Kategorier dette opslag er registreret under:
Organisation  .  Offentlig organisation  .  Stat
   .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Etnisk
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Politik
     .  Køn
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 34.454
: :
Undertrykkelse

Begrebet undertrykkelse står for en magtudøvelse, som anses for uretfærdig. Magtudøvelsen udføres af nogen eller noget overfor nogen eller noget, som dermed bliver hindret i fuld udfoldelse, vækst og modenhed. Modsætningen til undertrykkelse er frigørelse fra undertrykkelsen.

Undertrykkelse kan antage mange forskellige former. Undertrykkelse hænger ofte sammen med individers og gruppers plads i den samfundsmæssige arbejdsdeling. Forskellige positioner i arbejdsdelingen giver forskellig adgang til viden, magt og indflydelse. Køn, alder, race, etnisk baggrund og klasse er de vigtigste forskelle mellem mennesker, som under visse historiske forudsætninger kan give anledning til undertrykkelse.

Blandt de forskellige former for undertrykkelse kan man f.eks. skelne mellem samfundsmæssig, strukturel undertrykkelse og interpersonel undertrykkelse, som foregår ansigt til ansigt. Samfundsmæssige former for undertrykkelse formidles ofte i interpersonelle mellemmenneskelige forhold. Undertrykkelse kan foregå som diskriminering, frihedsberøvelse og i form af materielle eller psykiske barrierer for udfoldelse. Den kan være åben eller skjult. Den kan være optaget i enkeltmenneskers psyke eller findes udenfor individerne i form af organisatoriske eller ressourcemæssige barrierer. Den kan også give sig kropslige udslag og sætte kropslige spor - enten direkte eller indirekte.

Undertrykkelse må altid betragtes i forhold til historisk tidspunkt, samfundstype og det bestemte livsområde der er tale om. Undertrykkelse opfattes forskelligt af forskellige grupper i forskellige epoker. Begrebet undertrykkelse kan være mest velegnet, netop som en moralsk og ikke strengt afgrænset fællesbetegnelse. Begrebet er velegnet, fordi det leder tanken hen på strategier for frigørelse fra undertrykkelsen.

Når man vil indplacere begrebet undertrykkelse i forhold til andre aspekter af samfundslivet, er det nyttigt at skelne mellem undertrykkelse og udbytning. Marx' største bidrag til teoridannelsen om samfundet var teorien om udbytning, om hvordan arbejderklassen økonomisk bliver udbyttet af borgerskabet. Centralt i Marx' teoridannelse om udbytning står bl.a. merværditeorien. Udbytning er et begreb, som først og fremmest karakteriserer økonomiske forhold. I Marx' skrifter er undertrykkelse nærmest et almindelig ord og ikke et begreb: F.eks. i det kommunistiske manifest: «undertrykte i alle lande, foren eder! » undertrykkelse står her som en samlebetegnelse for alle sider af arbejderklassens lidelser - økonomisk, socialt, psykologisk og politisk.

nogle vil vælge at bevare undertrykkelsesbegrebet som en betegnelse der omfatter udbytning. andre vil vælge alene at lade undertrykkelse betegne magt- og dominansforhold. fordelen ved at opretholde skellet er, at man da kan påvise, hvordan undertrykkelse i enkelte tilfælde kan foregå, uden at der er tale om økonomisk udbytning. et eksempel på dette kan være den typiske overklassekvinde. Økonomisk set kan hun leve et ubekymret liv, men i et ufrit og undertrykkende «guldbur».

ved at foretage skellet mellem økonomiske forhold - udbytning - og magtforhold - undertrykkelse - kan man også påvise, hvordan ideologisk og psykologisk undertrykkelse er en forudsætning for at acceptere økonomisk udbytning.

Går man til Marx, finder en som nævnt en ringe udviklet teori om magtforhold. Freuds analyser af den menneskelige psyke har traditionelt haft stor betydning. Han lagde stor vægt på den fortrængning og undertrykkelse af driftsimpulser, som sker gennem opdragelsen. Senere marxistiske analyser har beskæftiget sig med, hvordan opdragelsen i den autoritære familie skaber autoritære personligheder og dermed subjektive vilkår for undertrykkelse i samfundet. For dem der i dag arbejder med analyse af undertrykkelse, er der mange veje at gå. Enkelte vælger at videreudvikle marxismen til også at omfatte subjektive forhold. Som eksempel kan nævnes et begreb som karaktermasker, der svarer til positioner i klassedelingen.

Ottomeyer anvender f.eks. Marx' karaktermaskebegreb. Han prøver at udvikle teorier om den menneskelige subjektivitet, hvor den marxistiske økonomikritik ikke er tilstrækkelig. Ottomeyer er blevet kritiseret, fordi han knytter de antropologiske konstanter til mennesket som artsvæsen og dermed hindrer en analyse af hvordan den menneskelige subjektivitet historisk er fremkommet. Man har stillet spørgsmål om, i hvilken udstrækning udviklingen under kapitalismen kan opfattes som en undertrykkelsesproces. Nogen har f.eks. stillet det spørgsmål, om kapitalismen ikke selv skaber de behov, som den undertrykker.

Andre teoretikere nærmer sig undertrykkelses- og magtforhold fra helt nye vinkler. Michel Foucault tager f.eks. udgangspunkt i samfundets produktion af individer i sine analyser af magtforhold. Dette er i modsætning til Marx' udgangspunkt i samfundets produktion af varer.

En af svaghederne ved de fleste teorier er, at kønsdimensionen mangler eller er ringe udviklet. En teori er mangelfuld og ufuldstændig, når den alene handler om Mennesket og ikke både om kvinder og mænd. Mennesket vil i praksis ofte betyde manden.

I 1960 og 70'erne fandtes der en betydelig interesse for undertrykkelsesbegrebet. Denne interesse havde udspring i flere forskellige kilder. En kilde var den nye kvindebevægelse og dens bevidstgørelse omkring de mange forskellige former, som kvindeundertrykkelsen har, og hvordan undertrykkelsesformerne ændrer sig fra at være åbne til at blive mere skjulte og vanskeligere at erkende. Den stigende interesse for undertrykkelsesformerne har også andre kilder. Mange har indset, at grunden til at arbejderklassen ikke erkender de objektive interesser den har i at ophæve de økonomiske udbytningsforhold er ideologisk undertrykkelse, som må tages lige så alvorligt af venstrefløjen som den økonomiske udbytning. Den som ønsker at nå frem til arbejderklassen med et politisk budskab, må have viden om arbejderklassens hverdagsliv, subjektive oplevelser og forholdet mellem kønnene.

Politisk vil man kunne se mange sociale bevægelser og aktioner i et undertrykkelsesperspektiv. Eksempler kan hentes fra religiøse kætterbevægelser, regionale bevægelser, miljøbevægelser, torskekrig, antiimperialistiske bevægelser, kvindebevægelse og fagforeningsorganisering.

M.G.