Left Rocks
Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 44.495
: :
NS88

NS88 (=National Socialisme Heil Hitler), dansk nationalsocialistisk distributørvirksomhed. Blev grundlagt i foråret 1994 og er siden da vokset ganske betydeligt. En stor del af deres racistiske og hadske produkter sælges i Tyskland, hvor det smugles ind. En del af indtægterne financierer anden nazistisk virksomhed, bl. a. via DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse = nazisterne).

NS 88 og NS Records arbejder tæt sammen med Wasakåren RR/Ragnarock Records i Helsingborg, og den britiske Blood & Honour-bevægelse. Endvidere distribuerer disse firmaer Combat 18-selskabet ISD Records' produkter i Skandinavien. De hører alle til den mest hadske og perverterede del af nazi-musikbevægelsen. NS 88 beskæftiger sig mest med CD'ere og musikvideoer inden for den såkaldte nazi-rock. Og de opererer fortrinsvis i det europæiske naziskin-miljø. Den musikalsk bårne propaganda er ufattelig hadsk og voldsophidsende, specielt når den ceremonielt opføres på koncerter, eller danner midtpunktet for et tørstigt naziskin-Gig.

Fire hovedmænd i Ragnarock Records blev i november 1996 sigtet efter den svenske racismeparagraf. Blücher & Co. er derfor i gang med en omstrukturering, så aktiviteterne kan fortsætte. NS 88 fortsætter ufortrødent samarbejdet og distribuerer de otte CD'ere, svenskerne er sigtet for at distribuere. Blücher m.fl. er ligeledes sigtet for at distribuere et af NS 88 produceret videomagasin, Kriegsberichter, Vol.1. Den distribuerer NS 88 også, ligesom en Vol.2. For øjeblikket arbejder de på Video-Magazine nr.3. Men i Danmark lukker myndighederne tilsyneladende øjnene, til trods for at et af motiverne til skærpelse af den danske racismeparagraf i 1995, netop var at hindre, at Danmark forblev et propagandabrohoved for tyske nazister og deres skandinaviske hjælpere.

NS88's historie

Hovedmanden er Marcel Schilf. Han var i offentlighedens søgelys i forbindelse med bomben i Søllerødgade i marts 1992, og igen i slutningen at 1993 i forbindelse med de østrigske brevbomber. Både hans og kærestens lejligheder blev ransaget af politiet i forbindelse med video-brevbomberne i 1997. Begge blev afhørt med sigtedes rettigheder. Men i ingen af de tre tilfælde er der rejst sigtelse med ham.

Marcel Schilf har da sikkert også fået andre funktioner i det internationale nazi-netværk end at være manden, der fysisk går og fjumrer med hjemmelavede bomber. Han er blevet EDB- og videoeksperten, der arbejder hårdt for at udbrede budskabet og tjene penge til det øvrige netværk Når han har ledig kapacitet, indsættes hans videoteams i Anti Antifa-arbejdet, og nogle af optagelserne indgår i Redwatch-afsnittene i Kriegsberichter-videomagasinerne. Ind i mellem skjuler han nazister, der er på flugt fra de hjemlige myndigheder.

Marcel Schilf er født i 1972 af tyske forældre i det nu forsvundne DDR. Hans far og mor blev skilt og moderen giftede sig med en dansker. De kom til Danmark i 1981 og beholdt begge deres tyske statsborgerskab. Marcel Schilf gik på den tyske Skt.Petri Skole i København. Familien bosatte sig i Birkerød. Her har både den igen fraskilte mor og han lejligheder. Marcel Schilf besøgte jævnligt sin bedstemor, der boede i Brandenburg. Her kom han allerede i DDR-tiden i kontakt med lokale skins. De blev mere og mere nazistiske, det samme gjorde Schilf. I årene 1992-94 spillede Marcel Schilf og hans daværende bande Kong Gulerod i Birkerød. De havde tit østtysk skin-forstærkning, og der var mange episoder. De tider er imidlertid forbi og i dag er han ret isoleret der. Hans oprindelige bande er stort set gået i opløsning, og Schilfs aktiviteter foregår andre steder. Det er formentlig hensynet til sin syge mor, der fortsat binder ham til en lejlighed i byen, en lejlighed, som han sjældent overnatter i.

Marcel Schilf lider af cystisk fibrose og er derfor invalidepensionist. Det kommer historien ved, derfor at det er en del af forklaringen på hans færdigheder med video og EDB. Sygdommen forhindrede Schilf i en række drengeaktiviteter. Det gjorde, at han tidligt beskæftigede sig med de nye medier. Senere tog han dels en videregående EDB-uddannelse. Dels engagerede han sig tidligt i Hacker-klubben Crionics. Her piratkopieredes EDB-programmer og videofilm.

Marcel Schilf blev «swapper» i gruppen, ham der fremskaffede de nyeste programmer og videofilm. Han blev leder af Crionics Video Division (jvf. den senere NS 88 Video Division), som han drev fra moderens hemmelige telefonnummer. En del af piratkopierne byttedes til sprængstoffet acetone-peroxid. Det byttedes igen med ulovlige våben, især gaspistoler fra Tyskland. Denne mere eller mindre kriminelle aktivitet gjorde, at politiet nærmede sig Schilf fra to sider. Dels var en privatdetektiv, der arbejdede for de autoriserede videodistributører, på sporet af ham, og anmeldte ham. Dels blev der kort efter Søllerødgadebomhen lavet husransagning hos Schilfs daværende, ven og acetone-peroxid-leverandør. Fund hos ham førte til Schilf, der fik husransagning et par timer efter. Begge blev anholdt og forhørt flere gange. Schilf og vennen blev ikke knyttet til Søllerødgadebomben. I 1994 fik de nogle mindre domme for de andre lovovertrædelser.

I efteråret 1991 dukkede den første nazipropaganda op i Birkerød, og det sås jævnligt de næste par år. Schilf selv havde en stor fane fra det senere forbudte Nationalistische Front hængende, på sin daværende bopæl i kommunens ungdomsboliger på Kongevejen. På spørgsmålet om, hvor han var organiseret, svarede han: Ingen steder, og alle steder. Han var dog forholdsvis tidligt knyttet til Brandenburgs nazi-netværk, lige som han formentlig arbejdede for NSDAP-AO fra begyndelsen af 90'erne. I Danmark havde han både tilknytning til forskellige gadekriger-bander i det lille naziskin-miljø, og til DNSB. Fra 1994 optræder han jævnligt og åbenlyst i DNSB-sammenhæng. Det var DNSB'eren Jesper Hartmann fra Fredensborg, der blev hans første medarbejder i NS 88. Marcel Schilf havde jævnligt lavet videooptagelser ved de nazi-koncerter, han og gadekrigervenneme deltog i, specielt i Sverige. De var oprindeligt til privatbrug, men der var efterspørgsel efter dem blandt venner og bekendte. I foråret dannedes så NS 88. Det ny selskab optog nazi-koncerten i Sollebrun ved Göteborg som sin debut den 30. april 1994.

Det år blev i det hele taget et travlt år. Schilf var med til at arrangere den hemmeligholdte nazi-koncert i Gladsaxe i juni måned. Undervejs blev han uvenner med de ledende DNF-folk, et uvenskab, der er blusset op igen i forbindelse med stridighederne i musikmiljøet. Schilf havde dog et større kontingent svenske og tyske naziskin til fest på Kongevejen i forbindelse med koncerten. Også folk fra Sydhavns-banden deltog i festen. Det gjorde de også ugen før. Efter at de havde svinget køllerne mod de autonome i Hillerød til DDFs (Den Danske Forenings) grundlovsmøde tog de nemlig med Hartmann. i spidsen hjem til Schilf. Her forsatte de, som formanden for Den Danske Forening kalder et «Selvbestaltet vagtkorps», festlighederne på Kongevejen i Birkerød.

De to nazi-fester blev dog for meget for kommunen, og Schilf blev smidt ud af ungdomsboligen. Han flyttede så til sin nuværende pro-forma lejlighed. Her boede han dog reelt i starten sammen med en tredie NS 88-ven, «Mini». Det var også her, at virksomheden startede. Der var både lager og kontor. I efteråret 1994 udsendtes det første katalog, og der var mange drøftelser. Bl.a. fik den lille gruppe henvendelser fra både England og Sverige om at oprette en slags dansk VAM. Det drøftedes, at skaffe penge gennem en ulovlig kædebrevsindsamling, som Jesper Hartmann skulle stå for. Aktiviteten var stor, men forskød sig efterhånden til Sverige.

Til at løse de mange funktioner har NS 88 en mere eller mindre fast stab på 8 - 10 danskere, samt finske og svenske medhjælpere. Dertil kommer forskellige tyskere og østrigere. Blandt danskerne kan vi nævne Schilfs kæreste, S.W. Hans gamle veninde fra Birkerød, M.A. Et par unge mænd, K.R. (Mini) og Bj. Den sidste forøvrigt af svensk afstamning. Dertil et par DNSB'ere, med Jesper Hartmann og Bo i spidsen. Flere af dem er faktisk bosiddende i Sverige, men har bevaret danske folkeregisteradresser.

Schilf døde af cystisk fibrose i januar 2001.

NS88's internationale rolle

Det er NS 88's og Marcel Schilfs hovedfunktion, at fremskaffe, fremstille og distribuere de hadske og forhånende nazibudskaber på CD og video. Både NS 88 Merchandise og NS Records distribuerer CD'ere med nazi-rock. NS Records i København er den officielle enedistributør af ISD Records i Skandinavien. ISD er oprettet og ejet af Combat 18. Endvidere har NS Records og Ragnarock Records i Helsingborg en aftale med Reich Musik Kammer, RMK, om distribution af deres SA- og SS-marcher.

NS 88 Video Division Scandinavia kan efterhånden sende 3 - 4 videoteams i marken ved særlige lejligheder. Videoerne distribueres af NS 88 Video Division, og forskellige samarbejdspartnere, feks. Michael Knutsens Nord-Effekter i Gardermoen, Norge. NS 88 og NS Records søger at afsætte på et internationalt marked, hvor Tyskland og Østrig er i fokus. Nye markeder søges oparbejdet i Centraleuropa - Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Dermed har de opbygget en ny Forsyningslinie Nord siden 1994 - det år hvor Kollund og Kværs-centralerne blev lukket som følge af demonstrationer.

Da der i sagens natur skal sælges mest muligt af deres varer, må NS 88 og NS Records selvfølgelig markedsføre produkterne. Det sker gennem rundhåndet udsendelse af kataloger, samt annoncer og omtale i forskellige nazi- og skin-medier, og en overgang via Internettet.

Smugling

Da mange af NS 88's produkter er forbudte i Tyskland, må de smugles ind. Det sker på mange måder. Blandt andet køres de ind i mindre portioner i danske, tyske og svenske biler. I januar 1997 blev således en af Schilfs vogne, en tysk indregistreret Opel Omega 2,5 stoppet i Rostock, og den danske fører, BJ, blev tilbageholdt i timevis. Schilf selv har kørt en anden Berliner-vogn, en mørk Golf.

Det tyske Verfassungsschutz beretter om en episode, hvor Schilf fik beslaglagt en større sending af CD'en: Landser, Republik der Strolche, som han distribuerede under katalog-nummer CD 04. Republik der Strolche er forbudt i Tyskland, og blandt dem, der er rejst sigtelse mod i Sverige. Skin-bandet er fra Berlin og har blandt andet tilknytning til nazi-rockergruppen Vandalen Berlin. CD'en er produceret i Sverige.

Ved en større razzia den 16.-17. marts 1996 i flere forbundslande blev mere end 2.000 eksemplarer af den beslaglagt og derved lykkedes det for første gang at afdække en forsyningslinie fra udlandet (Danmark), som det hedder i rapporten. Politiet gjorde den største fangst i Neuruppin, i landet Brandenburg, nord for Berlin.

Financiering at det øvrige netværk

De indtjente penge bruges dels til at konsolidere og ekspandere firmaerne, dels til at financiere forskellige andre nazistiske aktiviteter. NS 88 har lavet et indlæg i nazi-striden, til Racial Comrades. Her bryster de sig af at financiere anden nazistisk virksomhed, i modsætning selvfølgelig til Nordland-fjenderne, som de nærmest beskylder for underslæb, fordi de skulle stikke indtægterne i egne lommer. NS 88 nævner i erklæringen udtrykkeligt DNSB's Radio Oasen, som et af de projekter, de støtter økonomisk.

Schilf var også den trykker i Sverige, der leverede den danske Combat 18-gruppe de tryksager, som politiet beslaglagde. Af andet materiale fremgår det, at NS 88 økonomisk støtter tyske Anti-Antifa-aktiviteter. NS 88 støtter eine Autonome Anti-Antifa Gruppe, som NS 88 diskret omtaler det. Det sker gennem distribueringen af en CD, Commando Pernod, Breslau. Den anonyme gruppe, som Schilf & Co. financierer, bekender sig i kataloget til:

... at det er muligt at gøre modstand i dagens Forbundsrepublik. Der er ikke sat grænser for nogen former for modstand.
(... dass Widerstand in der BRD heute möglich ist. Den Formen des Widerstandes sind dabei keinerlei Grenzen gesetzt.)

Det tyder på at NS 88 er med til at understøtte ufredelige hensigter, måske ufredelige gerninger, i vort naboland. Fordi,

... en del af indtægterne fra denne CD gives direkte til Anti-Antifia arbejdet.
(... ein Teil des Erlöses dieser CD fliesst direkt in die Arbeit der Anti-Antifa.)

Hvem denne tyske Anti-Antifa-gruppe er, ved vi ikke. Som følge af forbud, ransagninger og retssager er det tyske Anti-Antifa-arbejde omstruktureret. Der er nu skabt en række «autonome» og regionale Anti-Antifa-grupper. De arbejder udadtil uafhængigt, uden formelle kontakter til andre grupper. Hvad der selvfølgelig ikke hindrer et samarbejde.

En betydende gruppe af disse er A-A-Naumburg eller Anti-Antifa Naumburg. Det er veteranerne fra Wiesbaden og Der Einblick, der er rykket 300 km mod nordøst og har slået sig ned på en ejendom i det sydligste Sachsen-Anhalt, i det tidligere DDR. Her fortsætter Michael Petri, Sascha Chaves-Ramos og Illias Casteas deres Anti-Antifa-arbejde. Gruppen kalder sig også Front 88. Lokaliteterne blev ransaget af det tyske politi i 1995 i forbindelse med forsøget på at optrævle de illegale NSDAP/AO-celler. Gruppen hører til NS 88's kontakter i Tyskland, og kan meget vel være den anonyme modtager af NS 88-støtten.

Men også en Anti-Antifa-gruppe i Berlin/Brandenburg-området kan være modtageren. Marcel Schilf kommer jo herfra, og havde sine tidligste kontakter her blandt skinheads omkring Brandenburg by. NS 88 var også tidligt i kontakt med Anti-Antifa-gruppen i Frankfurt/Oder omkring det hedengangne Nationales Presse Arkiv, NPA. I selve Berlin har NS 88 også gamle kontakter, nogle går til folk fra den tidligere nazi-højborg i Weitling Strasse. Andre går til Blood & Honour, Berliner Sektion.

Skjul af nazister på flugt

Den 17. december 1996 blev en Østrigsk nazist idømt 4 års fængsel ved retten i Wien Neustadt. Han havde i sin tid som politiaspirant hentet oplysninger ud af politiets databaser til sine nazi-venner. I sin fritid havde han i oktober 1992 været med til at skænde den jødiske kirkegård i Eisenstadt, hvor 75 gravstene var blevet overmalet med hagekors og ordene Heil Haider (Haider er leder af det store, højreekstremistiske FPÖ). I juli 1996 arresterede politiet den 25-årige Wolfgang Tomsits, der snart begyndte at fortælle fra nazi-undergrunden. Han udpegede en anden og mere kendt Østrigsk nazist, Wilhelm Christian Anderle, som hovedmand i gravskændingen. Og fortalte om deres tætte kontakt til FPÖ-generalsekretæren Karl Schweitzer. Men han kunne også fortælle om tiden mellem kirkegårdsskændingen og anholdelsen. I 1993 havde de to, Tomsits og Anderle, været i Sydafrika hos Apartheid-fanatikerne i ABW - til militæruddannelse, og indsats i Namibia. I 1995 opholdt de sig i Danmark og Sverige - hos Marcel Schilf. Tomsits havde sin daværende ungarske kone med til Sverige. Tomsits hævdede under retssagen, at han ligefrem havde arbejdet for NS 88 i Helsingborg. Han berettede videre: Kontakten var kommet i stand gennem Christian Anderle. Vi har haft vor egen lejlighed i Sverige. Fra ankomsten i februar 1995 og et par måneder frem, stillede en Per Kettersen bopæl til rådighed. Senere på året var Tomsits med Marcel Schilf på et længere ophold i Danmark. Anderle selv opholdt sig kun et par gange af 14 dages varighed hos Schilf. Han er stadig på fri fod og er eftersøgt ved en international arrestordre fra det Østrigske politi. Han sigtes også for andre forhold. Siden maj 1996 har han været på flugt igen. Der går forskellige rygter om hans opholdssteder: Lige fra Syditalien, til Tyskland, til Sverige, hvor han i hvert fald skulle have været i juni-juli 1996.

Demos


Litteratur

Demos Nyhedsbrev nr. 45, Forår 1997