Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Dobbeltarbejde betyder, at være belastet med arbejdstid i mere end et arbejdsforhold. Begrebet anvendes almindeligvis om gifte kvinders og enlige forældres dobbelte belastning med omsorgsarbejde og husarbejde i tillæg til arbejde udenfor hjemmet.

Arbejde kan overordnet inddeles i fire hovedgrupper efter dets tilknytning til pengeøkonomi og hjem; Lønnet arbejde udenfor hjemmet, lønnet arbejde i hjemmet (f.eks. husholdningsbaseret landbrug og fiskeri), ulønnet omsorgsarbejde og ulønnet husholdningsarbejde.

Det ulønnede arbejde, både omsorgsarbejde og husholdningsarbejde, er traditionelt blevet udført af kvinder. I det traditionelle kønsrollemønster er det mænd der udfører lønnet arbejde udenfor hjemmet, mens kvinder udfører ulønnet arbejde i hjemmet. Denne traditionelle arbejdsdeling har så dybe rødder, at de fleste gifte kvinder som har lønnet arbejde udenfor hjemmet, som en selvfølge derudover varetager det meste af omsorgsarbejdet og husholdningsarbejdet. Dette dobbeltarbejde fører til en længere samlet arbejdstid pr. dag end hvad der normalt anses for rimelig. Det samme forhold gælder enlige forældre.

I gennemsnit bruger gifte hjemmearbejdende kvinder over tre gange så lang tid på omsorgs- og husholdningsarbejde som gifte mænd, mens gifte udearbejdende kvinder bruger omkring dobbelt så lang tid på dette arbejde ifht. gifte udearbejdende mænd.

At de gennemsnitlige forskelle tilsyneladende ikke er større skyldes, at ret mange gifte udearbejdende kvinder har deltidsarbejde. Deltidsarbejde - og ønsket om det - er ikke mindst et resultat af det pres en gift kvinde oplever i retning af at udføre omsorgs- og husholdningsarbejde. Deltidsarbejdet giver mulighed for at deltage i den lønnede samfundsproduktionen, samtidig med at det ikke mærkes i hjemmet. Den reelle arbejdstid kan imidlertid også i disse tilfælde blive langt større end normalt.

Den tid en gift mand anvender på omsorgs- og husholdningsarbejde påvirkes oftest ikke af, hvorvidt hans kone har arbejde udenfor hjemmet eller ej. Hjemmets samlede tid anvendt på omsorgs- og husholdningsarbejde er derfor lavere der, hvor begge ægtefæller er i lønnet arbejde udenfor hjemmet end der, hvor den ene arbejder hjemme. Eller sagt på en anden måde: Når en gift kvinde går ud på arbejdsmarkedet, reduceres den tid som anvendes på omsorgs- og husholdningsarbejde.

Der eksisterer naturligvis en klar sammenhæng her mellem den tid der bruges på ulønnet arbejde i hjemmet, antallet af børn, børnenes alder og hvilken fase familien for øvrigt er i. Flere børn kræver mere tid til omsorg, og kræver også mere arbejde i hjemmet. Belastningen for de dobbeltarbejdende er derfor ekstra stor, hvis der er børn i hjemmet, og hvis dette er stort. Der er i dag kun få danske hjem med betalt hushjælp, mens der er flere med lønnet børnepasning.

Det er ingen tvivl om, at både omsorgsarbejde og husholdningsarbejde er både krævende og slidsomt. Personer med dobbeltarbejde har derfor en urimelig stor arbejdsbelastning, selv om arbejdstiden i lønnet arbejde er reduceret (f.eks. gennem deltidsarbejde). Enlige forældre har en ekstra stor belastning. Specielt fordi de ikke har andre voksne, de eventuelt kan dele omsorgs- og husholdningsarbejdet med.

Når man skal vurdere indsats på dette område, er det vigtigt at være klar over, at omsorgs- og husholdningsarbejdet er meningsfyldt og nært. Det har en række positive kvaliteter, og det er nødvendigt at nogen udfører det. I den samfundsøkonomiske debat er dette arbejde mere eller mindre synligt. Men når stadig flere gifte kvinder går ud på arbejdsmarkedet, vil også kravet om en professionalisering og industrialisering af omsorgs- og husholdningsarbejdet blive mere påtrængende.

En synliggørelse af dette arbejde der nu er usynligt er nok nødvendig for at blive klar over dets omfang. Hvordan den ulønnede del af dobbeltarbejdet i næste omgang skal fordeles på flere er et politisk spørgsmål.

T.Ho.