Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur  .  Fagbogsprosa
     .  Journalistik
   .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Økonomi
      .  Udviklingsteori
     .  Køn  .  Kvinde
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Ny venstre
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 43.334
: :
Boserup, Ester
Left
Rocks
2023-12-08 17:21

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Ester Boserup 1929 (Kgl. bibliotek)

Ester Boserup (1910-99), dansk venstreorienteret intellektuel, født Børgesen. Hun var elev på Falkonergårdens Gymnasium, hvor Axel Rosendahl var ansat. Han var sammen med Harald Rue initiativtager til dannelsen af Dansk Gymnasiastforbund. Da hun gik i 3.g var hun ved juletid 1928 med til det møde, hvor Mondegruppen knyttede gymnasiastbevægelsen til sig. Hun blev student i 1929 og har åbenbart gjort indtryk i Monde, for i august 29 blev hun optaget i gruppen og udset til kontaktperson mellem gruppen og bladet Vi Gymnasiaster. Senere blev også Mogens Boserup optaget i Mondegruppen, og ham giftede hun sig med i 1931.

I 1929 startede hun på polit. studiet på universitetet og har givet tilføjet Mondegruppens overvejende kulturpolitiske orientering en samfundsvidenskabelig dimension. I 1931 overtog hun redaktørposten på bladet Monde og bevarede den frem til maj 32. Selv om hun orienterede sig mod kommunismen, var hun aldrig medlem af DKP, og hun tilhørte den fløj af Mondegruppen, der efter sprængningen i 1932 forlod den - under ledelse af Broby Johansen og Rue. Sammen med sin mand og Per Kirstein kom hun til at udgøre et af kraftcentrene i 30'ernes oppositionelle miljø. De gik ind i arbejdet med Brobys blad Frem, dog uden at være skrivende. I 1933 fik de kontakt med Heinrich Brandler, da han var på gennemrejse gennem Danmark. Det blev indledningen til dels en orientering mod den tyske kommunistiske opposition (KPO), dels et omfattende hjælpearbejde til emigranter fra denne gruppe. I 1934-36 udgav gruppen bladet Information, hvor DKP's politik blev underkastet grundig kritik.

I 1935 blev hun cand.polit. Allerede på dette tidspunkt blev hun i venstreorienterede kredse anset for at være et af miljøets skarpeste hoveder. Hun var særdeles velorienteret i marxistisk økonomi. I 1936 blev hun ansat i Nationalbankens valutakontor, siden i Valutacentralen, og fra 1940 var hun kontorchef i Direktoratet for Vareforsyning, hvor der sad mange socialistiske økonomer. Samtidig var hun aktiv i Socialistiske Økonomers Forening, som hun var forkvinde for i 1937. Endvidere var hun aktiv i Clarté i hele dens levetid.

Efter 2. verdenskrig forsøgte hun sammen med sig mand en tid at medvirke til genopbygningen af et netværk af sympatisører med den kommunistiske opposition, mens deres ven Brandler endnu sad i Cuba, og ikke måtte vende tilbage til Tyskland. Fra 1947 var hun ansat ved FN i Genève. Senere opholdt hun sig i en række 3. verdenslande og udfoldede et omfattende forfatterskab om den 3. verdens økonomiske forhold og specielt om kvinders situation i disse. Bl.a.: The conditions of Agricultural Growth (1965), Kvinde i et U-land (1974) og Integration of Women in Development (1975). Boserup døde 24. september 1999.

A.J.

Litteratur

Morten Thing: Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960. Tiderne Skifter, København 1993.