Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur  .  Journalistik
   .  Videnskab  .  Humaniora  .  Historie
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 40.813
: :
Bang, Gustav
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Gustav Bang
Gustav Bang
(Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

Bang (1871-1915), dansk socialdemokratisk teoretiker og politiker. Han blev uddannet som historiker, blev allerede i sine studieår interesseret i de socialistiske ideer og i Marx' historieopfattelse og blev sin samtids vigtigste danske socialistiske teoretiker. Fra 1896 var han tilknyttet partiets avis, Social-Demokraten, og fra 1905 skrev han her de såkaldte mandagsartikler, hvor han populariserede de marxistiske ideer.

For Bang var Socialdemokratiet klart et klasseparti, der skulle skaffe arbejderklassen til magten og afskaffe klassemodsætningerne. Men samtidig forsvarede han partiets reformistiske praksis og forsøgte i sine værker at forene teorien om klassekamp med nødvendigheden af reformer, som han betragtede som et forstadium til den revolutionære magtovertagelse. Bang sad i 1910-15 i Folketinget, men søgte ikke at udnytte denne position til en mere radikal agitation. Han fik ikke nogen vedblivende betydning for partiets ideologiske udvikling, men fik en vis betydning for den venstreopposition der under 1. verdenskrig udviklede sig indenfor partiets rammer, og som senere brød ud og dannede DKP.

Bang var fra 1895 gift med Nina Bang, der i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister.

Bangs vigtigste værker er: Kapitalismens gennembrud (1902), Den socialistiske fremtidsstat (1903) og Den kapitalistiske Samfundshusholdning (1912).

A.J.