Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Arbejderbevægelsen  .  Arbejdsforhold  .  Arbejdsmiljø
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn  .  Kvinde
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 31.965
: :
Kvinders arbejdsmiljø
Left
Rocks
2019-10-30 22:06
Kvinder pakker chokolade på Nordchokolad. Meget kvindeindustriarbejde er Ensidigt Gentaget Arbejde og kvinders arbejdsmiljø er generelt ringere end mændenes.

Det arbejdsmiljø den enkelte påvirkes af er i høj grad bestemt af det fag og den branche man arbejder indenfor og ens placering i job hierarkiet. Der eksisterer selvfølgelig arbejdsmiljøforhold, der er almene og går på tværs af fag og brancher - f.eks. utryghed i ansættelsen - men en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger er tilknyttet til branchen, faget og virksomheden.

Den seneste arbejdskraftundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik midt i 1999 viser, at 350.000 personer det foregående år har været ramt af sygdomme, handicaps eller lidelser forårsaget af eller forværret af arbejdet. Det svarer til 9,8 % af de nuværende erhvervsaktive og de tidligere erhvervsaktive, der er blevet udstødt. Skaderne er samtidig kønsmæssigt skævt fordelt. Selvom kvinder kun arbejder ca. 80 % af den ugentlige tid, mænd arbejder, var 11,2 % af kvinderne ramt af skader mod 8,5 % mænd.

Trods ligestillingsdebat og -lovgivning kan der fortsat tales om kvindearbejde og mandearbejde, der præges af tilsvarende forskelle i arbejdsmiljøpåvirkninger. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til kvinders placering på arbejdsmarkedet for at kunne kortlægge deres arbejdsmiljø. Ligeledes er det nødvendigt at inddrage kvinders placering i familien, da dette også har betydning for placeringen på arbejdsmarkedet, og har betydning for, hvordan påvirkningerne i arbejdsmiljøet belaster. Inden gennemgangen af kvinders arbejdsmiljø vil 2 centrale forhold derfor blive kort belyst:

Kvindernes placering på arbejdsmarkedet

Kvindernes placering på arbejdsmarkedet kan relateres til de områder i familielivet, som kvinderne historisk har varetaget. I familien har kvinderne traditionelt varetaget en række bestemte områder, og det er i høj grad disse områder kvinderne er gået over i på arbejdsmarkedet.

Opgaver i hjemmet Arbejdsmarkedet
Pasning og opdragelse af børn Småbørnspædagoger, lærere, psykologer mv.
Pasning af syge & gamle Hjemmehjælpere, sygehjælpere, sygeplejersker, socialrådgivere mv.
Madlavning, opvask, servicering Hotel- og restauration, storkøkkener, nærings- og nydelsesmiddelindustrien
Rengøring og vask Rengøringsbranchen, vaskerier
Indkøb Handel & kontor, banker mv.
Syning og reparation af tøj Tekstil, beklædning mv.
Sexuel tilfredsstillelse af mænd Reklamer, pornoindustri og prostitution
De traditionelle arbejdsopgaver i hjemmet er i takt med det kapitalistiske samfunds udvikling blevet samfundsmæssiggjort - overtaget af samfundet. (Lavet på baggrund af figur i «Kvinders arbejdsmiljø» af Tage Søndergaard Kristensen.)

Sammenstilling ovenfor er lavet i 1981, men selvom kvindernes placering i bestemte erhverv er blevet opblødt en smule igennem de sidste 20 år, er kønsdelingen er stadig meget markant.. Indenfor de nævnte dele af arbejdsmarkedet arbejdede i 1996 ca. 55 % af de kvinder, der var på arbejdsmarkedet mod 20 % af mændene. Indenfor social- og sundhedsområdet er skævheden endnu større. Her arbejdede 30 % af kvinderne mod 5 % af mændene. (Se Kvindeerhverv)

Trods ligestillingslovgivning og -debat, trods det at endnu flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet og der i dag ikke er den store forskel på de to køns erhvervsfrekvens, trods større lighed i uddannelsessystemet der i virkeligheden har resulteret i, at kvinder i dag er bedre uddannet og kvalificeret end mænd, så ansættes kvinder fortsat i erhverv eller jobs, der ifht. mændene stiller lavere krav til kvalifikationer og uddannelse. Kvinder arbejder ofte indenfor områder, som samfundet betragter med lav prestige - f.eks. omsorg, undervisning og sundhed. Og selv i de erhverv hvor kvinder og mænd indtræder på lige fod, holder ligheden op, når der stiftes familie. Her træder det traditionelle kønsrollemønster igennem og mændene løber karrieremæssigt fra kvinderne. Det skyldes normerne i samfundet, på arbejdsmarkedet og i familien, samt det at lovgivningen, overenskomster mv. ikke i tilstrækkelig grad sikrer ligestillingen. Ja faktisk i nogle tilfælde modarbejder den. (Se: Kvindearbejde, Kvindeerhverv, Ligeløn, Kønsbestemt arbejdsdeling). Konsekvensen er, at der endnu eksisterer en ganske betydelig kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

Dobbeltarbejdet

Kvinder er i den situation, at de stadig føler sig og er hovedansvarlige for at familien fungerer. Dette betyder dels, at kvinders arbejdsuge (lønarbejde + gratisarbejde) ofte er længere end mænds, og at kvinderne ofte er følelsesmæssigt i klemme mellem lønarbejde og omsorg for familie.

Fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet og mændenes ansvarlighed er gennem de sidste 20-25 år blevet langt mere lige. Til gengæld er langt flere kvinder på arbejdsmarkedet og i langt flere timer pr. arbejdsuge. Faktisk steg kvindernes årlige arbejdstid med 5,4 % fra 1995 til 97, mens mændenes faldt en smule.

Dette fremgår bl.a. af statistikker over fordelingen af husarbejde. I 1975 brugte kvinder 23,66 timer pr. uge og mændene 7,21 timer pr. uge. I 1994 var fordelingen 18,47 timer for kvinder og 13.72 timer for mænd (Dette er incl. bringning og hentning af børn, som ikke er med i opgørelsen fra 1975). I forhold til en forståelse af udviklingen og belastningen er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene er gennemsnitstal, og de dækker både enlige, familier uden børn og familier med børn. Tallet for f.eks. småbørnsfamilierne er således væsentlig højere. Det er påvist, at antallet af timer, der bruges på omsorg af børn stiger med antallet af børn. Således er der ved 3 børn og derover en stigning på 20 timer pr. uge.

Familiestrukturerne har ændret sig. De meget stereotype kønsroller er i de fleste familier opblødt. Der er snarere tale om, at arbejdet i hjemmet er til genstand for forhandling. Hvem gør hvad og hvor meget skal der f.eks. gøres rent. Denne udvikling er kommet sideløbende med, at kvinderne også er på arbejdsmarkedet, når børnene er små.

En svensk undersøgelse peger på:

Disse forhold betragtes ikke som betydende for arbejdsmiljøet selvom de i høj grad har betydning for dagligdagen - og det psykiske arbejdsmiljø. Dette er meget uheldigt,

Endelig er der langt flere kvinder, der er enlige forsørgere end mænd. Disse varetager både lønarbejde og husarbejde. (Se Dobbeltarbejde, Husarbejde).

Kvinderne har på grund af kønsrollemønsteret andre kampbetingelser end mændene, og derfor også ringere betingelser for at tilkæmpe sig bedre arbejdsforhold. Historisk har kvinder været ansat i jobs, hvor det var let at skifte dem ud ved arbejdskonflikter. Det er den væsentligste historiske forklaring på, at kvinder alt andet lige har stået dårligere end mænd i klassekampen. Gennem en lang periode i midten af det 20. århundrede nød kvinderne godt af at overenskomster og forbedringer blev forhandlet igennem centralt, og derved kom til at gælde alle uanset faglig styrke. Men fra 1981 skete der en decentralisering af overenskomstforhandlingerne, hvilket i høj grad har været til ugunst for de svageste grupper, og heriblandt mange kvindefag. Dertil kommer, at det offentlige de seneste 25 år har ført en hårdhændet nedskærings- og ansættelsespolitik. Denne politik har især ramt kvinder, da de i højere grad end mænd er ansat indenfor det offentlige.

Arbejdsmiljøproblemerne

I og med at arbejdsmarkedet er kønsopdelt medfører dette, at kvinder og mænd er udsat for forskellige påvirkninger og belastninger.

Firkantet sagt er mænd udsat for påvirkningerne i arbejdsmiljøet, der kan have dødelig udgang (ulykker og kemi) mens kvinder i højere grad er udsat for påvirkninger, der slider på psyken. Begge grupper er udsat for nedslidning i bevægeapparatet. Der anmeldes dog langt flere skader i bevægeapparatet til Arbejdstilsynet fra kvinder end fra mænd.

Dette kombineret med at mænd generelt lever kortere, at fagbevægelsen og statsapparatet i høj grad har mænd siddende i beslutningsorganerne, og at socialiseringen mellem mænd og kvinder er forskellig forklarer, hvorfor der gennem mange år har været større fokus på de arbejdsmiljøproblemer, der typisk rammer mænd.

Skadestype Mænd Kvinder
Død 72 6
Alvorlige ulykke (mistet legemsdel/knoglebrud) 3.663 1.313
Sårskader 9.413 2.396
Ætsning/forgiftning 454 209
Øvrige 18.037 12.815
I alt 31.639 16.739
Arbejdsbetingede ulykker fordelt på henholdsvis mænd og kvinder. (Arbejdstilsynets statistik 1998)

 

Lidelser Mænd Kvinder
Infek, kræft, stofskifte 231 47
Psykiske lidelser 182 463
Nerve/sanseorganer - CNS 180 105
Høreskader 1.921 103
Hudsygdomme 584 964
Bevægeapparatet 2.680 4.678
Andre 1.221 1.106
I alt 6.999 7.466
Arbejdsbetingede lidelser fordelt på henholdsvis mænd og kvinder. (Arbejdstilsynets statistik 1998)

I starten af 1970'erne øgedes opmærksomheden omkring arbejdsmiljøproblemerne. Dette førte til, at staten i 1972 nedsatte en gruppe til at lave en stor arbejdsmiljøundersøgelse. Undersøgelsen gav dokumentation for, at også kvinderne var udsat for en række alvorlige belastninger i deres arbejde. Dette førte i starten af 80'erne til gennemførelsen af en undersøgelse af en række brancher med høj kvindeandel. Der blev sat fokus på industriområdet, rengøringsområdet og dele af HK-området. Der er ingen tvivl om, at dette gav et løft til forebyggelsen af kvinders arbejdsmiljø. De blødere områder som social- og sundhedsområdet var ikke med i undersøgelsen. For disse områder var det stadig vanskeligt at fået taget deres arbejdsmiljøproblemer alvorligt.

Margrethe Sørensen, sikkerhedsrepræsentant og hjemmehjælper udtrykker det således:

« .. hjemmehjælperne som kom ind i AAA-arbejdet, sugede ikke kun til sig. - Vi kunne også bidrage med noget. Vi var nogle af de første fra offentlige kvindearbejdspladser. - F.eks. var vi med til at rejse problemerne omkring psykisk arbejdsmiljø i AAA. Det blev til en pjece, hvor vi første gang så vores egne arbejdsforhold beskrevet på tryk. Det kunne vi bruge. Margrethe husker, hvordan hun sammen med nogle kolleger var på kursus på en af LO-skolerne. - Det var et meget mandsdomineret fagligt miljø, hvor vi ikke blev regnet for så meget. Men da vi lagde pjecen på bordet, lod de sig godt nok dupere. Med den i ryggen var vi pludselig progressive, faglige og dygtige».
(AAA's jubilæumsskrift, 2000)

Siden hen er der lavet mange undersøgelser om arbejdsmiljø, men det er sjældent at undersøgelserne forholder sig til kønsforskellene. Indenfor arbejdsmiljø-forskningsmiljøerne døde de kønsspecifikke vinkler stort set ud i slutningen af 80'erne med den begrundelse, at de kvindespecifikke arbejdsmiljøproblemer var løst. Arbejdsmiljøforskningens mænd havde talt, og siden har interessen for de kvindespecifikke problemstillinger været henvist til ligestillingsforskningen og forskningen i Ensidigt Gentaget Arbejde (EGA).

Faren for mangel på arbejdskraft har medført, at Arbejderbevægelsens erhvervsråd i 2000 har lavet en analyse, der konkludere, at kvinder har et dårligt og nedslidende arbejdsmiljø. Undersøgelsen er baseret på svenske forskningresultater. I undersøgelsen sammenlignes typiske kvindeområder med henholdvis industriområde og en af de 10 farligste brancher (svejsere,støbere mv.)

De giver følgende billede:

Sammenligning på bevægeapparat og psykisk arbejdsmiljø. Opgjort i %

Påvirkning Svejsere, støbere mv Maskinope./ montering Sygeplejersker Pleje- og sundheds- personale
Ondt i øvre ryg/nakke 30 28 32 39
Nedre ryg 24 24 26 32
Løfter mere end 25 kg ad gangen 13 7 20 23
Udmattet i kroppen hver uge 60 42 56 54
Springe frokost over, tage arb. med hjem, arbejde over 18 17 51 19
Ikke Stor indflydelse 24 30 32 20
Opgaver for enkle 14 21 12 11

Sammenligning mellem støj, vibrationer, kemiske stoffer og smerter i bevægeapperat. Opgjort i %

Påvirkninger Svejsere, støbere, blikkenslagere mv. Rengørings- assistenter
Udsat for støj, så man ikke kan tale sammen mindst 1/4 af tiden 70 13
Udsat for helkropsvibrationer mindst 1/4 af tiden 13 2
Udsat for luftforureringer (f.eks. røg, gas, opløsningsmidler) mindst 1/4 af tiden 67 34
Bøjer og vrider på samme måde mange gange i timen flere timer hver dag 30 63
Ondt i øverste del af ryggen eller nakken hver uge 30 41
Ondt i nederste del af ryggen hver uge 24 35
Ondt i skuldrene eller armene hver uge 35 48
Udmattet i kroppen hver uge 60 58

Hvis man kigger på de traditionelle påvirkninger røg, støj og møg topper svejsere mv. Hvis man kigger på dårlige arbejdsstillinger, løft og bevægeapparatet topper kvindeerhvervene.

Spørgsmålet om farlighed afhænger altså af målemetoder.

I det følgende behandles nogle centrale arbejdsmiljøforhold, der belyser forskelle på mænd og kvinder. Det er nedslidning i bevægeapparatet (EGA og løftearbejde), kemisk arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø.

Nedslidning i bevægeapparatet

Nedslidning af kroppen forekommer både hos mænd og kvinder. Men måden der slides ned på er forskellig. Mændene slides ned i fag, hvor der er tale om tungt fysisk arbejde. Det er f.eks. tilfældet i byggebranchen, for chauffører o. lign. Kvinder slides i højere grad ned af EGA samt tunge løft i forbindelse med omsorg for mennesker. I 1998 blev der til Arbejdstilsynet anmeldt 4.678 bevægeapparatsygdomme for kvinder og 2.680 for mænd.

EGA forekommer især indenfor industri, rengøring og visse dele af kontor- og administrationsområdet. Lønmodtagerundersøgelsen fra 1995 fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) anvender 2 forskellige definitioner på EGA. En baseret på opgave og en baseret på ensidigt gentagne bevægelser. Her anvendes den sidstnævnte definition. Ud fra bevægelsesdefinitionen er det knapt 12 % af mændene der har EGA og godt 18 % af kvinderne. Omfanget siger imidlertid ikke noget om den egentlige belastning. Der er forskel på, hvor tempofyldt EGA-arbejdet er, hvor ensidigt det egentlig er mv.

Arbejdsmiljøet ved EGA-arbejde er karakteriseret ved, at der er påvirkning fra høj støj og fra ensformig støj. Endvidere forekommer der problemer med varme og træk. Der er en markant overhyppighed af arbejdere, der arbejder i fastlåste arbejdsstillinger, og der er en række nedslidende arbejdsstillinger som: foroverbøjet nakke, vrid og bøj af kroppen, arbejde ned hænderne i skulderhøjde, og hænderne drejet. Alle disse forhold i mere end halvdelen af arbejdsdagen. Ligeledes er der også langt flere med EGA, der har løft af byrder.

Arbejdere med EGA oplever i større omfang, at deres arbejdsmængde er stor, og at der er et større tidspres end arbejdere uden EGA.

Andre karakteristika er lav indflydelse på arbejdet. Omfanget af arbejdere med EGA, der arbejder alene eller sjældent taler med kollegaer er hyppigere end for andre grupper. Og endelig er der ringe udviklingsmuligheder i arbejdet.

For kontorområdet gælder dog, at selve arbejdsopgaven og indflydelse på arbejdstempoet i højere grad er mulig. Der er dog påvist, at kvinderne har det mest ensidige computerarbejde.

EGA giver en markant nedslidning af skulder, nakke og arme samt en række psykiske belastninger og sygdomme på grund af det indholdstømte arbejde og det høje tempo.

Flere kvinder en mænd lider af gener i øverste del af bevægeapparatet. Også når der laves en sammenligning mellem mænd og kvinder, der har EGA-arbejde.

Årsagerne til kønsforskellene kan være:

Biologi og alder

Mænds muskelstyrke er større end kvinders, mens mænds og kvinders udholdenhed ikke udviser de store forskelle. Da det meste EGA-arbejde ikke kræver stor muskelstyrke, kan dette næppe være forklaringen på forskellene. Dog falder ens muskelstyrke i øvre del af bevægeapparatet i 40-50 års-alderen. Dette kan betyde, at kvinder er yderligere belastet. Hvis der arbejdes i et tempo, der «passer» til det en 25-årig lige kan klare, så vil arbejdet være særdeles belastende, når man har rundet de 40. Da udviklingsmulighederne i erhverv med EGA er små, og da kvinderne oftere bliver i jobbene tyder dette på, at der er få muligheder for kvinderne for at komme væk fra det belastende arbejde. Et godt eksempel på dette er rengøringsbranchen. På EU-plan er det opgjort, at 95% i branchen er kvinder, og at 50 % er 45 år og derover. En stor gruppe kvinder, der arbejdet i et særdeles hårdt fag med kort uddannelse

Lovgivning

Fra midten af 1980'erne blev der sat fokus på nedslidningen fra EGA. Dette førte i starten af 1993 til vedtagelsen af en såkaldt EGA-handlingsplan. Arbejdstilsynet blev dog i 1994 stækket i muligheden for at gribe ind overfor EGA-arbejde. Det skete med cirkulære nr.5 1994, hvor Arbejdstilsynet fremover kun må gribe ind overfor EGA-arbejde, hvis der er særlig fare. Konsekvensen af dette er, at Arbejdstilsynets sanktionsmuligheder overfor dette nedslidende arbejde - som mange kvinder arbejder indenfor - er ringere end hvis man f.eks. arbejder med tunge løft.

Løftearbejde

Kvinder har især løftearbejde indenfor EGA-området, men også indenfor andre områder som f.eks. hotel- og restaurationsbranchen og pleje- og omsorgsområdet forekommer der udbredt løftearbejde. I de senere år er der blevet sat betydelig fokus på løftearbejde índenfor plejeområdet. Det skyldes dels, at nedslidningen er vokset markant på grund af nedskæringer i den offentlige sektor, og at de faglige organisationer har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med tunge løft. Hjemmehjælpere og sygehjælperes arbejdsmiljø er i dag anerkendt som et af de mest nedslidende områder. Løft af mennesker udgør en særlig risiko. Løftene er længere end løft af «døde» byrder. Det vil sige, at ryggen belastes statisk. Løftene foregår i dårlige arbejdsstillinger med foroverbøjet ryg, med lang rækkelængde og ofte også med vrid i overkroppen. Løft af større børn og voksne kan karakteriseres som tunge.

Tunge løft slider især ryggen ned. Det kan være i form af pludselig hændelser (knæk i ryggen) eller nedslidning. I AMI-undersøgelsen fra 1995 har 43 % af mændene og 46 % af kvinderne haft besvær i ryggen indenfor de sidste 12 måneder - og henholdsvis 14 og 18 % indenfor de sidste 7 dage.

På trods af kønsopdelingen på arbejdsmarkedet ser det således ud til, at lige mange mænd og kvinder udvikler ryggener.

Biologiske forskelle

Ved udførelse af løftearbejde er der forskel på mænds og kvinders muskelstyrke. Mændene har en større muskelstyrke, hvilket alt andet lige betyder, at mænd kan klare et tungere løft og formentlig en større løftemængde. Alderen har også en betydning i forbindelse med løftearbejde, idet muskelstyrken falder med alderen.

Lovgivning

På trods af de biologiske forskelle på dette område stilles der lovgivningsmæssigt ikke forskellige krav og standarder til mænd og kvinder eller til folk i forskellige aldersgrupper. Dette begrundes med, at det kan stille kvinder vanskeligere på arbejdsmarkedet, hvis der skal stilles særskilte eller strammere krav til kvinderne end til mændene.

Det kemiske arbejdsmiljø

På grund af det kønsopdelte arbejdsmarked er der også kønsmæssigt forskel på udsættelsen for kemiske stoffer og materialer. Det er i høj grad mændene, der har været og er udsat for dette. Stofferne findes især indenfor traditionelle mandefag som byggebranchen, autobranchen og metalindustrien.

Nogle kvindefag har dog også en massiv udsættelse. Det gælder f.eks. laboranter men også rengøringsassistenter og kvinder indenfor plast- og elektronikindustrien.

Mandefagenes faglige organisationer har været gode til at sætte fokus på deres arbejdsmiljøproblemer. Det har der været god grund til med så farlige stoffer som asbest og organiske opløsningsmidler.

Men det har til gengæld betydet, at man har trukket lidt på smilebåndet af f.eks. kemiske stoffer i indeklimaet, på trods af at dette giver gener for mange mennesker - og især kvinder. Der er flere kvinder end mænd indenfor områderne med indeklimaproblemer: sygehuse, undervisningsinstitutioner og kontorer.

Der anmeldes også flere kræftsygdomme, luftvejssygdomme og hjerneskader blandt mænd end blandt kvinder, men når det gælder hudsygdomme anmeldes der næsten dobbelt så mange blandt kvinderne. Her anmeldes der en del fra rengøringsområdet.

Biologiske forskelle

Undersøgelser har vist, at kvinder i højere grad end mænd lider af indeklimasyge. Nogle forskere mener, at dette indikerer, at kvinder måske er mere følsomme overfor kemiske stoffer og materialer end mænd. Der findes imidlertid ingen undersøgelser, der bekræfter eventuelle kønsforskelle i sensibilitet (følsomhed). Dette skyldes bl.a., at antallet af kvinder i de brancher med meget kemi og mange mænd er så få, at det er vanskeligt at måle eventuelle forskelle i følsomhed. Dette ville betyde, at undersøgelser skulle designes specielt i forhold til denne problemstilling - og det har der formentlig ikke været tilstrækkelig interesse i.

Et særligt problem er udsættelsen for kemiske stoffer og materialer under graviditet. Fosteret kan let blive påvirket og evt. tage skade. Der findes godt nok regler vedr. beskyttelse af gravide. Problemet er blot, at der ofte går 1-2 måneder før kvinden er opmærksom på graviditeten, og dette er den mest følsomme periode i fostrets udvikling.

Endelig er der ikke forsket i kemiske stoffers og materialers indvirken på menstruation.

Lovgivningen

Arbejdsmiljøreglerne på det kemiske område er i høj grad opstillet på baggrund af viden om kemiske stoffer og materialers indvirken på mænd. Hvis kvinder er mere følsomme, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om beskyttelsen er tilstrækkelig.

Det psykiske arbejdsmiljø

I 1998 blev der til Arbejdstilsynet anmeldt 453 psykiske lidelser blandt kvinder og 182 blandt mænd. Den psykiske nedslidning forekommer indenfor stort set alle erhverv i dag. Dog er der nogle områder, hvor der enten er særlige problemer der vedrører kvinder (sexchikane) eller der kan være fagområder, hvor den psykiske belastning er mere massiv.

Psykisk arbejdsmiljø er et meget bredt begreb. Derfor vil det kun være enkeltelementer vedr. psykisk arbejdsmiljø, der i det følgende berøres. Det drejer sig om skiftarbejde, chikane, stress og udbrændthed.

Skiftarbejde

Denne problemstilling er grundigt undersøgt. Skiftarbejde kan give hjerte-/karlidelser, gener i mave-/tarm-system og psykiske belastninger i form af f.eks. søvnbesvær og træthed.Endelig har en ny undersøgelse fra kræftens bekæmeplse vist, at kvinder med natarbejde har en overhyppighed på 50% ved brystkræft. Dette skyldes antageligt, at der ikke produceres tilstrækkeligt metalonin, når man har natarbejde. Endelig udgør arbejdet en belastning for de sociale forhold i f.eks. familie, deltagelsen i fritidsaktiviteter samt de demokratiske muligheder.

Natarbejde forekommer i en række brancher hvor kvinder er ansat. F.eks. industrien, social- og sundhedsområdet og dele af hotel- og restaurationsbranchen.

Nogle undersøgelser viser, at natarbejde påvirker kvinder mere negativt end mænd. Dette skyldes, at kvinderne i højere grad har ansvaret for familien, og derved er det samlede pres større. Omvendt er der netop mange kvinder der vælger natarbejde i en periode af deres liv af hensyn til familien. Kvinder kan opleve, at dette gør deres samlede situation lettere, hvilket kan betyde, at den samlede belastning ikke er så stor, som det kunne forventes.

Med hensyn til aftenarbejde kan dette også være et bevidst valg fra mange kvinders side - af hensyn til børnene. Det giver forældrene mulighed for at fravælge daginstitution og selv tage sig af børnene. Dette valg kan både skyldes et ønske om selv at opdrage børnene, men kan også være økonomisk betinget, idet udgifter til daginstitution er høje. Men under alle omstændigheder afskæres kvinderne fra deltagelse i de sociale aktiviteter osv. - undtagen i weekends. Den omvendte fordeling hvor kvinder arbejder om dagen og manden om aftenen ses også.

Chikane

Alle køn kan udsættes for chikane på arbejde. Det er dog stort set kun kvinder, der udsættes for sexchikane. I AMI-undersøgelsen er der spurgt om uønsket sexuel opmærksomhed.

  I høj grad/i nogen grad
Tjenere/receptionister 26 %
Sygeplejersker 17 %
Sygehjælpere 13 %
Øvrigt sundhedspersonale 7 %
Pædagoger 6 %
Lærere 8 %
Journalister 6 %
Lærlinge 7 %
Uønsket seksuel opmærksomhed blandt kvinder (AMI, 1995)

Spørgsmålet er langt bredere formuleret end decideret sexchikane. Men det viser dog, at problemet er udbredt i bestemte brancher. Undersøgelser viser, at på de virksomheder, hvor tilfælde af sexchikane forekommer, er der en sammenhæng med virksomhedskulturen. Kvinderne er ansat i underordnede stillinger, og de er lavere lønnet end mændene. Undersøgelser viser, at der en markant forskel på sexchikane mellem virksomheder, der har en klar politik på området og så de virksomheder, der ikke har en formuleret politik.

Sexchikane er dybt krænkende, og mange steder kommer det ikke frem i lyset. Mange kvinder vælger i stedet at skifte arbejdsplads. Folketinget arbejdet pt., at indføre omvendt bevisførelse ved sexchikane, således at det er anklagede, der skal bevise sin uskyld.

Stress

Med den viden og de undersøgelsesmetoder der anvendes i dag, er der intet der tyder på, at der skulle være større forskelle mellem mænd og kvinder på hvilke forhold i arbejdet, der giver stress. Forekomsten af stress ser ud til at hænge sammen med den type arbejde man har.

Her får kønsopdelingen på arbejdsmarkedet igen stor betydning. Det arbejde som har stor udbredelse blandt kvinder, er karakteriseret ved lav indflydelse, høje krav til tempo, stor arbejdsmængde, konflikter mellem de faglige krav til arbejdet, og hvad der reelt kan lade sig gøre. Når disse situationer optræder i forbindelse med arbejdet med mennesker, kommer de ansatte konstant i etiske og moralske konflikter i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Indenfor social- og sundhedsområdet har disse problemer igennem de sidste 20-25 år været stigende på grund af nedskæringerne indenfor det offentlige. Det er overvejende kvindearbejdsområder, og kvinderne er blevet hårdest ramt. Afstanden mellem det gode omsorgsarbejde og hvad der i realiteten kan lade sig gøre bliver større og større - og dermed vokser stress og andre psykiske arbejdsmiljøproblemer .

Kønsforskelle der ikke aktuelt indfanges

Forskere anfører dog samtidig, at det er muligt, at kvinders stressbelastninger ikke indfanges i tilstrækkeligt omfang, idet der i spørgeskemaerne til måling af dette ikke er taget højde for de 2 køns forskellige socialisering. Et eksempel er muligheden for social kontakt og støtte både i og udenfor arbejdet. Har man god kontakt tolkes dette uden videre som en positiv faktor. Men for kvinder er det ikke sikkert, at det nødvendigvis er positivt. Kvinder føler sig i højere grad ansvarlige for at tingene fungerer. Det der umiddelbart kunne se ud som aflastning er i stedet endnu en opgave - endnu en forventning. Skal man måle om det af- eller belaster kvinder med sociale relationer, er man nødt til også at vurdere det kvalitativt for at kunne lave en reel vurdering.

Udbrændthed

Dette er et syndrom, der igennem de seneste år har fået større opmærksomhed. I Danmark har opmærksomheden især rettet sig mod erhverv, hvor der arbejder med mennesker. Udenlandske undersøgelser peger dog på, at syndromet skal opfattes langt bredere. Overordnet optræder belastningerne, fordi de problemstillinger, der skal løses i jobbet ikke kan løses på grund af omstændighederne. Hvis denne definition anvendes, kan det forekomme både i fag med involvering i mennesker og i andre fag.

Der er 3 aspekter i udbrændthed:

  1. En følelsesmæssig udmattelse hvor arbejderen i høj grad oplever ikke at kunne give noget af sig selv i arbejdet.
  2. Kynisme overfor jobbet
  3. Oplevelse af manglende kompetence og utilstrækkelighed i arbejdet.

Interessant i denne sammenhæng er imidlertid, at der ser ud til at optræde kønsforskelle. I en finsk undersøgelse fra 1997 ser det ud til, at kvinder reagerer med følelsesmæssig udmattelse, mens mændene i højere grad udvikler et kynisk forhold til arbejdet. Oplevelsen af manglende kompetence og utilstrækkelighed er stort set ens. Reaktionsformerne ser også ud til at være påvirket af kulturen. Indenfor mandefag og fag med lige mange mænd og kvinder var kynisme mere forekommende, men i kvindefag var den følelsesmæssige udmattelse mere forekommende. Der peges på, at kønnene har forskellige copingstrategier, der også smitter af på kulturerne indenfor fagene. Det kan også skyldes, at kvinder i højere grad arbejder med mennesker og derfor reagerer anderledes end mænd. Det er formentlig lettere at anvende kynisme som strategi overfor «døde» ting end overfor mennesker.

Lovgivning og det psykiske arbejdsmiljø

Beskyttelsen af arbejdere med et dårligt psykisk arbejdsmiljø er i løbet af 1990'erne blevet kraftig forringet.

Det psykiske arbejdsmiljø er blevet inddelt i 2 områder. Et område hvor Arbejdstilsynet må gribe ind og et område, hvor det ikke må blande sig. Det sidste område omfatter mange delområder med særlig betydning for kvinders arbejdsmiljø. Det gælder f.eks. chikane (sexchikane) og konflikter mellem kollegaer, og rollekonflikter/rolleuklarheder samt følelsen af at være blevet forbigået. Områder hvor forskelle på kønnene og på placeringen i jobhierarkiet er centrale. Ændringer på f.eks. kvindernes placering i jobhierarkiet kan betyde, at nogle mænd må "afgive" dele af deres job til kvinderne. I og med disse problemer skal løses i samarbejdssystemet, der er præget af mandlige normer kan det være vanskeligt, at få forståelse for problemet. Det ville være en styrke, hvis Arbejdstilsynet kunne gribe ind. Det er især vanskeligt, at forstå, at Arbejdstilsynet ikke må gribe ind overfor sexchikane, der er dybt krænkende og hvor kvinden ofte ikke kan magte at gøre noget ved problemet selv.

Arbejdstilsynet er også blevet stækket med hensyn til at gribe ind overfor EGA-arbejde. Arbejdstilsynet må ifølge et cirkulære fra 1994 kun gribe ind overfor EGA-arbejde, når der er tale om særlig fare for sikkerhed og sundhed. Atter en forringelse af beskyttelsen.

Forringelserne får umiddelbart større konsekvenser for kvinderne, idet kvindernes egne ressourcer til at tilkæmpe sig forbedringer er ringere end mændenes. Det skyldes bl.a., at kvinderne i højere grad er belastet af dobbeltarbejdet og socialisering til omsorg fremfor at sætte egne behov i centrum. Derfor har kvinderne brug for et Arbejdstilsyn til at gribe ind.

Derudover er kvinder langt ringere dækket af bedriftssundhedstjenesten (BST). Store kvindeområder som kontor- og administrationsområdet, social- og sundhedssektoren er ikke BST-pligtig. Dette medfører, at det forebyggende arbejde BST ellers er ansvarlig for ikke sker. Kvinderne skal i højere grad kæmpe sig til f.eks. rådgivning fra enkeltsag til enkeltsag.

Forbedringer

Forbedringerne af kvindernes arbejdsmiljø er et område, som både mænd og kvinder har et fælles ansvar for. Indenfor fagbevægelsen handler dette bl.a. om et opgør med den decentralisering af forhandlingsstrategien, der de sidste 20 år har medført forværringer for de svagere grupper - herunder mange kvindefag.

Først og fremmest er det nødvendig at skabe mere opmærksomhed omkring kvinders arbejdsmiljø. Det skal igen være legalt at sætte fokus på de særlige problemer, som kvinder har. Det kan ske gennem øget aktivitet blandt græsrødder, lokalt og centralt i fagbevægelsen samt i Arbejdsmiljøapparatet og i forskningsverdenen.

Områder som EGA og udviklingen indenfor det offentlige område med f.eks. øget tempo og udliciteringer og disses negative indflydelse på arbejdsmiljøet skal sættes i centrum for debat, forskning og handling.

Arbejdsmiljøapparatet skal ændres, således at Arbejdstilsynets begrænsninger ophæves. Dette vil have positiv betydning for både kvinders og mænds arbejdsmiljø.

Der må lægges pres på for at få udbygget bedriftssundhedstjenesten på de store kvindeområder - f.eks. social- og sundhedsområdet. Indenfor disse områder er det også vigtigt at påvise sammenhængen mellem offentlige nedskæringer, tempoopskruning og forværret arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøforbedringerne bør understøttes af stærkere krav om ligestilling på arbejdsmarkedet. Både hvad angår løn, jobtyper og udviklingsmuligheder. Endvidere er det nødvendigt at ændre lovgivningen på en lang række områder, hvor den i dag bidrager til at forværre kvinders arbejdsmiljø.

Endelig handler det på hjemmefronten om at skabe en anden ansvarsfordeling. Ændringer der kræver nye holdninger hos både mænd og kvinder.

J.H.


Litteratur

På arbejdernes betingelser, Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere gennem 25 år. Red. Michael Voss Maj 2000.
Vilhelm Borg og Herman Buhr: Danske lønmodtageres arbejdsmiljø- og helbred 1990-95, 1997.
Ulla Runge: Drømmen om det gode arbejde. Nyhedsbrev om ligestilling på arbejdsmarkedet. Juni 1996
Elsebeth Frydendal Pedersen: Firmaets bedste mand er en kvinde, 1993.
Arja Tyrkkö: I skäringspunkten mellan arbetsliv och förädraskap, Arbete och Hälsa, 1999:17.
Tage Søndergaard Kristensen: Kvinders arbejdsmiljø, Inst. for Socialmedicin, 1981.
Ojämlikt arbetsliv tär på kvinnors hälsa
. Perspektiv på arbetslivet nr. 2, 1999.
Margareta Torgén:
Physical loads and aspects of physical performance in middle-aged men and women
. Arbete och Hälsa 1999:14.
Women and work
. Newsletter og the Finnish Institute of occupational health nr. 2 1999.
Åsa Kilbom m. fl.: Womens health at work, Arbetslivsinstituttet, 1998.
Ulla Runge: Social- og sundhedssektorens arbejdsmiljø en barriere for forebyggelse, NES 1995.
Arbejdsmiljøproblemerne i 1990'erne - erfaringer fra Sverige. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd juni 2000.
Arbejdsskadetal fra Arbejdstilsynets hjemmeside: www.arbejdstilsynet.dk
Ebbe Sønderriis: Natarbejde giver kræft, Information den 5. januar 2001