Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker
     .  Parlamentariker  .  Premierminister
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 4/8 2023
Læst af: 4.414
: :
Rasmussen, Anders Fogh
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Anders Fogh Rasmussen. 18. marts 2003 fik han kastet maling i hovedet, som optakt til Danmarks deltagelse i invasionen og besættelsen af Iraq. Malingskasteren fik 3 måneders fængsel. Rasmussen der blev meddelagtig i krigsforbrydelser der kostede 1-2 mio. irakere livet gik fri.

Anders Fogh Rasmussen (26/1 1953 - ), dansk politiker og krigsforbryder. Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og dennes hustru Martha Rasmussen. Han blev født på Djursland men voksede op i landsbyen Hvidding mellem Randers og Viborg. Han voksede op i en tid, hvor landbruget ikke længere var hovederhvervet i Danmark, og hvor det krævede et klogt hoved at fortsætte som landmand. Han blev i stedet sproglig samfundsfaglig student i 1972 og i 1978 Cand.Oecon. fra Århus Universitet.

1989 Afskaffer erhvervsligningen og åbner ladeport for svindel

Trods afskeden med landbruget som erhverv, havde han fortsat hovedet begravet i den danske muld. I 1974-76 var han landsformand for Venstres Ungdom og fra 1973 medlem af Venstres hovedbestyrelse. I 1985 blev han næstformand for Venstre. I 1987 udnævnte Schlüter ham til Økonomi- og skatteminister. Hans vigtigste bedrift som minister var, at han i 1989 afskaffede erhvervsligningen. Dvs. den del af Skattevæsenet der gennemgik private virksomheders regnskaber. Derefter var det op til virksomhederne selv om de ville betale skat og hvor meget. Det kostede de følgende årtier et trecifret milliardbeløb i manglende indtægter til statskassen. (Referat fra forhandlinger i Folketinget 10/10 1989, Forhandlingsreferat 24/11 1989)

1992 Rigsretsag og afsættelse som Økonomi- og Skatteminister

Senere trådte han i karakter som svindler, da han praktiserede kreativ bogføring ved indkøbet af IT udstyr til en værdi af 35 mio. kr. til Skatteministeriet. Efterfølgende løj han overfor Folketinget, blev i 1992 stillet for en rigsret og afsat som minister. Posten blev overtaget af hans politiske hovedmodstander i Venstre, Peter Brixtofte. Rasmussen var politisk stærkt svækket, men brugte de efterfølgende år til dels at forberede sin kamp mod Brixtofte om magten i Venstre, dels at skrive «Mein Kampf» - bogen Fra Socialstat til minimalstat, der var et opgør med 80 års socialdemokratisk korporativ socialstatspolitik.

Kampen mod Brixtofte blev indædt og kulminerede da Uffe Ellemann Jensen i 1998 gik af som formand for Venstre, efter for anden gang at have lidt valgnederlag til Socialdemokratiet. Rasmussen vandt og Brixtofte blev i Venstre kørt langt ud på et sidespor og koncentrerede sig om hvervet som borgmester i Farum, inden partiet i marts 2002 smed ham helt ud. Rasmussens hævn over Brixtofte var fuldbyrdet.

2001-09 Krig mod politiske modstandere

Socialdemokratiet tabte i november 2001 folketingsvalget til Venstre og resten af sort blok. To måneder forinden var USA den 11. september blevet angrebet og havde efterfølgende invaderet og besat Afghanistan. Socialdemokratiet var rykket drastisk mod højre og trådt i karakter som et neoliberalt parti. Vælgerne kunne derefter knapt kende forskel på Socialdemokratiet og Venstre og valgte derfor den rene vare. Rasmussen kunne sætte sig i statsministerstolen. Nu havde han magten til at tage hævn for sin ydmygelse i 1992. Få måneder senere ekskluderede Venstre Brixtofte, og som efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 indledte Rasmussen åben krig mod sine politiske modstandere. 

Under 80 års socialdemokratiske regeringer i Danmark var der opbygget et korporativistisk statsligt system, hvor samfundsaktører med fagbevægelsen og arbejdsgiverne i spidsen gennem flere hundrede råd og nævn var involveret i udformningen af den statslige politik. Rasmussen erklærede krig mod dette system og fik det nedlagt. Bønderne og arbejdsgiverne havde sejret, og det var kun deres fingeraftryk, der fremover skulle sættes på den statslige politik.

Derefter indledte Rasmussen sin såkaldte «kulturkamp», der grundlæggende var et opgør med 100 års demokratisk udvikling i Danmark. Samfundet skulle ikke længere være baseret på dialog og forhandling. Det blev af Rasmussen betegnet som «rundkredspædagogik». Rasmussens nye idealstat skulle være baseret på magt, hvor den stærke trynede de svage

2003-09 Krigsforbryder

Gennem 2002 havde USA's neokonservative forberedt invasionen og besættelsen af Iraq. Det var en bestillingsopgave fra Israel, der så Iraq som sin hovedfjende i Mellemøsten. USA's officielle påstand var, at Iraq havde masseødelæggelsesvåben. Det var løgne, der ikke holdt hverken i FN eller i europæiske lande med Tyskland og Frankrig i spidsen. Men Rasmussen placerede sig som USA's lydige skødehund og erklærede fra Folketingets talerstol: «Iraq har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget vi tror. Det er noget vi ved». Det var også løgn. Forsvarets Efterretningstjeneste havde fået den bundne opgave at skaffe beviserne, men det gik ikke. Der var ikke nogen. Da FE forskeren Frank Grevil efterfølgende afslørede løgnen, blev han smidt i fængsel.

10 år efter invasionen og besættelsen af Iraq viste DR2 dokumentaren Bush, Blair, Fogh - Krigskampagnen, der afslørede løgnene og spinnet bag krigsforberedelserne, hvor Blair og Fogh spillede rollen som Bush' tro skødehunde. Producenterne fik en pris på 100.000kr for dokumentaren. DR skyndte sig hurtigt at få den fjernet igen. (Se dokumentaren ’Krigskampagnen’ om Foghs beslutning om at gå i krig mod Irak, Information 5/3 2019)

Rasmussen og hans sorte kabinet havde i Folketinget hele oppositionen imod sig, men havde flertal og vedtog derfor 21. marts 2003 at Danmark sammen med USA skulle gå i krig mod Iraq. Det skete ikke uden sværdslag eller rød maling. Det statslige medie DR syntes at en beslutning om dansk krig fortjente en partilederdebat og opfordrede derfor Folketingets partier til at deltage i en sådan. Det blev blankt afvist af Rasmussen. Ikke mere rundkredspædagogik eller diskussion i Danmark. Det sorte kabinet skumlede mod DR og så det helst lukket eller øjeblikkelig privatiseret. Det tog hævn over DR's generaldirektør Christian Nissen og fik ham året efter fyret.

Krigsforberedelserne udløste fredsdemonstrationer over hele verden. Vreden og modstanden mod de kriminelle tiltag var enorm. Den 18. marts 2003 lykkedes det aktivister at komme ind i Folketinget, hvor de smed rød maling på Rasmussen og hans udengrisminister. Regimet svarede igen ved at sætte aktivisterne i 70 dages varetægtsfængsel - fængsel uden dom. De fik efterfølgende højesterets ord for, at dette ikke var berettiget. Der var tale om regimets hævn. Det fritog dem dog ikke for at blive sendt 3-4 måneder i fængsel.

Danmark var ikke specielt forberedt på at skulle i krig i en ørken og sendte derfor i første omgang et orlogsfartøj og en ubåd. Men de blev senere fulgt af soldater. Ialt næsten 10.000 danske soldater blev de følgende år sendt til Iraq, hvor de deltog i USA's krigsforbrydelser. Ialt 1-2 mio. irakere blev de følgende år dræbt eller døde af sult eller sygdomme i kølvandet på USA's og Danmarks folkeretsstridige krig. Rasmussen kunne derefter skrive krigsforbryder på sit CV. (Iraq: 20 years since the US-led coalition invaded Iraq, impunity reigns supreme, Amnesty International 20/3 2023) Forbrydelserne banede vejen for opkomsten af Islamisk Stat (IS), som Rasmussen derfor også var fødselshjælper til.

2005- Krig mod Islam

Angrebene mod World Trade Center og Pentagon i september 2001 blev af Vesten med USA i spidsen brugt til at indlede krig mod Islam. Indtil da havde det overvejende været Dansk Folkeparti der havde ført hadkampagner mod Islam, men hadet blev nu mainstream. I september 2005 offentliggjorde Jyllandsposten 12 tegninger af profeten Muhammed, hvoraf en viste Muhammed med en bombe i turbanen. Formålet var at skærpe krisen og den udeblev ikke. I den islamiske verden gik politikere og civile til angreb på Danmark og indledte en handelsboykot, der kostede danske virksomheder med Arla i spidsen flere mia. kr. Rasmussen stillede sig nu i spidsen for korstoget mod Islam og erklærede, at der var tale om «ytringsfrihed», og at der ikke var noget men. Regimet bidrog dermed til radikaliseringen af ellers fredelige muslimer i ind- og udland. Krigen mod islam skrev sig ind i regimets kulturkamp mod anderledestænkende - på samme måde som nazisternes kamp mod jøder i Tyskland  i 1930'erne og 40'erne.

2007 Uvidenhed om økonomi

I 2006-07 buldrede den danske og den globale økonomi derudaf. Det fik Rasmussen til begejstret at erklære, at det var slut med økonomiske kriser. Kapitalismen havde sejret totalt, og «økonomerne blev nødt til at skrive lærerbøgerne i økonomi om». Det var mindre end et år før den internationale finanskrise i september 2008 brød ud i lys lue og finanshusene faldt på stribe i Wall Street. I Danmark kostede det en lang række større og mindre banker livet med Roskilde Bank og Amagerbanken i spidsen. De foregående år var boligpriserne i Danmark eksploderet og det samme var boligspekulationen. At det gik så galt i Danmark skyldtes, at Rasmussen i 2002 havde fastfrosset ejendomsværdiskatten. Regimet havde tænkt det som en gave til boligejerne. Nu gik tusinder af boligejere konkurs, fordi de ikke længere kunne sælge deres bolig til den pris de havde købt den for. Af en række økonomiske eksperter blev Rasmussens regeringer i 2010 vurderet at have først den næstmest katastrofale økonomiske politik siden 1970'erne. Økonomien blev i 2007-08 sendt til tælling, boligmarkedet kollapsede og arbejdsløsheden eksploderede.

2009-14 Generalsekretær for NATO

For at komme ud af det økonomiske morads han havde skabt i Danmark begyndte Rasmussen i 2008 at arbejde for at kunne blive generalsekretær for NATO. Som USA's tro skødehund i Iraq og Afghanistan var vejen næsten fri. Dog var Tyrkiet imod udnævnelsen pga. Rasmussens støtte til tilsvining af Islam under «Muhammedkrisen» i 2005-6. Den klarede Rasmussen ved at få den kurdiske TV station Roj TV lukket. Stationen havde siden 2005 sendt kurdisk TV fra Danmark, hvilket var en bjælke i øjet på Tyrkiet. I marts 2009 var Københavns Politi og Statsadvokaten derfor på besøg i dikturet i Tyrkiet og lovede at få lukket Roj. I april 2009 kunne Rasmussen derfor overtage posten som krigsalliancens generalsekretær. I 2010 rejste Statsadvokaten Lise-Lotte Nilas sag mod Roj, der blev anklaget for at «fremme» den kurdiske befrielsesbevægelse PKK's virksomhed. Det skete på trods af Radio- og TV nævnets godkendelser af stationen i 2005, 2007, 2008 og 2010. Staten fik endelig lukket Roj i 2013. Såvidt ytringsfriheden i Danmark.

Efter udløbet af sin embedsperiode i NATO i 2014 var Rasmussen arbejdsløs, men med en ministerpension på flere mio. kr årligt overlevede han. I 2016 blev han rådgiver for Ukraines præsident, chokoladesvindleren Poroshenko. USA havde i 2013 og starten af 2014 gennemført statskup i Ukraine, fordi Rusland fra 2011 var holdt op med at støtte USA's illegale krige i Nordafrika og Mellemøsten. (Fogh Rasmussen efterlader en verden i kaos).

2022- Global atomkrig, ja tak

I marts 2022 dukkede Rasmussen frem af glemslen da han gjorde sig til talsmand for global atomkrig. Det skete efter Ruslands invasion af Ukraine få dage inden. Rasmussen gjorde sig i et interview til talsmand for, at NATO skulle indlede total krig mod Rusland: Putin vil blive slået til plukfisk af NATO. Når først NATO bevæger sig, så er det med en enorm kraft. Man skal huske på, at de investeringer, vi foretager i forsvaret, er ti gange så store som Putins. (Anders Fogh Rasmussen mener at atomkrig og destruktion af Rusland er en mulighed). Trods uvidenhed om økonomi vidste Rasmussen godt, at et NATO angreb på Rusland vil blive besvaret med atomvåben og i løbet af kort tid føre til global udslettelse af menneskeheden. Rasmussen trådte dermed ind i rollen som en af historiens mest krigsgale politikere.