Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Malcolm X

Malcolm X (el-Hajj Malik el-Shabazz), født Malcolm Little (19. maj 1925 - 21. februar 1965), afroamerikansk revolutionær borgerretsaktivist og muslimsk prædikant. Han blev født i Omaha, Nebraska som søn af Louise Little, der oprindelig stammede fra Grenada og Earl Little der stammede fra Georgia. Begge beundrede den pan-afrikanske aktivist Marcus Garvey. Faderen var en aktiv forkæmper for de sortes rettigheder og familien måtte hyppigt flytte pga. trusler fra Ku Klux Klan og andre hvide racistiske grupper. Earl blev dræbt ved et «trafikuheld», da Malcolm var 6 år gammel, selvom mange sagde, han blev dræbt af racisterne.

Malcolm tilbragte en stor del af sine teenageår i forskellige plejefamilier efter hans far var død og hans mor indlagt på hospitalet. Som 18 årig flyttede han til Harlem, New York. Han slog ind på en kriminel løbebane og blev i 1946 idømt 8-10 års fængsel for småtyverier og rapseri. Flere af hans søskende havde allerede stiftet bekendtskab med Nation of Islam og påvirkede nu Malcolm i samme retning. I 1948 skrev han til bevægelsens leder, Elijah Muhammad, og var fra da af knyttet til den. Han udskiftede sit efternavn «Little», som slaveejere havde givet hans familie med X, for at understrege hans ukendte oprindelse i Afrika. Allerede i 1950 åbnede FBI en sag på ham, efter han havde skrevet til præsident Truman, udtrykt sin modstand mod Koreakrigen og erklæret sig som kommunist.

Malcolm blev benådet i 1952 og var de følgende 12 år en af de centrale lederskikkelser i Nation of Islam. Han blev prædikant for bevægelsen, prædikede i eksisterende af bevægelsens templer og åbnede i stor hast nye. Han stod for udviklingen af afroamerikanske bevidsthed og selvstændighed, på samme måde som Steve Biko i Sydafrika 20 år senere. På samme måde som Biko stod han for racemæssig adskillelse af sorte og hvide for at støtte den afroamerikanske befolknings udvikling af egen identitet. Samtidig var han stærkt kritisk overfor den etablerede borgerrettighedsbevægelse og Martin Luther King, der stod for ikke-vold og racemæssig integration. FBI indledte egentlig overvågning af ham i 1953 pga. hans formodede forbindelser til kommunisme og hurtige opstigning indenfor Nation of Islam.

Nation of Islams hastige vækst fortsatte gennem 1950'erne. Især pga. Malcolms gennemslagskraft og popularitet. I 1955 mødte han Betty Sanders, der i 56 sluttede sig til Nation of Islam og skiftede navn til Betty X. Parret blev gift i 1958 og fik de følgende 7 år 6 døtre.

Malcolm trængte igennem offentligheden i USA i 1957 pga. Hinton Johnson «hændelsen». Johnson og 2 andre medlemmer af Nation of Islam blev vidne til, at en afroamerikansk mand blev gennembanket af to politimænd. Johnson greb ind og råbte: I er ikke i Alabama. Det her er New York. Politimændene kastede sig derefter over Johnson, der pådrog sig både kraniebrud og hjerneblødning pga. politifolkenes mishandling. Alle 4 afroamerikanere blev derefter arresteret og sat fast. Vidner hidkaldte Malcolm, der mødte op foran politistationen sammen med en lille håndfuld medlemmer og krævede at se Johnson. Politiet nægtede først, at nogen var arresteret, men da mængden foran stationen voksede til 500 medlemmer, blev han lukket ind og fik lov til at se Johnson. Malcolm sørgede for, at Johnson blev bragt til hospitalet for at blive forbundet og behandlet. Han blev derefter sendt tilbage til politistationen. Mængden af medlemmer og andre sorte var nu vokset til 4000. Malcolm fik fat i en advokat og fik 2 af de 4 løsladt mod kaution, men de ville ikke løslade Johnson før dagen efter. Malcolm erkendte, at sagen ikke kunne løses med det samme, gik ud af stationen og gav et stille signal til sine medlemmer, der vendte om og gik hjem, fuldt af de mange hundreder der også var mødt op. Politifolkene var skræmt fra vid og sans over Malcolms magt, satte ham under overvågning og indledte kort tid efter infiltration af Nation of Islam.

I slutningen af 50'erne tog han navneforandring til Malcolm Shabazz eller el-Hajj Malik el-Shabazz (Pilgrimmen, patriarken Malcolm). Hans taler og synspunkter blev nu hyppigt refereret i aviser, blade, radio og TV. Hans stjerne lyste stadig kraftigere og Nation of Islam voksede, samtidig med at myndighedernes indsats for at undergrave ham tilsvarende voksede.

Under FN's Generalforsamling i New York i september 1960 blev han inviteret af flere afrikanske delegation. Her mødte han Egyptens præsident Gamal Abdel Nasser of, Guineas præsident Ahmed Sékou Touré og Zambias præsident Kenneth Kaunda. Han mødte også Cubas præsident Fidel Castro ved et arrangement Harlems ledere gennemførte for FN delegationerne. Fidel var imponeret over Malcolm og inviterede ham derfor til et privat møde. Efter et to timers privat møde, inviterede Fidel ham til Cuba, og Malcolm erklærede: «han er den eneste hvide, jeg nogen sinde har brudt mig om». Trods beundringen slog Malcolm dog også fast, da han efterfølgende blev afhørt af FBI, at han aldrig ville blive kommunist, for «kommunister tro ikke på gud».

Malcolms og Nation of Islams paroler var:

• Sorte er verdens oprindelige indbyggere
• De hvide er djævle
• Den hvide races undergang er umiddelbart forestående

Han gik ind for total adskillelse af sorte og hvide og på sigt afroamerikanernes tilbagevenden til Afrika. Indtil det var muligt, kunne der som en overgang dannes en stat for afroamerikanere i Amerika. Samtidig var han åbent imod ikke-vold og erklærede, at afroamerikanere havde ret til at forsvare sig med alle midler.

Parolerne gik stik imod NAACP og den sorte borgerrettighedsbevægelse, der sigtede mod ophævelse af raceadskillelse, valgret, ligestilling og integration. Der var derfor en klar geografisk skillelinie mellem de to bevægelser. Borgerrettighedsbevægelsen virkede og fik opbakning i det sydlige USA, der var hærget af apartheid og voldelig undertrykkelse af den afroamerikanske befolkning. Det var ikke virkeligheden i nord og vest, hvor raceadskillelsen og racismen var mindre tydelig. Til gengæld var de afroamerikanske arbejdere dybt frustrerede over den mere subtile undertrykkelse de blev udsat for, og de strømmede derfor til Nation of Islam.

1962-64 FBI skaber splittelse i Nation of Islam

Under Elijah Muhammads og Malcolms ledelse voksede Nation of Islam fra omkring 1200 medlemmer i starten af 50'erne til næsten 100.000 ti år senere. FBI satte derfor alt ind på at undergrave bevægelsen, på samme måde som den undergravede borgerrettighedsbevægelsen, fagbevægelsen og den politiske venstrefløj. I 1970'erne blev det offentligt, at FBI havde oprettet Cointelpro til netop dette formål. Det lykkedes FBI at få indsat sin agent provocateur John Ali som nationalsekretær i bevægelsen. Han forstod at skabe modsætninger mellem Elijah Muhammed og Malcolm. I 1961 angreb LAPD bevægelsens moske i South Central Los Angeles, dræbte og sårede flere af bevægelsens medlemmer. Malcolm forsøgte at få Elijahs opbakning til at slå hårdt igen mod politiet, men blev til sin overraskelse afvist. Elijah talte i stedet om samarbejde med borgerrettighedsbevægelsen og lokale sorte politikere. En klar afvigelse fra bevægelsens tidligere linie.

I 1963 kom det frem, at Elijah havde haft seksuel omgang med en lang række af bevægelsens sekretærer - i åben strid med islam. Han havde gjort 8 af dem gravide. Det udløste både kritik udefra og fra Malcolms side.

John F. Kennedy blev myrdet i november 1963, men mens Elijah sendte et kondolancetelegram erklærede Malcolm, at «kyllingen var blevet ristet», lige som mange sorte afrikanske ledere og uskyldige sorte i USA. Malcolms udtalelser blev offentlig skandale, fordi det hvide USA ikke ville acceptere andet end sorg - selv om deres sorg var fraværende, når det var sorte der blev myrdet.

Modsætningerne blev yderligere skærpet i 1963, efter Louis Lomax offentliggjorde sin bog om Nation of Islam, der ikke havde Elijah men derimod Malcolm på omslaget.

I marts 64 forlod Malcolm bevægelsen og meddelte, at han ville danne en ny sort nationalistisk organisation og ville indlede et samarbejde med borgerrettighedsbevægelsen. Han dannede den religiøse bevægelse Muslim Mosque, Inc. (MMI) og  Organization of Afro-American Unity (OAAU), der var sekulær og stod for pan-afrikanisme. I ugerne efter sin udmeldelse blev han af mange sunni muslimer opfordret til at konvertere til sunni islam, hvilket skete kort tid efter.

De følgende måneder ændredes hans politiske filosofi. I april 64 drog han på pilgrimrejse til Mekka, hvor han erkendte, at muslimer også kunne have en anden hudfarve end sort og alligevel være gode mennesker. Nogle måneder senere gennemførte han en rejse gennem Afrika, hvor han mødte ledere fra både Nordafrika og Centralafrika. Hans datter Gamilah der blev født samme år blev opkaldt efter Egyptens præsident Gamal Abdel Nasser, der ikke var sort men brun. Malcolm gjorde den palæstinensiske modstandskamp til sin egen. Allerede i 1959 havde han mødt imamerne ved al Aqsa moskeen i Jerusalem. Under sin tur til Afrika i 64 besøgte han Khan Younis flygtningelejren i Gaza, hvor han også besøgte et lokalt hospital og lokale ledere. Han skrev efterfølgende:

De altid rænkefulde europæiske imperialister placerede i deres visdom Israel, hvor det geografisk ville opdele den arabiske verden, skabe splid blandt afrikanske ledere og også adskille Afrika fra Asien.

Kort før sin død i 65 erklærede han under en tale i Detroit:

Vi har behov for et frit Palæstina ... Ikke et delt Palæstina, men et samlet Palæstina!

Gennem 1964 truede Nation of Islam gentagne gange med at myrde Malcolm. De gjorde alvor af truslerne 19. februar 1965, da han blev dræbt under et OAAU arrangement i Audubon Ballroom  i New York. 3 Nation of Islam medlemmer blev i marts 66 idømt livsvarigt fængsel for mordet, men politiets og FBI's rolle, og hvem der egentlig udførte mordet er fortsat ikke klarlagt. FBI havde ryddet en af sine fjender af vejen. 3 år senere dræbte de også Martin Luther King. De hvides medier i USA fejrede mordet. New York Times skrev: «an extraordinary and twisted man ... who turn[ed] many true gifts to evil purpose». Time skrev: «an unashamed demagogue ... whose creed was violence». I den 3. Verden blev omtalt som en martyr.

A.J.