Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Ungarn
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Økonomi
   .  Politisk  .  Politiker
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 22.462
: :
Vajda, Imre
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Imre Vajda
Imre Vajda

Imre Vajda (1900-1969), ungarsk økonom, først socialdemokrat og siden kommunist.

Vajda blev født i Budapest 24. juli 1900, og sluttede sig i 1917 til socialdemokratiet i Kongrie. Han var medlem af arbejderrådet på sin virksomhed i 1919, og blev kort tid senere kaptajn-kommandant i den Røde Hær. Efter Rådsrepublikkens sammenbrud emigrerede han til Wien, hvor han sluttede sig til de flygtede socialisters midterfløj. Világosságs gruppe (knyttet til Clarté).

Efter Ernst Fischer gruppens opstand i februar 1934 sluttede han sig til det østrigske kommunistparti. Han var medlem af Roter Frontkämpferbund (det Røde Frontkæmperforbund) og medlem af Centralkomiteen i det østrigske kommunistparti. Han var specielt ansvarlig for forhandlingerne med Socialistpartiet om tilnærmelse mellem de to partier, og fik principiel tilsagn om støtte fra Socialistpartiet til Røde Hjælp.

I 1936 blev Vajda udvist af Østrig. Han vender tilbage til Ungarn, hvor han bliver politisk aktiv i Socialdemokratiet. I 1944 tages han tilfange og sendes i koncentrationslejr, men befries i 1945. Han bliver nu gjort ansvarlig for kontakten til de intellektuelle, og er en af de ledende skikkelser på partiets venstrefløj. Han bliver ansat som funktionær i Handelsministeriet i efteråret 1945 og i Industriministeriet fra 1948. Efter sammenlægningen mellem Socialist- og Kommunistpartiet i 1948 er han i 1948-50 medlem af det forenede partis Politbureau, han bliver formand for det Nationale Planlægningskontor, og dernæst statssekretær for Udenrigshandelsministeren i 1948-49. Fra 1948 er han ansat som lærer på det Økonomiske Videnskabs Universitet, og han er samtidig med til at reorganisere det Nationale Videnskabsakademi.

I 1951 arresteres han og sendes i fængsel. Han rehabiliteres i 1956 og udnævnes til magister ved det Økonomiske Videnskabs Universitet Karl Marx. Han bliver endvidere korresponderende medlem af det ungarske Videnskabsakademi. Han trækker sig tilbage i 1965 men forbliver formand for det ungarske Selskab for Økonomiske Studier, og fortsætter sit arbejde som økonom for centralkomiteen i kommunistpartiet. Han dør pludselig under en konference turné i udlandet i 1969.

Ja.J.