Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Produktivkræfter og produktionsforhold er to nøglebegreber i den historiske materialisme. Indenfor hver produktionsmåde er produktivkræfterne i første omgang i samklang med produktionsforholdene, for derefter at komme i modsætning til dem, hvilket fører til «en epoke med social revolution».

Disse begreber er ikke helt enkle at forstå. Produktivkræfterne omfatter alt, som (a) anvendes af de arbejdende producenter i produktionsprocessen på en sådan måde, at de (b) bidrager til produktionen og således at (c) resultatet er tilsigtet af producenterne. I praksis omfatter dette produktionsmidler, råmaterialer og arbejdskraft - herunder også de produktive egenskaber ved arbejdskraften, som viden og dygtighed. Også videnskaben bliver i denne betydning en produktivkraft. Man forenkler ikke for meget ved at slå fast, at produktivkræfterne har teknologien som sin kerne. Udviklingen af produktivkræfterne vil da indebære, at produktiviteten stiger.

Produktionsforholdene kan enten defineres gennem formelt juridiske ejendomsforhold eller gennem den mere grundlæggende fordeling af reel kontrol over arbejdskraft og produktionsmidler. G. A. Cohen har påvist, at producenterne kan inddeles efter kriterierne: fuldstændig, delvis eller ingen ejendomsret til arbejdskraft og produktionsmidler. Dette giver til sammen ni muligheder, hvoraf de to er usammenhængende, fire svarer til centrale historiske kategorier og tre til grænsetilfælde eller overgangskategorier. Feudale produktionsforhold defineres ved, at den livegne ejer noget af sin arbejdskraft og noget af den jord han arbejder på, slaveriet ved at slaven hverken ejer sin arbejdskraft eller sine produktionsmidler, og kapitalismen ved at lønarbejderen ejer hele sin arbejdskraft men ingen af sine produktionsmidler.

Marx skriver, at der er overensstemmelse mellem produktivkræfter og produktionsforhold, når de sidstnævnte er «udviklingsformer» for de første, og at relationen bliver modsætningsfyldt, når de bliver til «lænker». Dette kan enten opfattes således, at produktionsforholdene på hvert enkelt tidspunkt kan hæmme eller fremme udnyttelsen af produktivkræfterne, eller således at de over tid kan hæmme eller fremme udviklingen af dem. Den sidste tolkning er den mest rimelige. Den indeholder en central uklarhed: Betyder modsigelsen, at produktivkræfterne hæmmes i forhold til den udvikling de havde tidligere (på det tidspunkt hvor der forelå overensstemmelse) eller i forhold til den udvikling de kunne have haft under andre produktionsforhold? Den første mulighed er vanskelig at forene med det Marx skriver om den stadig hurtigere teknologiske udvikling under kapitalismen, mens den anden mulighed er vanskelig at forene med hans konstatering af, at modsigelsen vil motivere til revolution. Et andet hovedproblem ved teorien er, at den vanskelig lader sig forene med hvad Marx skriver om de førkapitalistiske produktionsmåder, som ifølge ham var baseret på en stillestående teknologi.

J.E.