Racisme er en ideologi om enkelte samfundsgruppers biologiske eller kulturelle underlegenhed i forhold til andre. Den biologiske racisme blev i mange hundrede år benyttet til at legitimere en undertrykkelses- og udnyttelsespolitik med det formål at stimulere den økonomiske vækst i først og fremmest Vesteuropa.

Racisme som bevidst ideologi baseret på biologiske egenskaber er formentlig ikke særligt udbredt i Danmark. Dermed ikke sagt, at racisme som sådan spiller en uvæsentlig rolle, for måden vi tænker og handler på. Etniske danskere er således et produkt af et vesteuropæisk samfund, hvor fordomme om etniske minoritetsgrupper produceres og reproduceres gennem skolebøger, mediedebatten mv. Modsat den diskrimination, der findes i ikke-europæiske kulturer, og som traditionelt er baseret på undertrykkelse, har den diskrimination, som findes i Europa, USA, Canada og Australien udover den traditionelle undertrykkelse historisk været legitimeret ud fra en påstået videnskabelig teori om, at navnlig sorte er mindre værd som mennesker (jf. for eksempel F. Bernier, 1684, G.W Leibniz, 1728 og Carl von Linné i Systema Naturae, 1758). Et eksempel er den påståede raceteori om de sortes evner til at arbejde under barskere forhold end hvide, hvilket gjorde det langt mere bekvemt at undertrykke, fordi de sorte angiveligt ikke følte sig undertrykt. Uanset om den hvide majoritetsbefolkning kan lide det eller ej, spiller det en rolle i vores dagligdag. I bogen Hvidt på sort illustrerede fordomme (1994) er dette fænomen nærmere beskrevet af Jan Nederveen Pieterse. Den hvide majoritetsbefolkning har i dag både politisk og juridisk anerkendt afkoloniseringen af det sorte kontinent, men i vores bevidsthed og handlemønstre spiller undertrykkelsesmekanismer baseret på stereotyper stadig en meget stor rolle.

Det er ikke længere stuerent at give udtryk for, at der findes samfundsgrupper, navnlig sorte, der på grund af genetiske forhold er underlegne i forhold til hvide europæere. Derimod er der i dag en udbredt opfattelse af, at andre kulturelle normer og værdier kolliderer med de danske, fordi de andre kulturer er baseret på mere primitive forestillinger om, hvorledes samfundet er organiseret. Et eksempel herpå repræsenteres ved følgende citat fra en folketingspolitiker: «Derfor bør de (somaliere, min bemærkning) ikke have asylret i Danmark. Også for deres egen skyld». Og endvidere: «De (somaliere, min bemærkning) egner sig slet ikke som indvandrere i Danmark» (Berlingske Tidende 26. juni 1997).

Det må derfor konstateres, at den biologiske racisme efterhånden er erstattet af et fænomen, der af forskere betragtes som kulturel racisme (Carl Ulrik Schierup: På kulturens slagmark; 1994).

E.T-C.