Tredje Verden er et problematisk udtryk for en problematisk virkelighed i verdenssamfundet, men har spillet en stor rolle i debatten siden 1960'erne. Det opfattes forskelligt i forskellige dele af verden, og disse forskelle afspejler politiske realiteter. I Vesten er den tredje verden «de fattige lande» i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika. De kapitalistiske lande selv er den «første verden» og de socialistiske lande den «anden».

De socialistiske lande anvender som regel ikke udtrykket, men deler verden op i de socialistiske lande på den ene side, og de rige og fattige kapitalistiske lande på den anden. Blandt andet fordi de ikke ønsker en nummerering, som placerer socialismen som nummer 2 og ikke som nummer 1 - som den skal være efter marxistisk udviklingsteori.

I den tredje verden gør man sig tilsvarende tanker om udtrykket den tredje verden. På den ene side afvises nummereringen: «Hvem var det der bestemte, at vi er nr. 3?» På den anden side sætter man pris på det apokalyptiske billede: De sidste som skal blive de første gennem en proces, som leder tanken hen mod tredjestandens rolle i den franske revolution. Her er spørgsmålet heller ikke tilnærmelse til den første eller anden verden, men om en revolutionær omvæltning.

Eftersom Japan var det første land udenfor verdens nordvestlige kapitalistiske kerne, som gennemførte denne proces, bliver Japan i den tredje verden betragtet som en model, mere end en undertrykker. Dette gør parallellen til den franske revolution endnu tydeligere: For eliten i den tredje verden drejer det sig ikke om en socialistisk verdensomdannelse, men om en forskydning af tyngdepunktet i den kapitalistiske verden - for eksempel fra det nordvestlige til det sydøstlige hjørne.

Eftersom dette er en proces, der allerede er i gang, er det klart, at udtrykket har begrænset levetid. De kapitalistiske lande i vesten vil for eksempel næppe opfatte sig selv som en ny tredje verden. Udtrykket har imidlertid været politisk brugbart, fordi det har skabt en solidaritet mellem fattige lande, som tidligere var kolonier og fået dem til at optræde som en blok - specielt i FN: Til at støtte hinanden, måske mere gennem afstemninger end gennem solidariske aktioner.

Udtrykket bliver politisk skadeligt, når det dækker over den aktuelle tendens i den tredje verden, hvor de kapitalistiske dominans- og afhængighedsforhold reproduceres. I en verden hvor Singapore investerer i Sri Lanka på samme måde, som Japan investerer i Singapore, vil slagordet «tredje verdens solidaritet» tjene eliten i Singapore mere end andre. Indtægtsforskellene mellem f.eks. OPEC landet Kuwait og Botswana vil samtidig bidrage til at forkorte udtrykkets levetid.

Der «fjerde verden» dækker over de indfødte undertrykte folkeslag overalt på jorden.

J.G.