenlandske ejerinteresser til et politisk konfliktområde. Samtidig kan udenlandsk kapital dog på kort sigt også tilføre et land ressourcer i form af adgang til udenlandske markeder samt teknologi og know-how fra moderkoncernen.

Formålet med udenlandske multinationale virksomheders investeringer i Danmark er naturligvis at opnå profit af den investerede kapital, men formen varierer stærkt fra sektor til sektor, og på samme måde varierer konsekvenserne.

Studier af de udenlandske investeringer opdeler normalt virksomhederne i 3 sektorer: handels-, produktions- og forskningsvirksomheder. Det, handelsvirksomhederne tilbyder er markedsadgang, og hvis der er tale om virksomhedsovertagelser desuden et etableret varemærke. Den overtagende virksomhed vil hurtigt søge at dreje virksomheden i retning af at fungere som salgskanal for sine egne produkter. En analyse blandt 70 virksomheder opkøbt i perioden 1975-89 viser, at beskæftigelsesudviklingen på længere sigt er negativ for disse handelsvirksomheder. Det må formodes at hænge sammen med liberaliseringen af handelen indenfor EU (med etableringen af det indre marked) og på verdensplan med de reducerede toldskranker indenfor WTO. Andre forhold der spiller ind er udviklingen indenfor transportteknologien, der gør det muligt at servicere det danske marked direkte fra afdelinger udenfor Danmark. Endelig vil varemærke-effekten oftest «klinge ud» efter en periode.

Ganske anderledes forholder det sig for produktionsvirksomheder. Virksomheden vil ofte rumme en specifik teknologi i form af produkter eller produktionsviden, der gør den enestående. Når den udenlandske ejer ikke vælger at overføre denne teknologi til udlandet, og måske endog investerer i dens videreudvikling giver det en særdeles positiv beskæftigelseseffekt. Undersøgelsen fra tidligere peger på, at de undersøgte produktionsvirksomheder i gennemsnit havde en beskæftigelsesfremgang på 75 % over en 10 årig periode. Denne type virksomheder er oftest stærkt eksportorienterede. Mens under 10 % af omsætningen i de udenlandsk ejede handelsvirksomheder stammer fra eksport, ligger den i gennemsnit på 75 % for produktionsvirksomhederne. Det er oftest højere end gennemsnittet for pågældende branche i Danmark og må ses på baggrund af muligheden for markedsføring i udlandet gennem moderkoncernen.

Men erfaringerne er særdeles forskellige og både den internationale udvikling indenfor delbranchen og evt. ændrede ejerforhold i moderkoncernen har stor betydning. I 1980'erne opkøbte hollandske Philips f.eks. den danske producent af mobiltelefoner, A.P. Radio, der rådede over unik teknologi, men den internationale udvikling indenfor branchen (ny teknologi og koncentration) medførte efter få år, at A.P. Radio blev nedlagt. Noget tilsvarende skete for Storno, der var ejet af Motorola.

Først var Sadolin ejet af den svenske Nobelkoncern. Fra 1993 af sin største europæiske konkurrent, Akzo Chemie fra Holland. Fremtiden er uvis.
(Solidaritet)

Ændringer i moderkoncernen kan ligeledes få store konsekvenser. Flagskibet indenfor den danske farve- og lakindustri, Sadolin, blev i 1987 opkøbt af den svenske Nobel-koncern, men ejeren af koncernen gik konkurs i 1991, og i 1993 lykkedes det den svenske stat at sælge koncernen til den hollandske kemikoncern Akzo. I hele denne periode blev der gennemført store strukturændringer i Sadolin med frasalg af nogle aktiviteter og tilførsel af andre, samt en markant nedprioritering af forsknings- og udviklingsindsatsen. I dag er fremtiden relativt usikker for Sadolin, der har Akzo som en af sine største konkurrenter på det europæiske marked.

Aktuelt er det endnu usikkert hvilke konsekvenser SBC's overtagelse af Ameritech i 1998 får for Tele Danmark. Overordnet hænger disse usikkerheder altså især sammen med markante ændringer i moderkoncernens strategi, når den f.eks. skifter ejer, og det er her et afgørende problem, at de danske virksomheder ved salget til udlandet har mistet deres egen suveræne beslutningskompetence, og er blevet reduceret til en brik i en større kapitalkoncentration.

Endelig opererer undersøgelsen fra tidligere med virksomheder indenfor forskning og udvikling (F&U). Denne type virksomheder råder over en specifik viden indenfor bestemte områder, og som for produktionsvirksomhederne afhænger udviklingen i vid udstrækning af, om moderkoncernen overfører denne viden til andre F&U centre, eller støtter videreudvikling. Undersøgelsen peger på en beskæftigelsesfremgang på 50 % i gennemsnit over en 10 årig periode blandt F&U virksomhederne.

Undersøgelser peger endelig på, at de tilfælde hvor udenlandsk kapital har haft en positiv effekt, er der hvor den danske (senere opkøbte) virksomhed har nået en størrelse, så afsætningen på hjemmemarkedet ikke længere kan bære en ekspansion, at den råder over en forholdsvis særegen teknologi, og at den ikke magter eller har financielle ressourcer til at opbygge et internationalt salgsapparat. Disse virksomheders udviklingsmuligheder vil blive væsentligt styrket ved at blive koblet på udenlandske koncerners internationale distributionskanaler, hvorved den danske filial kan koncentrere sig om udviklingen af dens produkt- og produktionsviden.

Men udviklingen er som sagt langt fra entydig, og samtidig har de udenlandske virksomhedsovertagelser andre konsekvenser - for bl.a. arbejdsforholdene. I mange tilfælde søger de udenlandske koncerner at harmonisere deres ansættelsespolitik, og for mange af disse inkluderer dette et særdeles negativt forhold til faglig organisering. Det gælder bl.a. McDonalds, der derfor i 1980'erne måtte udsættes for et massivt pres fra Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening, før det lykkedes at få organiseret de ansatte. Et lignende problem ses i dag i Seven Eleven butikkerne, og generelt søger specielt de nordamerikanske multinationale koncerner at sprede deres mere fjendtlige politik overfor de ansatte. Det har i flere tilfælde også ført til egl. lønnedgang (på op til 20 %), når moderkoncernen har været i økonomisk krise.

Samtidig med at tendensen til større udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv altså forbedrer mulighederne for nogle virksomheder og brancher, introducerer den samtidig en usikkerhed på længere sigt og i mange tilfælde forsøg på at gennemtvinge udenlandske «virksomhedskulturer» på danske arbejdspladser - uden skelen til danske traditioner.

A.J.


Litteratur

Danmarks Udlandsgæld 1998. Danmarks Nationalbank, Statistisk Afdeling. Nr. 24, marts 1999.
Direkte investeringer, 3. kvartal 1999. Danmarks Nationalbank, Statistisk Afdeling. Nr. 119, december 1999.
Pedersen, Torben: Udenlandsk ejerskab af fremstillingsvirksomheder i Danmark. Bilag 4 i Velstand og velfæld.
Pedersen, Torben: Ejerforhold og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv.