Diskriminering er når mennesker med bestemte egenskaber bliver behandlet eller belønnet forskelligt fra andre, samtidig med at disse egenskaber ikke giver nogen objektiv eller saglig berettigelse for forskelsbehandlingen. Almindeligvis taler man kun om diskriminering, når mennesker belønnes eller behandles dårligere end andre, skønt man også kan tale om positiv diskriminering. Blandt de mest udbredte former for diskriminering er køn, race, religion, sprog, klasse og alder.

Diskriminering må skelnes både fra udbytning og fra saglig begrundet forskelsbehandling. Kvindelige lønarbejdere udbyttes i deres egenskab af lønarbejdere, men er som kvinder genstand for diskriminering, hvis de tjener mindre end mandlige kolleger, der udfører samme arbejde. Forskelsbehandling kan være berettiget, f.eks. når det handler om at give børn medbestemmelsesret og stemmeret. Dette eksempel viser alligevel, at skellet kan være vanskeligt at trække i praksis, og udviklingen går i retning af, at meget der før blev betegnet som berettiget forskelsbehandling, nu opfattes som diskriminering.

Diskriminering kan være uformel eller nedfældet i love og institutioner. Diskrimineringen af sorte i USA sker i dag for det meste på en uformel måde - som summen af enkeltafgørelser i det økonomiske liv. Diskrimineringen af sorte i Sydafrika var derimod lovfæstet og havde statens voldsapparat bag sig. Det er en blanding, når f.eks. arbejdskøbere slår sig sammen og bliver enige om gennem «sortlistning» ikke at ansætte bestemte arbejdere. Danske arbejdskøbere opererer med politiske sortlister af denne type, i modsætning til det tyske «Berufsverbot» der er baseret på lov.

J.E.