Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 59.027
: :
Biko, Stephen
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Steve Biko

Bantu Stephen Biko (1946-77), sort sydafrikansk nationalistleder, grundlægger af Black Consciousness Movement (Bevægelsen for sort Bevidsthed). Født 18. december 1946 i King William's Town, tortureret af politiet gennem 24 dage og død på en politistation i Pretoria 12. september 1977. Mordet gjorde ham til martyr i både ind- og udland for kampen mod apartheid.

Biko blev smidt ud allerede af skolen for sin politiske aktivisme, men alligevel lykkedes det ham at blive optaget på St. Francis College - en liberal kostskole i Natal provinsen - og blive uddannet derfra i 1966. Efterfølgende blev han optaget på det medicinske fakultet på University of Natal. Der blev han hurtigt involveret i den multietniske studenterorganisation, National Union of South African Students (NUSAS), der var en moderat organisation, der gennem længere tid havde arbejdet for de sortes rettigheder. Efterhånden voksede hans utilfredshed med NUSAS dog. Han erklærede, at i den «.. er det kun de hvide der taler, mens de sorte lytter». I 1968 var han derfor med til at oprette landets første rent sorte studenterorganisation, South African Students' Organization (SASO), og blev samtidig dens første formand. SASO's formål var at højne de sortes bevidsthed og selvværd, og at «overvinde de hvide psykologiske undertrykkelse af de sorte». I løbet af 70'erne spredtes Black Consciousness Movement fra universiteterne til resten af de sorte miljøer i Sydafrika.

Bikos og SASO's politiske aktiviteter blev efterhånden en trussel mod apartheidregimet, der i 1973 svarede igen med bandlysning mod ham og flere andre ledere. Deres muligheder for at mødes, bevæge sig og komme med udtalelser blev voldsomt indskrænket. Biko måtte i stigende grad operere under jorden og oprettede i 1975 Zimele Trust Fund, der skulle hjælpe politiske fanger og deres familier. Over de følgende 4 år blev han anholdt 4 gange, og blev en periode holdt indespærret i flere måneder uden at blive stillet for en dommer. Den 18. august 1977 blev han og en anden aktivist arresteret ved en vejkontrol i Port Elizabeth. Over de følgende 24 dage blev holdt nøgen og bagbundet i byens arresthus, hvor han blev tilføjet 3 hjernelæsioner - «ved anvendelsen af kraft mod hans hoved», som obduktionsrapporten erklærede. Den 11. september blev han bevidstløs kørt de 1.190 km i bil til hovedstaden Pretoria, hvor han umiddelbart efter døde. Mordet vakte national og international opstandelse og tvang apartheidregimet til at gennemføre en undersøgelse, der frikendte politiet for at have foretaget sig noget forkert. De ansvarlige politifolk blev i slutningen af 1990'erne stillet for landets Sandhedskommission og erkendte mordet.

A.J.