Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Asien  .  Centralasien  .  Maldiverne
DatoOpdatering
2015.01.12Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 19/11 2017
Læst af: 89.329
Verden  .  Asien  .  Centralasien  .  Maldiverne
: :
Maldiverne
Befolkning300.000
ValutaRufiyaas
Areal300 Km2
HovedstadMale
Befolkningstæthed1000 indb./Km2    
HDI placering107    

Øsamfundet Maldiverne i det Indiske Ocean udgøres af 1.200 koraløer og -skær, hvoraf kun 192 er permanent beboede. Øgruppen befinder sig sydvest for Indien og Sri Lanka. Højden over havoverfladen overstiger ikke 3 meter. Bortset fra kokospalmer - der er meget udbredte - er vegetationen sparsom. Klimaet er tropisk og præget af monsunen. Der eksisterer ikke mineral- eller energiforekomster. Fiskebestanden er den vigtigste naturressource.

Folket: Maldivernes befolkning stammer fra indvandring af dravider, indoariske og singhalesere fra Indien samt arabere.

Religion: Islam (officielt og enstemmigt proklammeret) af sunni retningen

Sprog: Divehi (officielt). Tilhører den indoariske sprogstamme og er blandet med singhalesisk. Der tales endvidere engelsk og arabisk.

Politiske partier: Majlis - eller parlamentet - vælges gennem direkte valg. Det foreslår en præsidentkandidat, der efterfølgende sættes til folkeafstemning.

Officielt navn: Divehi Rajje ge Jumhuriyya (Republikken Maldiverne)

Administrativ inddeling: 20 distrikter

Hovedstad: Mahe, 104.000 indb. (2007).

Regering: Republik med præsidentstyre. Abdulla Yameen har været præsident siden november 2013. Lovgivende forsamling: Folkerådet med 50 medlemmer, hvoraf 2 mandlige medlemmer vælges for en 5-årig periode fra hver atol. Yderligere 8 er udpeget af præsidenten. Politiske partier blev først tilladt i 2005.

Nationaldag: 26. juli, Uafhængighedsdagen (1965)

Væbnede styrker: Omkring 1.000 der udfylder opgaver som hær og politistyrke.

 

Maldiverbefolkningen er fortrinlige søfolk og fiskere, og har traditionelt haft tætte kontakter til det asiatiske kontinent. Derfra nåede i det 12. århundrede den islamiske og arabiske indflydelse frem. Øgruppen optog islam som religion og sultanatet som regeringsform.

De europæiske kolonisatorer nåede tidligt frem til Maldiverne, der lå naturligt på ruten til Fjernøsten. Men den indædte modstand fra de indfødte mod udenlandsk dominans tvang portugiserne til at søge alternative havne, og de slog sig i stedet ned i Goa på Indiens vestkyst.

Med tiden underlagde maldivernes sultan sig dog «sirenesangen» fra det britiske imperiums agenter, og accepterede i 1887 at blive et britisk «protektorat». Med sin fattige økonomi baseret på produktionen af kokosolie, fiskeriet og dyrkningen af tropiske frugter, var øerne ikke særligt økonomisk attraktive for englænderne. Men de havde stor strategisk betydning, der blev endnu større med åbningen af Suezkanalen.

Flådebasen på Gan øen - der ligger ved ækvator - var en del af den sikkerhedskæde, der kontrollerede søfarten fra Gibraltar til Hong Kong over Aden og Singapore.

Lokalbefolkningen interesserede ikke englænderne, ikke engang som arbejdskraft, og de gjorde derfor ikke meget for at sikre dens uddannelse, sundhed eller velfærd. Endnu i dag har landet kun 1 lærer for hver 2.000 indbyggere og kun 1 læge for hver 15.000, samt en af de lavest registrerede indkomster pr. indbygger i verden.

Denne situation stimulerede følelserne af oprør mod sultanen, der var den eneste der drog fordel af kolonialismen i sin egenskab af mellemmand mellem metropolet og hans folk.

I 1952 gjorde folket oprør, styrtede monarken og udråbte republikken. De britiske tropper intervenerede for at «genetablere ro og orden», og indsatte 2 år senere atter sultanen på tronen. I 1957 bad Storbritannien om tilladelse til at udvide flådebasen på Gan, for at installere faciliteter til brug for krigsfly. Forslaget udløste omfattende opposition, og den pro-britiske premierminister Ibrahim Alí Didi blev tvunget til at gå af. Hans efterfølger, Amir Ibrahin Nasir, afviste forslaget med henvisning til, at det krænkede landets neutralitet.

I 1959 gjorde folket på de sydlige øer atter oprør og løsrev sig under navnet republikken Suvadiva. Oplevelsen af frihed blev atter døgnflueagtig. I 1960 blev de 20.000 republikanere fra Suvadiva genindlemmet i sultanatet. Koloniherrerne benyttede situationen til at indgå en ny aftale med monarken, der forlængede protektorataftalen og gav mulighed for vedligehold og udvidelse af baserne.

Denne gang betalte britterne ingenting - kun de britiske soldaters løn og den ammunition, der knuste oprøret i syd. Men det britiske imperium var ved at nå til vejs ende. I løbet af 60'erne besluttede kolonimagten at trække sig ud af sine strategiske positioner «øst for Suez», idet den dog sikrede sig, at dens interesser blev forsvaret af USA.

I 1965 opnåede Maldiverne uafhængighed og blev øjeblikkelig anerkendt af FN. Sultanen kunne ikke overleve manglen på udenlandsk støtte. I 1968 blev det ved en folkeafstemning besluttet at omdanne landet til republik, og Amir Ibrahim Nasir der indtil da havde været premierminister blev landets første præsident.

Basen på Gan forblev på britiske hænder frem til 1975, hvor USA's bygning af moderne krigsinstallationer på den nærliggende ø Diego Garcia gjorde den overflødig.

I marts 1975 offentliggjorde præsident Nasir afsløringen af et komplot ledet af premierminister Ahmed Zaki, der blev arresteret på en øde ø med en række af sine tilhængere. Nasir havde givet tilbud om at leje de forladte militærinstallationer på Gan til multinationale selskaber, men dette blev afvist af den lovgivende forsamling - Majlis. Nasir erkendte at være i mindretal og stillede ved præsidentvalget i 1978 ikke op til en tredje periode. Majlis udpegede i stedet Maumoon Gayoom - en internationalt anset islamisk intellektuel.

Den nye præsident interesserede sig for fiskernes situation, der da var meget dårlig. Han oprettede en statslig fiskeriorganisation, der kontrollerede landets vigtigste naturresource fra fangst til salg. Gayoom oprettede skoler på de 19 vigtigste øer, åbnede øerne mod omverdenen og rejste personligt til Europa, Mellemøsten og deltog i de Alliancefri landes 6. topmøde.

I maj 1980 blev det officielt oplyst, at hans regering havde forpurret en invasion af lejesoldater, ledet fra udlandet af Ibrahim Nasir, der blev bedt udleveret fra Singapore.

Republikken Maldiverne identificerer sig fortsat med den islamiske solidaritet, alliancefriheden, palæstinensernes sag, den ny økonomiske verdensorden, nedrustningen, afrikansk solidaritet og omdannelsen af det Indiske Ocean til et fredens hav. Selv om det er et lille land med ringe befolkning og begrænsede ressourcer, giver dets strategiske placering betydelig forhandlingsmagt og en uafhængig position i udenrigspolitikken. Viljen til alliancefrihed gav samtidig mulighed for støtte fra alle lande, uden større begrænsninger i dets aktionsmuligheder.

I april 1980 undertegnede Maldiverne en aftale om videnskabelig og teknisk samarbejde med Sovjetunionen, og i april 81 undertegnedes en aftale om handelsmæssigt samarbejde med Indien, der er landets største samarbejdspartner i regionen. I juli 81 besøgte kinas daværende udenrigsminister, Huang Hua, Male og undertegnede en aftale om teknisk samarbejde.

I juli 82 blev øerne det 47. medlem af det britiske statssamfund. I 1979 var Maldiverne indtrådt i de Alliancefri landes Bevægelse. Alligevel afviste landet at indgå i sammenslutningen af sydøstasiatiske lande, ASEAN, fordi denne organisation optræder som blok efter flertalsbeslutninger. Da Maldiverne er det land, der ligger tættest på USA's flådebase på øen Diego Garcia, har andre lande vist interesse i dets indre anliggender. I 83 blev Gayoom genvalgt som præsident for yderligere en femårig periode med 95,5% af stemmerne.

Tre måneder før han i august 88 blev genvalgt for anden gang, blev et nyt kupforsøg afsløret - sandsynligvis ledet af Amir Nasir. 75 personer blev taget til fange. De fleste Sri Lankanere. 16 blev dømt til døden og 59 sat i fængsel.

Stigningen i turisme på 37% mellem 1984 og 85 faldt sammen med den næsten fuldstændige lukning af de maldiviske skibsværfter, som følge af drastisk nedgang i importen og tabet af vigtige internationale markeder. Gennem 86 fastholdt turismen sin økonomiske betydning og skaffede landet 42 millioner dollars - ca. 17% af Bruttonationalproduktet (BNP). I 1991 besøgtes Maldiverne af 200.000 turister, der efterlod 80 millioner dollars i landet. Men fiskeriet er fortsat den vigtigste økonomiske aktivitet. Den beskæftiger 45% af arbejdsstyrken og står for 24% af BNP.

Konsekvenserne for miljøet af den udviklede kapitalistiske verdens industrielle aktivitet har øget bevidstheden blandt maldiverne. I marts 1990 demonstrerede tusinder af skoleelever i hovedstadens gader deres bekymring over havets stigning omkring den lille øgruppe. Stigningen skyldes «drivhuseffekten», der er et resultat af den globale opvarmning, der smelter ismasserne ved polerne med stigning i havene som resultat. Ifølge videnskabelige beregninger vil de fleste af øerne i øgruppen forsvinde i løbet af de næste 100 år, hvis den igangværende tendens fortsætter.

Monsunstorme i 1991 udløste økonomisk krise i 93-94, og dertil kom fra 92 et kronisk handelsunderskud. Regeringen solgte 25% af aktierne i Maldivernes Bank og slog ind på en frihandelspolitik, der dækker alle sektorer, bortset fra eksporten af frossen fisk.

Præsident Maumoon Abdul Gayoom indledte sin fjerde periode i 1993 og fortsætter samtidig som forsvars-, national sikkerheds- og finansminister. Samme år blev 27% af statsbudgettet anvendt på uddannelse, sundhed og national sikkerhed. Fiskerisektoren der beskæftiger ¼ af den aktive befolkning modtog 30% af budgettet.

Turistindtægter på i alt 113 millioner dollars i 94 var grundlag for øgruppens økonomiske genaktivering i 95.

Trods den manglende eksistens af politiske partier eller en organiseret opposition, begyndte unge maldivere uddannet i udlandet at vise tegn på afvisning af præsidentens styre. Den stigende religiøse ekstremisme på øerne er et andet problem for Maumoon Abdul Gayooms regering.

Maldiverne oplevede en langsom men sikker økonomisk udvikling i 96, hvor industriproduktionen steg med 10%. Uddannelsens andel af statsbudgettet nåede samme år op på 9,2%.

I maj 97 mødtes ASEAN landene i Male, hvor de vedtog initiativer til udryddelse af fattigdommen, og hvor de besluttede at beskytte miljøet, efter der blev fremlagt undersøgelser, der bekræftede havets stigning omkring Maldiverne. I slutningen af året orienterede præsidenten delegerede fra FN og det britiske statssamfund om disse bekymringer. I november blev der vedtaget en ny forfatning der trådte i kraft 1. januar 1998. Den forudser præsidenten valgt ved valg i parlamentet. Blandt de 5 kandidater besluttede parlamentet i september at vælge Gayoom for en 5. periode. Denne beslutning blev i november bekræftet ved en folkeafstemning af 90 % af vælgerne.

I sin årsrapport for 1997 kritiserer Amnesty International, at der i Maldiverne findes mindst et dusin politiske fanger, der er arresteret for at manifestere deres opposition mod Gayoom regeringen. Mange af dem er blevet indespærret uden dom eller officielle anklager. Efter parlamentsvalget i november 1999 anklagede Amnesty regeringen for at hindre 3 af de valgte kandidater i at indtage deres pladser i parlamentet. Iflg. menneskerettighedsorganisationens oplysninger var kandidaterne af regeringen blevet beskyldt for at «fremme utilfredsheden», hvilket kan koste op til 15 års udelukkelse fra deltagelse i det politiske liv. Regeringen havde hindret partierne i at føre valgkampagne for kandidaterne, og havde dermed tvunget alle til at stille op som uafhængige kandidater.

Gennem 1990'erne var Maldiverne mål for international kritik af de systematiske krænkelser af menneskerettighederne. I landet er homoseksualitet mellem mænd strafbart med indtil livsvarigt fængsel. Journalister uden Grænser har kritiseret fængslingen af journalister, der skrev kritisk om regeringen. Amnesty International har opfordret regeringen til at ændre sin lovgivning, for at forbedre ytringsfriheden og for at respektere retten til habeas corpus.

I september 2003 var Male skueplads for en demonstration, der endte med at koste 3 livet, 25 sårede og 100 arresteret. Baggrunden var et fangeoprør, der var brudt ud pga. tortur og mangel på advokater. Blandt fangerne var 3 parlamentarikere, der havde ønsket at stille op til præsidentvalget samt en række medlemmer af det forbudte Maldivernes demokratiske Parti. Valget i oktober blev vundet af Gagoom, der fik 90,3% af stemmerne. Han var eneste kandidat.

Gayoom lovede i juni 2004 at gennemføre ændringer af forfatningen, der sætter begrænsning for, hvor lang tid den samme person kan besætte præsidentposten, og som desuden tillader dannelsen af politiske partier.

Efter en demonstration i august der krævede demokrati i landet og løsladelse af de 5000 politiske fanger, erklærede regeringen landet i undtagelsestilstand. Regeringens talsmand Ahmed Shahid erklærede, at dette skridt blev taget, fordi demonstrationen udviklede sig voldeligt. Politiet rapporterede at over 50 demonstranter blev arresteret. Først i oktober genindførte regeringen nogle af de rettigheder, der var inddraget ifbm. undtagelsestilstanden. Deriblandt at ingen person kunne tilbageholdes i over 24 timer uden grund. Tilhængerne af demokrati erklærede, at de genindførte rettigheder blot var maskepi, og og blot skulle aflede den internationale kritik af forholdene i landet.

Den Tsunami der i december ramte Sydøstasien nåede også til Maldiverne, hvor den kostede over 80 livet og et dusin forsvundne. Store dele af Male blev sat under vand. Skaderne var omfattende eftersom størstedelen af landets territorium ligger mindre en 1 m over havoverfladen.

I juni 2005 stemte parlamentet enstemmigt for at indføre et flerpartisystem i landet. I august blev lederen af Maldivernes demokrati Parti, Mohammed Nasheed arresteret under en demonstration i Male. Under arrestationen hævdede myndighederne, at de blot tilbageholdt ham for hans egen sikkerheds skyld, og for at kunne sprede en demonstration på omkring 600 deltagere. Men 2 uger efter sin arrestation sad han fortsat indespærret sammen med 100 andre deltagere, og blev nu anklaget for terrorisme, eftersom han under en offentlig tale i juli havde erklæret, at præsident Gayoom ville blive «styrtet med vold» hvis han ikke udskrev valg eller trådte tilbage. Ifølge regeringens talsmand var anklagen mod Nasheed «knyttet til truslerne mod staten og terrorisme». Det kan han dømmes fra 2 års fængsel til livstid for. Det demokratiske Partis talsmand, Mohamed Lathif der lever i eksil i Sri Lanka erklærede, at Gayooms politiske overlevelse åbenbart er truet, og derfor ønsker han at «udrydde enhver form for opposition».

Amnesty International betegner Maldiverne som et af de lande, der anvender hardware og software som middel til censur og begrænsning af adgangen til internettet. Ifølge menneskerettighedsorganisationen deltager mange multinationale virksomheder i regeringers censur bestræbelser, da det er et krav i mange lande, for at virksomhederne kan virke i disse.

I juni 2006 opfordrede den Internationale Mission for Pressefrihed Gayoom regeringen til at indstille sine vilkårlige arrestationer og intimideringer som journalister og dissidenter udsættes for.

Fire «tamilske tigre», medlemmer af LTTE i Sri Lanka idømtes i maj 2007 15 års fængsel i Maldiverne for våbensmugling. Tamilerne var blevet arresteret af kystvagten ved en af atollerne i den sydlige del af Maldiverne.

Gayooms demokratiske reformer fra 2005-06 førte til almindelige valg i 2008. Præsidentvalget bragte Gayoom selv til fald efter 30 år som præsident. Han blev erstattet af Mohamed Nasheed fra Maldivernes Demokratiske Parti der i 2. valgrunde vandt over Gayoom med 53,7% mod Gayooms 45,3. I første valgrunde havde Gayoom fået 40,3% mod Nasheeds 24,9%, så næsten hele oppositionen var skifett over på Nasheeds side. Nasheed blev i 1990'erne udsat for forfølgelse fra regimets side og sad flere gange i fængsel på falske anklager. I 2003 gik han i selvvalgt eksil og stiftede Maldivernes Demokratiske Parti, for atter at vende hjem i 2005. Han blev straks sat i fængsel, anklaget for terrorisme. Maldiverne har som Danmark og resten af verden efter 2001 indført anti-demokratisk lovgivning til forfølgelse af politiske modstandere.

Pga. sin lave beliggenhed er Maldiverne et af de lande i verden der er mest i fare fra de stigende have som følge af den globale opvarmning. Landets højeste punkt er 2,3 m over havoverfladen. I marts 2009 meddelte præsident Nasheed derfor, at landet over en 10-årig vil udskifte sit fossile energiforbrug til vind- og solenergi. Han bemærkede at udgifterne ikke forventedes at blive større end det landet i forvejen bruger på at importere fossile brændsler. I oktober ledede han verdens første ministermøde under vandet i protest mod de globale klimaforandringer.

1. maj 2011 gennemførtes protester i Malé mod stigende fødevarepriser, den dårlige økonomiske situation og med krav om præsidentens afgang. Protesterne fortsatte de følgende dage med nogle tusinde demonstranter, der stødte sammen med politiet, der til gengæld brugte tåregas og stave.

I december dannedes oppositionsalliance - Madhanee Ithihaad - der også inkluderede de partier der ellers havde støttet præsidenten ved valget i 2008. Den 23. december gennemførte alliancen et folkemøde med 20.000 deltagere. Den 16. januar 2012 arresterede militæret på præsidentens foranledning chefdommer Abdulla Mohamed fra Malés kriminalret på anklager for at have hindret efterforskning af korruption og menneskerettighedskrænkelser under tidligere præsident Gayoom. Arrestationen blev startskuddet på en ny bølge af protester fra oppositionens side. Uroen nåede et foreløbigt højdepunkt den 6. februar, da politiet sluttede sig til demonstranterne og nægtede at sprede demonstrationerne. Den 7. om morgenen forsøgte demonstranter og politi at storme det militære hovedkvarter, og præsidenten gav soldaterne ordre til at bruge gummikugler mod demonstranter og politi, der forsøgte at storme hovedkvarteret. Få timer senere trådte Nasheed tilbage foran rullende kameraer og hævdede han var truet til at gøre det. Hans vicepræsident Mohammed Waheed Hassan overtog derefter præsidentposten. Nasheeds tilhængere hævdede der var tale om et statskup, men omstændighederne forblev uklare. Til gengæld slog politiet usædvanligt hårdt ned på demonstrationer arrangeret af Nasheeds tilhængere. Waheed forsøgte 11. februar at danne en samlingsregering, hvor også tilhængere af Nasheed indgik, men det blev afvist af disse. Nyvalg blev planlagt til juli 2013.

I februar 2013 idømte ungdomsret en 15 årig pige til 100 piskeslag for udenoms-ægteskabelig sex. Hun var blevet voldtaget af sin stedfar og havde født en søn. Den grusomme dom førte til nationale og internationale protester og blev i august omstødt af Landsretten.

Nasheed blev arresteret i marts 2013 for sin ordre til arrestation af chefdommeren i januar 2012. Arrestationen fik Amnesty International til at erklære, at tidligere diktator Gayoom aldrig var blevet arresteret - heller ikke efter sit nederlag i 2008.

Præsidentvalget blev afholdt i september 2013. Det blev vundet af Mohamed Nasheed, der fik 45,5% af stemmerne, fulgt af Abdulla Yameen der fik 25,4%. I november gennemførtes 2. valgrunde. Nasheed måtte her nøjes med 48,6%. Yameen fik 51,4% og blev senere samme måned indsat i embedet.

Indenrigsminister Umar Naseer beordrede i januar 2014 landets fængsler til at forberede fuldbyrdelsen af dødsdomme over de dømte der sad på dødsgangen. Ordren udløste internationale protester. Det ville være første gang i 60 år dommen blev fuldbyrdet i Maldiverne, udtalte Amnesty International.

Landets oppositionsleder Mohamed Nasheed blev i marts 2015 idømt 13 års fængsel af regimet. Måneden inden var han korporligt blevet slæbt ind i retten af bevæbnet politi.

I juli 2015 blev en ny jordlov vedtaget, der for første gang i landets historie tillod udlændinge at købe jord i landet - forudsat at de investerede over 1 mia. US$ og at 70% af den købte "jord" blev indvundet fra havet. Kritikere frygtede at loven ville åbne op for en kinesisk militærbase i landet. Maldiverne søgte gennem 2014 tættere forbindelser til Kina og støttede landets planer om en maritim Silkevej gennem det Indiske Ocean. En kinesisk base vil støde på betydelig modstand fra både Indien og USA.

I september blev der angiveligt gennemført et attentat mod præsident Yameen, da denne vendte hjem fra en pilgrimsrejse til Mekka. En måned senere blev vicepræsident Ahmed Adheeb og 17 af hans tilhængere arresteret, anklaget for «forbrydelser mod den offentlige orden» og for at have planlagt attentatet mod præsidenten. Ti dage senere satte præsident landet i undtagelsestilstand og lod parlamentet fjerne vicepræsidenten. Adheeb blev i juni 2016 idømt 15 års fængsel for attentatet.

Regimet brugte retsvæsenet til at ramme politiske modstandere. I februar 2016 blev lederen af Adhaalath partiet, Sheikh Imran Abdulla idømt 12 års fængsel for terrorisme i en retsag der bredt blev kritiseret som uretfærdig og politisk motiveret. Højesteret stadfæstede dommene over tidligere præsident Nasheed og den tidligere forsvarsminister Mohamed Nazim.

Commonwealth kritiserede i september 2016 for 3. gang Maldiverne for dets fængsling af oppositionspolitikere og sammenblanding mellem den politiske magt og den juridiske. Regimet svarede igen ved at trække landet ud af det britiske statssamfund. (Maldives quits Commonwealth over alleged rights abuses, Guardian 13/10 2016).

Regimet meddelte i juni, at det planlagde at genoptage henrettelsen af dødsdømte i fængslerne efter at dødsstraf i 60 år ikke var blevet effektueret. Af de 17 dødsdømte fanger i fængslerne var mindst 5 dømt for forbrydelser de begik som mindreårige.

Regeringen vedtog nye love til begrænsning af muligheden for fredelige protester og ytringer. Lovgivningen blev både brugt overfor enkeltpersoner og medier der fik deres kontorer ransaget af sikkerhedsstyrkerne.

Oppositionen organiserede en nye koalition: Maldives United Opposition. Den blev ledet af den tidligere vicepræsident Mohamed Jameel og blev rådgivet af den tidligere præsident Mohamed Nasheed, der havde fået politisk asyl i Storbritannien. Der var samtidig tegn på stigende splittelse i regeringskoalitionen mellem de var tilhængere af den nuværende præsident, og de der var tilhængere af den tidligere præsident Maumoon Abdul Gayoom.

Guia del Mundo


 

Internet

Lonely Planet rejseinformation (engelsk)
Political ressources on the Net (Maldives)
Amnesty International Annual Report 2015 (engelsk)
Amnesty International landerapporter (engelsk)