Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Asien  .  Mellemøsten
   .  Afrika  .  Egypten
Ideologi  .  Religion
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 27.928
: :
Det Muslimske broderskab

Det Muslismske Broderskab, reformorienteret islamisk fundamentalistisk bevægelse med udspring i Egypten.

Det Muslimske Broderskab (Al-Ikhwan Al-Muslimun) blev dannet i 1929 af Hassan Al Banna fra Egypten. Det var den første islamiske politisk-religiøse bevægelse, der blev dannet i et arabisk land under europæisk kolonistyre. Bevægelsens formål var at bekæmpe den sekulære (ikke-religiøse) egyptiske forfatning fra 1923, for i stedet at oprette et islamisk samfund efter samme mønster som det der var blevet oprettet på den arabiske halvø af Wahabites Ikhwanerne. Broderskabet ønskede at forene kampen mod kong Faruk regeringen med det at være en missionerende bevægelse, der agiterede for en tilbagevenden til islams rene og grundlæggende værdier.

Efter at Egypten og andre arabiske lande blev slået i krigen med Israel i 1948, indledte de et åbent oprør mod staten og deltog i den revolution der førte til Nassers magtovertagelse. Nasser var en nationalist, der ønskede at modernisere Egypten efter socialistiske retningslinier, og han kom derfor hurtigt i konflikt med Broderskabet, der efter et mordforsøg blev tvunget til at gå under jorden eller gå i eksil - især til Saudi Arabien. Nassers efterfølger, Anwar al Sadat distancerede sig fra Sovjetunionen og fra den socialistiske ideologi, og knyttede i stedet tættere bånd til bl.a. Saudi Arabien. Samtidig gav han broderskabet halv-officiel status. Broderskabets hårde kerne kaldte sig «de ekskommunikerede fra Hegira» (Takfir Al-Hijra), og det var militante fra denne kerne der myrdede Sadat, efter at han på Egyptens vegne i 1978 havde indgået en fredsaftale med Israel og dermed isoleret Egypten i den arabiske verden. Senere blev Broderskabet anvendt af præsident Mubarak til uofficielle kontakter mellem Egypten og Saudi Arabien. I dag tolereres de i Egypten, uden dog at være formelt anerkendte, og de er splittede i flere fraktioner, hvoraf nogle gerne vil operere indenfor demokratiske rammer, mens andre griber til vold i den politiske kamp i Egypten.

Det Muslimske Broderskab blev tidligt spredt til mange arabiske lande. Selvom deres afdeling i Jordan i 1952 myrdede den jordanske kong Abdallah i Jerusalem, så opererer de i dag legalt i det politiske liv i Jordan. De deltog i 1989 for første gang i parlamentsvalget og vandt 20 pladser. Den syriske afdeling organiserede i 1982 en væbnet opstand i Hama, der blev brutalt knust af den syriske hær. I anledning af 25 års dagen for præsident Assads magtovertagelse, blev medlemmer af det forbudte Broderskab i februar 1995 givet amnesti, og en række af bevægelsens ledende figurer fik tilladelse til at vende hjem fra eksil.

Gaza blev i 1948-67 administreret af Egypten, og Broderskabet fik også fodfæste der. Det var dog især Fatah og PFLP der bekæmpede den israelske besættelsesmagt efter 1967. Fra 1972 opmuntrede Israel derfor det Muslimske Broderskab, der siden tog navneforandring til Hamas. Formålet fra Israels side var at svække det nationalistiske PLO. Strategien lykkedes. PLO blev svækket og Hamas styrket, og samtidig spredte organisationen sig til resten af de besatte områder. Det var Hamas der introducerede selvmordsattentaterne i Israel, og i dag er dens uforsonlighed overfor den israelske besættelsesmagt langt større end PLO's.

A.J.