Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 14/10 2003
Læst af: 27.458
: :
L'Encyclopédie
Left
Rocks
2024-02-20 16:34

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

L'Encyclopédie, forkortelse for «Encyclopédie, Ou Dictionnaire Raisonné Des Sciences, Des Arts Et Des Métiers» (fr. «Encyklopien, eller fornuftens ordbog over videnskab, kunst og arbejde»), tidlig encyclopedi udgivet i Frankrig i det 18. århundrede under oplysningstiden. Værket gav omfattende politiske, sociale og intellektuelle efterdønninger i Frankrig i årene op til den franske revolution.

L'Encyclopédie var oprindelig inspireret af Ephraim Chambers' Cyclopaedia - med undertitlen An Universal Dictionary of Arts and Sciences (London, 1728). Hele arbejdet startede faktisk som et forsøg på et fremstille en 5 binds fransk oversættelse af Chambers' Cyclopaedia. Dette projekt måtte opgives i 1745, og dets forlægger André Le Breton gik øjeblikkelig i gang med at udforme planer for en udvidet encyclopedi. Han fik samme år matematikeren Jean d'Alembert med på projektet  og han fulgtes året efter af filosoffen og oversætteren Denis Diderot. Diderot overtog i 1747 opgaven som hovedredaktør på projektet. D'Alembert var derefter alene koncentreret om værkerts matematiske opslag - til han i 1758 trak sig fra projektet.

I perioden 1751-65 blev der udgivet 17 bind med tekst og yderligere 11 bind med illustrationer blev udgivet i 1762-72. De blev fulgt af 5 supplementsbind i 1776-77 (4 med tekst og 1 med illustrationer) samt 2 indexbind i 1780. Fra supplementsbindene var der tale om andre redaktører, fordi Diderot ikke ville medvirke i dette arbejde. Det ialt 35 bind udgjorde encyclopediens første udgave, havde 71.818 opslagsord og 2.885 illustrationer.

L'Encyclopédie var et mesterværk for videnskabsmændene og tænkerne indenfor de nye videnskaber og paradigmer. Det var bemærkelsesværdigt for dets tolerance og liberalisme og også for dets nyskabende fremstilling af håndværk og fag. Med dens skepsis, fremhævelse af videnskabelig determinisme og kritik af samtidige statslige, juridiske og kirkelige institutioner havde encyclopedien stor indflydelse som udtryk for den samtidige oplysningstid og virkede i virkeligheden som en intellektuel prolog til den franske revolution.

Næsten fra starten satte den konservative kirke og statslige embedsmænd sig imod encyclopediens udgivelse. Den var underlagt jesuitternes censur; det franske statsråd forbød i 1752 udgivelsen af adskillige bind; og den blev formelt fordømt og nægtet udgivelse i 1759 og de følgende år. Ved denne lejlighed opfordrede Diderots venner ham til at opgive projektet, men han overtalte i stedet forlaget til at sikre sig tilladelse til at udgive de forholdsvis ukontroversielle bind med illustrationer, mens de resterende bind med tekst blev redigeret og trykt. Diderot fandt endvidere i 1764 ud af, at forlæggeren Breton og en typograf i hemmelighed havde fjernet omkring 300 sider med det mest liberale og kontroversielle stof fra omkring 10 bind.

Den gruppe af forfattere som d'Alembert og Diderot samlede omkring værket var i starten relativt ukendte, med udtagelse af Jean-Jacques Rousseau og Baron d'Holbach. Men efterhånden som prestigen ved projektet steg og angrebene tog til i styrke, blev der trukket fremragende og velrenommerede forfattere til projektet - deriblandt A.-R.-J. Turgot, Voltaire, J.-F. Marmontel, og Jacques Necker. Diderot forfattede selv et utal af artikler, især indenfor filosofi, socialvidenskab og håndværk. Han afslørede sig som både en energisk hovedredaktør, og den drivende kraft der kunne få det kriseprægede projekt drevet videre. Det var ham der samlede og overvågede udarbejdelsen af værkets 3-4.000 illustrationer, hvoraf mange levende illustrerede håndværk og arbejdsprocesser.

I 1782 indledtes udgivelsen af en ny og større udgave, hvor man gik bort fra den alfabetiske opdeling fra den første udgave. Den fik navnet: Encyclopédie méthodique ou par ordre de matières (Systematisk encyclopedi opdelt efter emne). Arbejdet på denne fortsatte under den franske revolution, og afsluttedes først i 1832 med udgivelsen af bind nr. 166. 50 år efter udgivelsen af det første.

A.J.

Internet

On-line udgave af L'Encyclopédie: http://encyclopedie.inalf.fr/searchform.html (fransk)