Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Rousseau (1712-1778), fransk filosof og forfatter. Født i et håndværkerhjem i Genève. I 1728 flygter han til Savoyen, hvor han kommer i kontakt med Madame de Warens, med hvis hjælp Rousseau kaster sig over musikken. I 1741 tager han til Paris for at prøve lykken. Efter et kort ophold i Venedig, som sekretær for den franske ambassadør, kommer Rousseau i kontakt med oplysningsfilosofferne omkring den store franske encyklopædi, som Rousseau også selv bidrager til med artiklen «Den politiske økonomi» (1755). I 1750 vinder han førsteprisen med en besvarelse af et prisspørgsmål udsat af Akademiet i Dijon, som skabte både opstandelse og sensation. Der er tale om «Afhandling om videnskaberne og kundskaberne». I 1753-54 besvarer han påny et prisspørgsmål herfra med «Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene» (1755). Efter et kort ophold i Genève udgiver han i 1762 sit politiske hovedværk «Samfundspagten». Rousseau har skrevet flere musikstykker og en række romaner og selvbiografiske værker, hvor man særligt skal nævne værket «Emile» fra 1762 om børneopdragelse. «Samfundspagten» og «Emile» skabte imidlertid en sådan modstand, at Rousseau i 1762 måtte gå i landflygtighed, og indtil sin død måtte han ustandselig skifte opholdssted.

De to afhandlinger er på mange måder et opgør med oplysningen. Rousseau har ikke tillid til fornuftens evne til at skabe en bedre verden. Det naturlige menneske var blot et ensomt levende dyr, som man ikke kunne stille nogen moralske krav til. Det havde meget små behov og en meget begrænset horisont. Forskellige vanskeligheder tvinger det imidlertid til at samarbejde med andre mennesker og udvikle redskaber til at forsørge og forsvare sig. Som led i denne udvikling udvides dets horisont, fornuften modnes og bevidstheden om andre mennesker opstår. Dette er forudsætningen for moralen, men også for stolthed, hovmod, misundelse og ydmygelse, eftersom de nu kan sammenligne sig med hinanden. Mennesket bliver også klar over, hvilke umådelige muligheder det har for at opfinde nye bekvemmeligheder og tilfredsstille nye behov, hvilket gør mennesket grådigt og magtsygt. Det naturlige menneske søgte kun at overleve og tilfredsstille sine beskedne behov, samtidigt med at det følte en naturlig medlidenhed med andre væsner, mens de fornuftige mennesker undertrykker og bekriger hinanden af ærgerrighed og magtsyge. Det er nok fornuften, der gør os til moralske væsner, men det er også fornuften, der vækker vores lidenskaber, som fuldstændig kvæler vores naturlige medlidenhed.

Den naturlige frihed og lighed mellem mennesker er gået tabt med fornuftens udvikling, men Rousseau mener det er muligt at genskabe denne frihed og lighed med fornuftens hjælp, selvom han ikke er særlig optimistisk med hensyn dens virkeliggørelse. Det er dette han forsøger at vise i «Samfundspagten». Samfundspagten har følgende ordlyd: «Enhver underlægger sin person og hele sin kraft fællesviljen og medtager i sit hele hver medlem som en uendelig del af det hele.» Teorien om fællesviljen udvikler Rousseau første gang i artiklen «Den politiske økonomi»: «At erkende fællesviljens indhold fordrer at man begynder med sig selv, og uddrager det fra ens vilje, som er ens særinteresse. Man skal søge de motiver, som har bragt folk sammen i samfundet. Man vil der finde, at dette er sikringen af ejendom, liv og frihed for hvert medlem under alles beskyttelse.»

Rousseau udsendte med vilje «Emile» samtidigt med «Samfundspagten», thi et frit samfund må befolkes med frie mennesker. Målet med børneopdragelsen er at forme frie mennesker, der er i stand til at tage vare på sig selv. Dette kan man kun gøre ved at behandle dem som frie mennesker og tage hensyn til deres individuelle natur og evner. Rousseau var godt klar over, at det er illusorisk at opdrage mennesker til frihed i et samfund behersket af ulighed, men det er også illusorisk at tro, at man kan ændre samfundet uden frie mennesker, som er parate til at ofre sig for friheden. Man må gøre begge dele, derfor hører «Emile» og «Samfundspagten» også sammen.

M.J.