Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Asien  .  Sydøstasien  .  Singapore
DatoOpdatering
2013.11.01Opdatering 2013
2015.01.10Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 9/1 2016
Læst af: 63.757
Verden  .  Asien  .  Sydøstasien  .  Singapore
: :
Singapore
Befolkning4,1 mio.
ValutaSingapore dollars
Areal620 Km2
HovedstadSingapore
Befolkningstæthed6451,6 indb./Km2    
HDI placering27    
Singapore havn har specielt de seneste 200 år spillet en central rolle i handelen i hele Sydøstasien. (Solidaritet)

Landet består af én større ø og 54 småøer. Republikken ligger fysisk tæt op ad Malaysia, som den er forbundet med gennem en viadukt over Johore strædet. Der findes næsten ikke landbrug i landet. Gennem århundreder har dets indbyggere været beskæftiget med handel. Klimaet er tropisk og regnfuldt. Landets geografiske placering har historisk givet det stor betydning, eftersom det både ligger strategisk ifht. handelen i området og i centrum for handelsruterne mellem Stillehavet, Afrika og Europa. Landet har traditionelt levet af sin havn, den britiske flådebase og senere den industrielle aktivitet, der i dag er koncentreret indenfor tekstil- og elektronikindustrien samt olieraffinaderier. Industrialiseringen har medført en betydelig forurening af luft og vand.

Folket: Størstedelen af befolkningen er af kinesisk afstamning (76%); malayerne udgør 15% og indere og pakistanere 6%.

Religion: Buddhisme (28%), kristendom (19%), islam (16%), taoisme (13%), hinduisme (5%). Endvidere findes minoriteter af sikher og jøder.

Sprog: Malaysisk, engelsk, kinesisk (mandarin) og tamil er de officielle sprog. Malaysisk anses for det nationale sprog, men engelsk anvendes i den offentlige administration, og som grundlag for forening af de forskellige etniske grupper. Endvidere tales flere forskellige kinesiske dialekter og i det indiske samfund punjabi, hindi, bengali, tegelu og malayam.

Politiske partier: Popular Action Party (PAP) blev stiftet i 1954 på et antiimperialistisk grundlag med det formål at kæmpe for selvstændighed. Dets leder, tidligere premierminister Lee Kuan Yew knyttede dog efterhånden stadig tættere kontakter med det internationale finansvæsen. Endvidere eksisterer Singapores Demokratiske Parti, Arbejderpartiet (disse to er de eneste med parlamentarisk repræsentation), Barisan Sosialis, Singapores Retfærdighedsparti, den Forende Folkefront og Singapores Forenede Front.

Sociale organisationer: Den største landsorganisation er Singapores Fagforeningskongres.

Officielt navn: Hsin-chia-p`o Kung-ho-kuo (mandarin); Republik Singapura (malaysisk); Singapore Kudiyarasu (tamil); Republic of Singapore (engelsk).

Hovedstad: Singapore 4.987.000 indb. (2009).

Regering: Parlamentarisk republik. Tony Tan Keng Yam er præsident, valgt i september 2011 ved direkte valg. Lee Hsien Loong er premierminister siden august 2004, genvalgt i 2011 og 15. Parlamentet har ét kammer med 87 medlemmer.
Meget begrænsede demokratiske og menneskelige rettigheder. Det ideelle liberale diktatur for forretningsfolk. Meget begrænset ytringsfrihed og kun ret til protest ét sted i bystaten (Speakers Corner). Nært allieret med Vesten.

Nationaldag: 9. august (Uafhængighedsdag, 1965)

Væbnede styrker: 53.900 incl. 34.800 værnepligtige. (1995)

Paramilitære styrker: 53.900 soldater (inkl. 34.800 rekrutter). Politi og havnepoliti (11.000), Civilforsvar (omkring 100.000)

 

Singapores oprindelige navn var Temasek, der på sanskrit betød «havets folk», og senere Singa-Pura eller «Løvens by». Sidstnævnte stammer fra en fjern og ikke-verificerbar historie om en prins, der besøgte den gamle havneby.

Byen er grundlagt i 1297 og blev fra 1819 en exceptionelt vigtig base for englænderne, da Sir Thomas Stanford Raffles udvalgte området som lokalt hovedkvarter for det Britisk Ostindiske Kompagni.

I 1824 købte Raffles Singapore øen og de nærliggende småøer som et samlet område af sultanen af Johore (se Malaysia). Det Britisk Ostindiske Kompagni udpegede en ny hersker til Singapores trone, prins Hussein, der gav kompagniet en kongelig autorisation til forbedring af havnen. De kinesiske indvandrere kom i de følgende år hurtigt til at udgøre flertallet blandt lokalbefolkningen.

Singapore var sammen med Penang og Malaca en del af den britiske koloni «Straits» frem til 1946. Det år dannedes den Malayiske union, og Singapore blev omdannet til kronkoloni.

Japan besatte Singapore i 1942, men blev i 1945 slået af de britiske styrker og en kraftig intern modstand anført af Malayas Kommunistparti (MCP). Malaya refererede på det tidspunkt både til Singapore og den malayiske halvø. For venstrefløjen var Singapores særstatus altid kunstig.

Efter afslutningen på verdenskrigen begyndte man at arbejde på udviklingen af en union eller føderation mellem de malayiske sultanater og de andre dele af Straits - som et første skridt i retning af selvstændighed. Men dette projekt var præget af modsætninger mellem kinesere og malayer og mellem konservative og progressive kræfter. I januar 1946 indledte Singapores fagforbund en generalstrejke, og i 1948 stillede kommunistpartiet sig i spidsen for et antikolonialt oprør, der dog hverken fik støtte fra de fattige malayer eller indere. De marxistiske partier blev erklæret for illegale og blev tvunget til at indlede guerillakamp i junglen.

I 1949 blev der gennemført kommunalvalg som et første skridt i retning af selvstyre for bystaten. Men parlamentspolitikken henvendte sig kun til den engelsktalende del af befolkningen indtil dannelsen af Popular Action Party (PAP) i 1954. Det forenede for første gang de indbyggere der var uddannet indenfor henholdsvis de britiske og kinesiske traditioner under antiimperialismens banner. Efter at det var lykkedes at skaffe kineserne stemmeret og opnå intern autonomi, vandt PAP valget i 1959 stort og dets grundlægger, Lee Kuan Yew overtog posten som premierminister på et program for sociale reformer og selvstændighed, indenfor rammerne af en føderation med Malaya, der var blevet selvstændig i 1957.

PAP blev efterfølgende splittet i en socialistisk fløj anført af Lim Chin Siong og en liberal-konservativ fløj ledet af Yew, der foretrak at stimulere det private erhvervsliv og udenlandske investeringer.

I 1961 dannede PAP's venstrefløj Barisan Sosialis (Socialistfronten), der gik imod sammenlægningen af Malaya og Singapore under Londons kontrol. Men efter hensigtsmæssige «udrensninger» af oppositionspolitikere oprettedes den malaysiske føderation i september 1963. Den bestod af Singapore, den malayiske halvø samt Sarawak og Sabah, der lå på den nordlige og nordøstlige del af Borneo.

Mens føderationen eksisterede, var Singapore stærkt afhængig af Malaya. Selv drikkevandet kom derfra. Men føderationen løb også hurtigt ind i problemer, der først og fremmest skyldtes dybe modsætninger mellem det kinesiske befolkningsflertal i Singapore og det malayiske flertal i resten af føderationen. Konsekvensen blev, at Lee den 9. august 1965 meldte Singapore ud af føderationen.

Midt i de etniske konflikter og under en voldsom bekæmpelse af venstrefløjen, som regeringen sammenfattede i et begreb, «kommunistisk subversion», omdannedes bystaten til en selvstændig republik, medlem af Commonwealth. Der blev underskrevet en gensidig forsvars- og bistandsaftale med Malaysia, og den 15. oktober blev Singapore optaget som medlem af FN.

De første års selvstændighed var karakteriseret ved en spektakulær høj økonomisk vækst. Landet blev en «eksportenklave» for produkter fremstillet af multinationale selskaber og samtidig et finanscentrum for hele regionen.

Men i 1974 trak skyerne sammen over bystaten. Oliekrisen rystede den eksportorienterede udviklingsstrategi. Havnen i Singapore er verdens 4. vigtigste, og per capita indkomsten overgås i Asien kun af Japans. Den økonomiske krise udløste nu studenter- og arbejderdemonstrationer, der først blev bragt under kontrol efter voldsom undertrykkelse. Lees politik blev så undertrykkende, at Socialistisk Internationale i 1975 ekskludere PAP.

For at inddæmme den voldsomme kritik fra oppositionen gennemførte regeringen en reform, der gav repræsentanter fra Singapores Demokratiske Parti og Arbejderpartiet adgang til parlamentet.

Trods stabil økonomisk vækst siden 1987 udviste regeringen tusindvis af thailandske og philippinske arbejdere, der beskyldtes for at tage arbejde fra Singapores egne arbejdere. Samtidig strammede regeringen sin politik på en række andre områder: udenlandske publikationer som regeringen anså for skadelige blev forbudt, flere oppositionsfolk blev sendt i fængsel, og der blev vedtaget en National Sikkerhedslov, der gjorde det muligt at tilbageholde folk i op til 2 år uden dom, og iøvrigt fortsætte disse tilbageholdelsesperioder uendeligt. Stramningerne førte hurtigt til en strøm af anklager for krænkelse af menneskerettighederne.

Ved valget i 1988 steg oppositionens andel af stemmerne, men pga. ændringer i valgsystemet faldt den parlamentariske repræsentation. Ved valget i 1991 vandt PAP atter et overvældende flertal af pladserne i parlamentet. I november blev Lee Kuan Yew erstattet af Goh Chok Tong på premierministerposten, men Yew bevarede en afgørende politisk indflydelse. På hans initiativ tilbød Singapore USA, at supermagten kunne opføre baser i østaten, efter at philippinernes kongres havde besluttet at lukke de nordamerikanske baser i Philippinerne.

Som eksportør af højteknologiske produkter blev industrien kun marginalt ramt af den recession, der ramte dens vigtigste samhandelslande USA, Japan og Europa. Med henblik på at udvide produktionen indledte regeringen et «regionaliseringsprogram», der sigtede mod at øge investeringerne i Indonesien og Malaysia. Investeringerne i Kina oversteg allerede 1 milliard dollars årligt, og Singapore blev Vietnams vigtigste samhandelspartner. Fra 1993 nåede den økonomiske vækst op over 8 % årligt.

I 1994-95 kom Singapores regering i konflikt med USA, Philippinerne og Holland pga. sin retspraksis: en hollandsk ingeniør blev hængt for smuglig af heroin, en ung nordamerikaner blev dømt til stokkeslag for vandalisme, og en ung philippinsk hushjælp blev henrettet for at have myrdet en kollega. Philippinerens skyld kunne senere eftervises, og de diplomatiske forbindelser kunne reetableres. På anmodning fra USA's Bill Clinton blev antallet af stokkeslag og månederne i fængsel reduceret for den unge nordamerikaner.

En embedsmand, to økonomer og to journalister blev arresteret for overtrædelse af den lov, der regulerer statens hemmeligheder. Deres overtrædelse bestod i at offentliggøre tal for den estimerede økonomiske vækst, før de var officielt tilgængelige.

I juni 1996 stillede de etniske minoriteter alvorlige spørgsmålstegn ved «Kampagnen tal Mandarin». Minoriteterne var bekymrede over, at det kinesiske sprog efterhånden var et krav for offentlig ansættelse. Regeringen svarede, at minoriteterne skulle være tolerante overfor majoriteten, og opfordrede samtidig kineserne til at få flere børn.

Tørken og de forandringer i vindene der blev udløst af det klimatiske fænomen «El Niño» i slutningen af 1997 medførte betydelige tab indenfor landbrug og turisme. Vinden førte tæt røg fra skovbrande i nabolandet Indonesien ind over østaten. Det berørte befolkningens sundhed og medførte, at undervisning og handel i nogle dele af byen måtte indstilles og en række flyafgange aflyses.

I januar 1998 fortsatte Singapore dollaren sit frie fald overfor US dollaren, som følge af den finansielle krise, der berørte hele regionen. I april deltog Singapore i et møde i Washington sammen med en række andre repræsentanter fra Sydøstasien, Latinamerika og det sydlige Afrika. Mødet var indkaldt af præsident Clinton og G7 landene i et forsøg på at «forstærke det internationale finansielle system».

Som følge af befolkningens stadig dårligere beherskelse af engelsk, lancerede regeringen i 1999 en kampagne mod «singlish» - den specielle Singapore variant af engelsk der tales i bystaten. Kampagnen «tal godt engelsk» søgte at reducere anvendelsen af singlish, der rummer elementer af det koloniale engelsk blandet med malay, tamil og hokian.

Samme år spillede Singapore en central rolle til støtte for regionens svækkede økonomi. Landet anvendte dele af sine store valutareserver og overskud på handelsbalancen til at støtte den thailandske bath og den indonesiske rupiah.

Præsidentvalget i august 1999 blev vundet af PAP kandidaten Sellapan Ramanthan Nathan - der var den eneste der blev erklæret valgbar. Nathan overtog posten i september. regeringen foreslog at omdanne landet til et «Asiatisk Silicon Valley». Under en rejse til Indien i januar 2000 opfordrede premierminister Goh Chok Tong indiske eksperter i teknologi og informatik at flytte til Singapore for at støtte bystatens økonomi.

I april 2001 gennemførte 2000 personer et hidtil uset politisk møde, med det formål at protestere mod regeringen og indsamle penge til den populære parlamentariker J.B. Jeyaretnam, der var tæt ved at være bankerot. Det var første gang politisk aktivitet var tilladt udenfor valgkampen.

I januar 2002 underskrev Singapore og Japan en samhandelsaftale, der blev anset for at være «historisk» for landet, fordi den viste Japans forpligtigelser overfor regionen. Singapores investorer fik med aftalen adgang til Japans servicesektor. Virksomheder med sæde i Singapore kan nu frit føre penge ind og ud af Japan.

I september 2002 kritiserede Amnesty International at 22 personer året forinden var blevet henrettet for narkohandel. Dermed var 369 blevet henrettet siden 1991. Singapore har ifht. sin størrelse et af verdens højeste niveauer for dødsdomme.

Regeringen startede to nye TV kanaler for at fremme seksualiteten i landet i et desperat forsøg på at fremme frugtbarheden. Med blot 1,24 børn pr. kvinde er fødselsraten i Singapore en af de laveste i verden. Den ene af de to kanaler tilbyder seksualterapi.

SARS epidemien i Sydøstasien havde en negativ indvirkning på økonomien i Singapore, men i maj 2004 kunne ministeriet for handel og industri meddele, at væksten atter var positiv. Det skyldtes både den lave rente og den internationale ekspansion i handel og investeringer. Iflg. regeringen er det især USA, Kina og Japan der trækker Singapores økonomi i en positv retning.

Præsident S.R. Nathan blev genvalgt i august 2005 for en ny seksårig mandatperiode. Han var endt med at blive den eneste kandidat til embedet, da valgkommissionen gav ham ret til - som den eneste - at stille op. De tre andre kandidater var blevet afvist af kommissionen med den begrundelse, at de ikke havde «erfaringen og evnerne til at administrere økonomiske anliggender og ikke kunne udfylde de forpligtigelser der påhviler en præsident». Der var tale om det tredje «præsidentvalg» i Singapore efter ændringen af forfatningen i 1992, der slår fast at præsidenten skal «vælges af folket».

Lederen af Jamaah Islamiah i Singapore, Mas Selamat Kastari, ankom i februar 2006 til landet efter at være blevet arresteret i Indonesien. Bevægelsen kæmper for indførelsen af islamiske principper i sydøstasien - især i Singapore, Indonesien, Brunei, Malyasia, Thailand og Philippinerne.

Regeringen annoncerede i februar 2006 at den ville dele 2,6 mia. S$ ud til landets indbyggere, der var akkumulerede statslige overskud fra de foregående år. Oppositionen fordømte skridtet som et åbent forsøg på at købe sig stemmer ved valget i maj.

Lee Hsiens regerende Folkelige Aktionsparti vandt de første «rigtige» parlamentsvalg i maj. Dvs. valg hvor der var stillet mere end én kandidat op i hvert distrikt. Valget bekræftede premierministerens popularitet, og hans parti fik 82 af parlamentets 84 pladser.

Singapores højesteret dømte i september 2008 Far Eastern Economic Review til at betale erstatning til premierminister Lee Hsien og hans far Lee Kuan Yew for en artikel fra 2006. Ifølge retten bagtalte artiklen den nuværende og tidligere premierminister ved at slå fast, at de brugte de samme kriminelle metoder til at styre landet og holde oppositionen nede. I 2010 truede Lee Hsien og hans far Lee Kuan Yew New York Times med sagsanlæg efter en artikel i International Herald Tribune. I artiklen blev det antydet, at premierministertitlen var gået i arv fra far til søn, og ikke pga. Lee Hsiens politiske meritter. New York Times endte med at betale 114.000 US$ til de to premierministre. Singapore har et nært forhold til USA, deltager i USA's «krig mod terror», og har deltaget med soldater i USA's besættelse af Iraq. Human Rights Watch betegnede i sin World Report 2010 Singapore som skoleeksemplet på en repressiv stat. Menneskerettighedsorganisationen henviste til landets voldelige undertrykkelse af oppositionen og drakoniske nationale sikkerhedslovgivning.

Singapore blev ramt af den globale økonomiske krise i 2008 og i 2009 var væksten negativ med 0,9%. Men i 2010 steg væksten til 14,5%.

For at begrænse forureningen i byen er der meget høre registrerings- og toldafgifter, der gør anvendelsen af biler mange gange dyrere end i nabolande og i Vesten. Det er kun 1 ud af 10 indbyggere der derfor har en bil. Indbyggerne bruger i stedet det særdeles velfungerende offentlige transportsystem.

Parlamentsvalget i maj 2011 gav tilbagegang for det regerende PAP, der gik 6,5% tilbage til 60%. Pga. valgsystemet sikrede det sig dog 82 ud af de 87 pladser i parlamentet. Det gav samtidig premierminister Lee lejlighed til at fortsætte på posten. I perioden 2008-12 var hans årlige løn som premierminister 2.856.930 US$. Det udløste betydelig kritik og i januar 2012 bevilgede han sig derfor en lønnedgang på 28% til 1,7 mio. US$. Han er dog fortsat verdens højestlønnede premierminister.

Tony Tan vandt præsidentvalget i august 2011 og blev indsat på posten i september. Tan vandt med 35,2% af stemmerne. Blot 0,35% mere end Tan Cheng Bock, der kom ind på andenpladsen.

Fire kinesiske gæstearbejdere blev i december 2012 straffet med fængsel for at have anført en strejke blandt buschaufførene i protest mod at de udenlandske chauffører fik langt lavere løn end Singapores egne chauffører. Landet tillader generelt ikke strejkeaktivitet, ligesom forsamlinger på mere end 5 personer skal godkendes af politiet på forhånd.

Inden 2008 var premierminister Lees årsløn 2.037.168 US$. Det var jo ikke så meget, så i 2008 fik han 40% lønforhøjelse, så årslønnen nu var 2.856.930 US$. Kritikken tog dog til mod Lee og hans høje løn, så i januar 2012 blev den reduceret med 40% til 1,7 mio. US$. Lee var dog stadig verdens dyreste premierminister.

I maj 2014 offentliggjorde singapore bloggeren og aktivisten Roy Ngerng en video på sin blog, hvor han anklagede Lee for at være involveret i korruption. Kort efter fik Ngerng en opringning fra en af Lees advokater, Davinder Singh der betegnede anklagen for «falsk og grundløs». Han krævede at Ngerng fjernede videoen, afgav en undskyld og betalte Lees udgift til advokater. Menneskerettighedsgruppen Maruah anbefalede premierministeren at trække truslerne tilbage, men forgæves. Ngerng fjernede videoen og skrev en undskyldning, der imidlertid blev afvist af Singh som uærlig. Ngerng tilbøde derefter at betale 5.000 S$ i kompensation, men det blev afvist af Singh som latterligt. Den 10. juni blev Ngerng fyret fra sit job på Tan Tock Seng hospitalet som følge af sagen. Ngerng blev derefter stillet for retten for bagvaskelse af premierministeren og i november dømte Singapores High Court ham for bagvaskelse. Ngerng fik samtidig forbud mod i fremtiden at publicere udtalelser om premierministeren.

Singapore genoptog i juli 2014 gennemførelsen af dødsdomme, da Tang Hai Liang og Foong Chee Peng blev henrettet. Det var første gang Singapore havde ført straffen ud i livet siden 2011. Parlamentet havde ellers i 2012 fjernet obligatorisk dødsstraf for en række typer kriminalitet, så der var håb om, at landet ville trække sig bort fra anvendelsen af dødsstraf. Liang og Peng blev henrettet for narkoforbrydelser, de var blevet dømt for i 2011. Ved udgangen af 2013 sad der 13 på dødsgangen i Singapore.

Singapores myndigheder tvang i løbet af 2014 en række ellers populære internet sites til at lukke eller lade sig registrere. Sites kan kun åbnes, hvis de deponerer 40.000 US$. Dette depositum skal sikre, at ejerne øjeblikkeligt fjerner materiale, myndighederne finder stødende. Registreringen gælder alle nyhedssites der over en tomåneders periode har mindst 50.000 unikke besøgende pr. måned fra internetadresser i Singapore. Singapores Media Development Authority (MDA) tvang i september 2014 sitet The Online Citizen til at lade sig registrere; i marts blev The Mothership udsat for kravet; i december 2013 besluttede The Breakfast Network at lukke fremfor at lade sig registrere. MDA fik med en ny medielovgivning i 2013 ubegrænset ret til at kontrollere indholdet på landets web sites, kræve registrering, kræve indhold fjernet eller lukke sites. Tilsvarende restriktive regler findes i Danmark, hvor Datatilsynet i 2011 lukkede sitet for undersøgende journalistik redox.dk, og hvor dommere i perioden 2005-10 lukkede sites eller krævede indhold fjernet med henvisning til landets restriktive terrorlovgivning.

I september 14 forbød myndighederne filmen «To Singapore with Love» med argumentet, at den undergravede den nationale sikkerhed. Filmen bragte interviews med aktivister, der var flygtet fra politisk forfølgelse i landet, hvor de var truet med at blive stillet for retten for overtrædelse af den vidtgående lovgivning vedr. «Indre Sikkerhed». Instruktøren Tan Pin appellerede censurinstansens afgørelse, der i november blev stadfæstet med 9 stemmer mod 3.

Regimet vandt parlamentsvalget i september 2015. Regeringspartiet PAP gik yderligere 3 pladser frem og fik 83 ud parlamentets 89 pladser. I procent fik PAP 69,9% af de afgivne stemmer.

Guia del Mundo


 

Internet

Lonely Planet rejseinformation (engelsk)
Political ressources on the Net (Singapore)
Amnesty International Annual Report 2015 (engelsk)
Amnesty International landerapporter (engelsk)
Human Rights Watch World Report 2015 (engelsk)
Human Rights Watch landerapporter (engelsk)