 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
Israel + USA + EU = Folkemord
Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada
Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.
|
 |
| Golda Meir |
Golda Meir (1898-1978), israelsk socialdemokratisk politiker.
Meir blev født i Kiev i Ukraine, men udvandrede med
sine forældre som otteårig til USA, hvor hun uddannede sig som
lærer. I 1921 bosatte hun sig med sin mand Morris Mayerson i en
kibbutz i Nedre Galilæa i Palæstina.
Hun deltog aktivt i fagforeningsarbejdet, og blev i 1929 indvalgt i den jødiske
faglige landsorganisation Histraduts eksekutivkomite. I 1936 blev hun leder af
dens politiske afdeling.
I 1930 var Meir blandt grundlæggerne af Israels
Arbejderparti, Mapai. Efter staten Israels oprettelse blev hun udnævnt til sit
lands første ambassadør i Moskva. Denne post forlod hun dog allerede året efter
for at indtræde i Ben Gurions regering som arbejds- og
socialminister. I 1956 blev hun udnævnt til udenrigsminister, og i de følgende
10 år stod hun som eksponent for en udenrigspolitik, der både indebar
tilnærmelse til de alliancefri lande og til USA.
I 1966 forlod hun regeringen for at blive generalsekretær for Mapai. Denne
post måtte hun dog forlade to år senere, da Mapai blev sluttet sammen med Ben
Gurions udbrydergruppe Rafi og Achdut Haavoda partiet. Efter premierminister
Levi Eshkols død i februar 1969 udbrød der en magtkamp mellem partiets to
topkandidater til premierministerposten: vicepremierminister Yigal Allon og
forsvarsminister Moshe Dayan. Magtkampen medførte, at Meir blev valgt som
kompromiskandidat til posten. Hun blev hurtigt accepteret af begge fløje i
partiet, og var i stand til at holde sammen på det trods de meget modstridende
synspunkter - også indenfor regeringen - på politikken overfor de besatte
områder og palæstinenserne.
Meir trak sig tilbage i 1974 og blev efterfulgt på premierministerposten af
Yitzhak Rabin.
A.J.
