Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

IHRA (2013-), zionistisk terrororganisation der forsøger at tvinge verdens stater til at kriminalisere kritik af terrorstaten Israel og gennemføre en McCarthyistisk heksejagt af dens kritikere.

Frem til 1987 betegnede zionister foragteligt de europæiske jøder der blev henrettet af nazisterne under 2. Verdenskrig som «seife» (sæbe). I den zionistiske forståelse skulle jøderne have kæmpet imod Holocaust, i stedet for at lade sig blive til sæbe.

Den første Intifada (oprøret i Palæstina 1987-90) viste for første gang verden den israelske apartheidstats brutale undertrykkelse af det palæstinensiske folk. Zionisterne gjorde derfor en strategisk kovending. De omfavnede Holocaust begrebet for at gøre sig selv til «ofre». Den jødiske nordamerikanske politolog Norman Finkelstein afdækkede dette skifte i sin bog The Holocaust Industry fra 2002.

Formålet var at puste liv i den europæiske skyldfølelse over nazisternes Holocaust mod bl.a. jøderne og overføre den på Israel. De brutale israelske zionister skulle nu gøres til «ofre», for at Europa ville se gennem fingre med apartheidstaten Israels forbrydelser i Palæstina.

Allerede i midten af 1990'erne druknede de militante zionistiske ledere med Ariel Sharon og Benjamin Netanyahu i spidsen Oslofredsprocessen i blod. I 1995 havde de ladet aftalens israelske part, premierminister Yitzhak Rabin myrde ved et attentat. Fra 2006 gennemførte de den ene krig efter den anden mod civilbefolkningen i Gaza. Det udløste ny global kritik af terrorstaten, og selv menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch konkluderede, at Israel var en apartheidstat.

For at skærme terrorstaten mod international kritik indledte zionismen et arbejde med fuldstændig at kriminalisere kritik af Israel. Redskabet hertil var IHRA. I 2016 vedtog organisationen en definition af anti-semitisme der ligestillede kritik af Israel med anti-semitisme. IHRA's medlemslande blev beordret til at indføre denne definition i deres lovgivning og kriminalisere kritik af Israel.

IHRA's forsøg på at kriminalisere kritik af terrorstaten Israel stødte dog hurtigt på modstand. 243 britiske akademikere offentliggjorde i 2017 et brev, der skarpt kritiserede Storbritanniens indførelse af IHRA's definition. De slog i brevet fast, at «mere end 50 års krænkelser af palæstinensernes rettigheder må ikke fejes ind under gulvtæppet». Og «denne definition søger at sidestille kritik af Israel med anti-semitisme». Andre ledende anti-semitisme forskere som Brian Klug, David Feldman og Antony Lerman fordømte ligeledes IHRA's definition. I august 2018 offentliggjorde forskeren Rebecca Ruth Gould den første samlede akademiske kritik af IHRA definitionen i artiklen Legal Form and Legal Legitimacy: The IHRA Definition of Antisemitism as a Case Study in Censored Speech. Hun konstaterede, at «IHRA's formål er et knægte ytringsfriheden i liberale stater». På dette tidspunkt havde mange britiske universiteter allerede aflyst arrangementer af frygt for at kollidere med definitionen, der allerede var skrevet ind i den britiske straffelov.

I juni 2017 vedtog EU Parlamentet at anvende IHRA's definition til «bekæmpelse af anti-semitisme» og opfordrede EU's medlemslande til at skrive den ind i deres nationale lovgivning. Mest nidkære var Tyskland, Østrig og Tjekkiet, der brugte den til at forfølge og kriminalisere BDS bevægelsen, der opfordrer til Boykot, Afinvestering og Sanktioner mod terrorstaten. En bølge af frygt skyllede over EU landene, og frygten var størst i de 3 lande. I Tyskland lod regimet rutinemæssigt pro-palæstinensiske demonstrationer angribe af politiet og forbød møder. Frygten havde et sidestykke i den angst Hitlers SA korps skabte i 1930'ernes Tyskland. EU og dets medlemslande brugte IHRA til at begrave ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden, der ellers var indskrevet i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Danmark er medlem af IHRA og vedtog i 2022 en handlingsplan mod anti-semitisme, der bruger IHRA's uklare definition af begrebet, men fravælger at bruge eksemplerne, der ellers skulle kriminalisere kritik af Israel. Handlingsplanen slår fast, at i Danmark er kritik af Israel fortsat tilladt ligesom det er tilladt at kritisere den jødiske religion på lige fod med kritik af andre religioner.

I 2020 fordømte 66 britisk-israelske akademikere skarpt Storbritanniens indførelse af IHRA's definition. De slog fast, at ikke blot var IHRA's definition af «anti-semitisme» uklar. De fleste af dens eksempler på «anti-semitisme» var i virkeligheden kritik af Israel. Det værste eksempel på «anti-semitisme» var iflg. IHRA sidestilingen af zionisme med nazisme. Men gennem historien var snesevis af jødiske akademikere nået frem til netop denne sidestilling, og mest berømt var nok det åbne brev som en prominent gruppe af rabbinere og jødiske intellektuelle - deriblandt Albert Einstein og Hannah Arendt - forfattede i 1948. Brevet var en lang analyse af den nye stat Israel. Det blev offentliggjort I New York Times og anklagede bl.a. terrorlederen og senere premierminister Menachem Begin for at lede et «politisk parti der i sin organisation, metoder, politiske filosofi og sociale appel læner sig tæt op ad nazistiske og fascistiske partier». En af IHRA's ledende penneførere på definitionen Kenneth Stern indrømmede at:

Right-wing Jewish groups took the “working definition”, which had some examples about Israel …, and decided to weaponize it. … [This document] was never intended to be a campus hate speech code … but [at the hands of the Right it has been used as] an attack on academic freedom and free speech.

USA's Kongres debatterede i 2017 indførelsen af IHRA's defition i USA lovgivning. Kenneth Stern frarådede dem stærkt at gøre det og forslaget fald. Men i 2019 underskrev præsident Trump en præsidentiel ordre om, at definitionen skulle anvendes. Efter pres fra højreradikale zionister havde 33 stater og snesevis af byer frem til 2024 skrevet definitionen ind i deres lovgivning, og brugte den nu til heksejagt på kritikere af Israels folkemord og krigsforbrydelser.

Den massive jødiske kritik af IHRA definitionen førte i 2021 til, at 8 fremtrædende internationale jødiske forskere i anti-semitisme og Holocaust udformede den såkaldte «Jerusalem Deklaration om Antisemitisme». Den rummer en præcis definition af anti-semitisme, kommer med eksempler men slår samtidig fast, at støtte til Palæstina eller kritik af Israel ikke er anti-semisme. Af samme grund er den blevet fordømt af højreradikale zionister, for hvem formålet jo er, at kriminalisere kritik af Israel, så terrorstaten uhindret kan begå folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Gennem deres kontrol af medier og politikere i Vesten er det lykkedes dem at hindre udbredelse af Jerusalemdeklarationen.

Over 100 israelske og internationale NGO'er opfordrede i 2023 FN til ikke at anvende IHRA's definition.

De lande i verden der er medlemmer af IHRA (mørkeblå). Brasilien meldte sig ud i 2025. Størstedelen af verdens lande deler ikke den højreradikale zionismes brug af anti-semisme begrebet til at forbyde kritik af terrorstaten Israel.

Størstedelen af verden har ikke ladet sig true af IHRA's terror. Kun en lille del af verdens lande - USA, Canada, Australien og EU landene - er medlemmer, eller har accepteret IHRA's definition. Brasilien opsagde i juli 2025 sit tilhørsforhold til IHRA efter landet havde tilsluttet sig Sydafrikas sag mod Israel for folkemord ved den Internationale domstol (ICJ) i Haag.

A.J.