Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 14.920
: :
Movimento Sem Terra (MST)
Left
Rocks
2019-07-09 07:29

Movimento Sem Terra (1980-), brasiliansk organisation for landarbejdere og jordløse. Har siden sin oprettelse været en af de mest radikale og slagkraftige organisationer i kampen mod borgerskabet i Brasilien. Med sin kamp for jordreformer er den blevet et referencepunkt for andre sociale bevægelser i landet og i resten af Latinamerika.

MST opstod i begyndelsen af 1980. Det var en periode præget af demokratisk åbning efter 20 års militærdiktatur, men samtidig en situation hvor kapitalismen var præget af voldsomme indre modsætninger. Store dele af befolkningen kæmpede for at kunne overleve på landet, hvor jorden historisk havde været koncentreret på få hænder. Disse forhold blev yderligere forstærket af, at moderniseringen af landbruget medførte, at titusinder blev overflødige og sendt på vandring mod storbyerne.

Kampen for jorden er ikke noget nyt fænomen i Brasilien. MST har en række historiske referencepunkter, og er måske det hidtil bedste udtryk for kampen om jorden. Gennem hele det 19. århundrede havde de indfødte samfund og sorte slaver der var undsluppet fra slaveriet oprettet fristater eller såkaldte «quilombos». Deres formål var at dyrke jorden og beskytte sig mod de hvide settlere, der trængte stadig længere ind i landet og etablerede godser på flere hundrede tusinde hektarer. I begyndelsen af det 20. århundrede dukkede en række frelserbevægelser op med stærkt karismatiske ledere: los Canudos (ledet af Antonio Conselheiro), Contestado (José María) og Cangazo (Lampiao). Disse bevægelser blev nedkæmpet af den brasilianske centralmagt, men det hindrede ikke at kampen for jordreformer spredte sig over hele landet. Inspireret af marxismen oprettede nogle bondeledere klasse-baserede bondesammenslutninger og oprettede Ligas Campesinas (Bondeliagerne), Unión de los Labradores e Trabajadores Agrícolas do Brasil (ULTAB, Unionen af Brasiliens Landarbejdere) samt Movimento de los Agricultores Sem Terra (MASTER, Bevægelsen af jordløse Bønder). I 1964 styrtede militæret præsident Joao Goulart, bondebevægelserne blev opløst, og deres vigtigste aktivister myrdet, fængslede eller sendt i eksil. En række tidligere medlemmer af MASTER organiserede jordbesættelser med deltagelse af snesevis af familier i Brasiliens sydligste delstater, og af disse aktiviteter udsprang MST, der formelt blev oprette i 1984. Siden dette tidspunkt har bevægelsen skaffet jord til omkring 200.000 familier og et lignende antal lever midlertidigt i bosættelser spredt over hele landet.

I de senere år er spændingerne mellem præsident Fernando Henrique Cardosos regering og MST taget til. I 1996 myrdede politifolk 19 jordløse bønder i Eldorado de Carajás i staten Pará. Som modtræk organiserede MST i april 1997 en nationalmarch af jordløse bønder til hovedstaden Brasilia med deltagelse af omkring 100.000 mennesker. Der deltog bønder og landarbejdere fra 15 delstater og nogle havde gået op til flere tusinde kilometer. Nogle dage senere spurgte repræsentanter fra MST retorisk præsidenten: «Hvorfor besluttede vi at gøre denne enorme anstrengelse?» Blandt andre krav slog bevægelsen fast, at jorden skal tjene et socialt formål - tjene alle - og at det er nødvendigt at gennemføre massive ekspropriationer for at bekæmpe den stadige koncentration af godserne. Samtidig slog MST fast, at «landbrugsproduktionen må reorganiseres». Det primære formål må være forsyningen af hjemmemarkedet og dermed befolkningen med fødevarer for at hindre sulten. Men bevægelsens politiske forslag går samtidig videre. Gennemførelsen af en jordreform må knyttes sammen med udviklingen af agro-industri, kooperativer, og samtidig må der finde en demokratisering sted, der også garanterer befolkningen adgang til offentlige serviceydelser- først og fremmest uddannelse. Ifølge MST skal disse tiltag bidrage til at bekæmpe afvandringen fra landområderne i retning af byerne. Befolkningen skal have forbedret sine levevilkår på landet, således at familierne forbliver i det område, hvor de stammer fra. Inden de jordløse bønder atter trak sig tilbage fra Brasilia krævede de af præsidenten, at han ændrede sin landbrugs- og økonomiske politik. Adgangen til kreditter skal forbedres og det samme skal sikringen af bønderne, således at familiebrugene får bedre betingelser, beskæftigelsen øges og overskuddet fordeles bedre.

Tre år senere - i april 2000 - kom det atter til sammenstød med statsmagten. MST og en række andre sociale bevægelser - blandt den oprindelige befolkning, sorte, feminister, menneskerettighedsforkæmpere og miljøaktivister - stod i spidsen for de «mod-arrangementer» til markeringen af 500 året for Portugals invasion af Brasilien. Undertrykkelsen var voldsom i landets største byer og flere hundrede «jordløse» blev såret, 70 blev arresteret og 1 dræbt. Sammen med andre bondeorganisationer fra Argentina og Chile fordømte MST fra Paraguay disse overgreb. Lignende protester kom fra de indianske samfund i den mexikanske delstat Chiapas. Samfund samlet i zapatistbevægelsen EZLN. Brasiliens episkopale konference føjede sig til kritikkerne og slog fast, at modsætningerne skyldes regeringens autoritære holdning. Konferencen forsvarede samtidig MST, der af regeringen blev beskyldt for at «drive politik». Biskopperne erklærede at: «det der ikke er politik, er ikke humant. Hvis en bevægelse af denne størrelse ikke havde en politisk dimension, ville det blot være en flok enfoldige, der dansede rundt for at sikre sin egen overlevelse». De fortsatte: «en jordreform er ikke muligt uden at gribe ind mere bredt i samfundets strukturer. Dette er politik, og det er absolut korrekt, legalt og nødvendigt».

A.J.