Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Parti
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Maoisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 24.205
: :
Kommunistisk Arbejdskreds (KAK)

Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), dansk venstrefløjsgruppe (1963-80). KAK blev dannet i 1963, da en mindre gruppe mennesker bl.a. Gotfred Appel og Benito Scocozza enten blev ekskluderet af eller forlod Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), fordi de tilsluttede sig Kinas Kommunistiske Parties kritik af Sovjetunionens inden- og udenrigspolitik og dermed kritikken af den «moderne revisionisme» - i Danmark repræsenteret ved DKP. KAK blev således en af de første «maoistiske» grupper i Europa. Den udgav bladet «Orientering» og oprettede «Forlaget Futura», som bl.a udgav Maos udvalgte skrifter og «Den lille røde» i mere end 25.000 eksemplarer.

De første år gik med kritik af revisionismen og med diskussioner om organisationens formål og samfundsmæssige basis. Gennem disse diskussioner og gennem praktisk arbejde til støtte for bl.a. vietnamesernes befrielseskamp og palæstinensernes kamp mod Zionismen udmøntedes efterhånden den såkaldte «Snylterstatsteori», i følge hvilken arbejderklassen i det udviklede Vesteuropa og Nordamerika indtager en dobbeltstilling. Den er på een gang udbyttet, derved at den producerer merværdi, og bestukket derved at dens levestandard og dermed dens økonomiske og kulturelle behov og dens faglige krav er baseret på årtiers deltagelse i den imperialistiske verdens koloniale og neokoloniale rov. Bestikkelsesfaktoren var den dominerende af de to.

I 1968 dannede KAK Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF) for at organisere nogle af de unge, der i disse år blev tiltrukket af maoismen og antiimperialistisk støttearbejde. KUF var i de følgende år meget aktiv i solidaritetsarbejdet med befrielsesbevægelserne i Vietnam, Palæstina og de portugisiske kolonier i Afrika. Under Verdensbankdemonstrationen i København i 1970 var KUF også meget aktiv. I 1974 blev KUF opløst og indgik i KAK.

KAKs oprindelige nære forhold til Kinas kommunistiske Parti blev afbrudt i 1969, fordi KAK offentligt tilkendegav sin dybe uenighed med kinesernes vurdering af studenteroprøret i 1968, som kineserne kaldte «en hidtil uset gigantisk revolutionær massebevægelse» blandt Vesteuropas og Nordamerikas arbejdere. I følge KAK's snylterstatsteori var arbejderklassen i de rige lande et arbejderaristokrati på globalt plan. Der var en sammenhæng mellem Den tredje Verdens fattigdom og rigdommen i den vestlige verden, der også kom arbejderklassen til gavn. Arbejderaristokratiet havde derfor ingen objektive interesser i at gennemføre en socialistisk revolution. Det var i følge Appel årsagen til den manglende revolutionære bevægelse i Vesteuropa. Først når den Tredje Verden havde befriet sig fra imperialismens åg og afskåret de rige lande fra superprofitter, ville der opstå en krise i den vestlige kapitalistiske økonomi, som igen ville skabe grobund for en socialistisk revolution i Vesteuropa.

Konsekvensen af denne teori var, at arbejdet måtte koncentreres om politisk og praktisk støtte til de folk og organisationer, der aktivt bekæmpede den vestlige verdens plyndring af Den tredje Verden og dermed var med til at undergrave snylterstatens fundament. Til dette formål dannede KAK bl.a. «Tøj Til Afrika» (TTA) i 1972. TTA samlede de følgende år i hundredvis af tons tøj ind til de flygtningelejre, som befrielsesbevægelserne i de portugisiske kolonier administrerede. I midten af 1970´erne havde TTA afdelinger i København, Århus, Odense, Løgstør, Esbjerg og Holbæk.

KAK havde i 1970´erne søsterorganisationer i Norge og Sverige og gode forbindelser til «Liberation Support Movement» i Canada og USA, der også arbejdede med praktisk støtte til befrielsesbevægelser.

1978 splittedes KAK i flere stykker. En række politiske, organisatoriske og personlige modsætninger havde hobet sig op. Trods ihærdige studier var det ikke lykkedes at udvikle og nuancere snylterstatsteorien. Der var bl.a. uenighed omkring Sovjetunionens rolle i Den tredje Verden. Var det en «socialimperialistisk supermagt» eller en allieret for befrielsesbevægelserne? De unge medlemmer fra KUF var efterhånden blevet modne og fandt den hårde disciplin i organisationen hæmmende for politisk udfoldelse og nyskabelse. En intern kampagne mod diskrimination af kvinderne i KAK blev den faktor der udløste de politiske, organisatoriske og personlige modsætninger. Splittelsen førte blandt andet til dannelsen af Manifest-kommunistisk arbejdsgruppe og Kommunistisk Arbejdskreds.

Appel og et par andre medlemmer beholdt KAK-navnet og forsatte udgivelsen af tidsskriftet Kommunistisk Orientering frem til 1980. KAK forsvarede i disse år intenst det kinesiske udenrigspolitiske verdensbillede, i følge hvilket Sovjet var verdens farligste og mest aggressive supermagt. Efter et kort samarbejde i 1979 med Klunserkollektivet i Ollerup ophørte KAK de-facto med at eksistere i 1980, hvor sidste nummer af Kommunistisk Orientering blev udgivet.

T.L


KAK tekster:
Kommunistisk Orientering 1964-80
Ungkommunisten 1968-70
Appel,.G.: Der kommer en dag... Futura (1971)
Appel, G.: Klassekamp og revolutionær situation Futura, (1971)
Appel, G.: Revolutionens krogveje, Futura (1972)