Dobbeltarbejde betyder, at være belastet med arbejdstid i mere end et arbejdsforhold. Begrebet anvendes almindeligvis om gifte kvinders og enlige forældres dobbelte belastning med omsorgsarbejde og husarbejde i tillæg til arbejde udenfor hjemmet.

Arbejde kan overordnet inddeles i fire hovedgrupper efter dets tilknytning til pengeøkonomi og hjem; Lønnet arbejde udenfor hjemmet, lønnet arbejde i hjemmet (f.eks. husholdningsbaseret landbrug og fiskeri), ulønnet omsorgsarbejde og ulønnet husholdningsarbejde.

Det ulønnede arbejde, både omsorgsarbejde og husholdningsarbejde, er traditionelt blevet udført af kvinder. I det traditionelle kønsrollemønster er det mænd der udfører lønnet arbejde udenfor hjemmet, mens kvinder udfører ulønnet arbejde i hjemmet. Denne traditionelle arbejdsdeling har så dybe rødder, at de fleste gifte kvinder som har lønnet arbejde udenfor hjemmet, som en selvfølge derudover varetager det meste af omsorgsarbejdet og husholdningsarbejdet. Dette dobbeltarbejde fører til en længere samlet arbejdstid pr. dag end hvad der normalt anses for rimelig. Det samme forhold gælder enlige forældre.

I gennemsnit bruger gifte hjemmearbejdende kvinder over tre gange så lang tid på omsorgs- og husholdningsarbejde som gifte mænd, mens gifte udearbejdende kvinder bruger omkring dobbelt så lang tid på dette arbejde ifht. gifte udearbejdende mænd.

At de gennemsnitlige forskelle tilsyneladende ikke er større skyldes, at ret mange gifte udearbejdende kvinder har deltidsarbejde. Deltidsarbejde - og ønsket om det - er ikke mindst et resultat af det pres en gift kvinde oplever i retning af at udføre omsorgs- og husholdningsarbejde. Deltidsarbejdet giver mulighed for at deltage i den lønnede samfundsproduktionen, samtidig med at det ikke mærkes i hjemmet. Den reelle arbejdstid kan imidlertid også i disse tilfælde blive langt større end normalt.

Den tid en gift mand anvender på omsorgs- og husholdningsarbejde påvirkes oftest ikke af, hvorvidt hans kone har arbejde udenfor hjemmet eller ej. Hjemmets samlede tid anvendt på omsorgs- og husholdningsarbejde er derfor lavere der, hvor begge ægtefæller er i lønnet arbejde udenfor hjemmet end der, hvor den ene arbejder hjemme. Eller sagt på en anden måde: Når en gift kvinde går ud på arbejdsmarkedet, reduceres den tid som anvendes på omsorgs- og husholdningsarbejde.

Der eksisterer naturligvis en klar sammenhæng her mellem den tid der bruges på ulønnet arbejde i hjemmet, antallet af børn, børnenes alder og hvilken fase familien for øvrigt er i. Flere børn kræver mere tid til omsorg, og kræver også mere arbejde i hjemmet. Belastningen for de dobbeltarbejdende er derfor ekstra stor, hvis der er børn i hjemmet, og hvis dette er stort. Der er i dag kun få danske hjem med betalt hushjælp, mens der er flere med lønnet børnepasning.

Det er ingen tvivl om, at både omsorgsarbejde og husholdningsarbejde er både krævende og slidsomt. Personer med dobbeltarbejde har derfor en urimelig stor arbejdsbelastning, selv om arbejdstiden i lønnet arbejde er reduceret (f.eks. gennem deltidsarbejde). Enlige forældre har en ekstra stor belastning. Specielt fordi de ikke har andre voksne, de eventuelt kan dele omsorgs- og husholdningsarbejdet med.

Når man skal vurdere indsats på dette område, er det vigtigt at være klar over, at omsorgs- og husholdningsarbejdet er meningsfyldt og nært. Det har en række positive kvaliteter, og det er nødvendigt at nogen udfører det. I den samfundsøkonomiske debat er dette arbejde mere eller mindre synligt. Men når stadig flere gifte kvinder går ud på arbejdsmarkedet, vil også kravet om en professionalisering og industrialisering af omsorgs- og husholdningsarbejdet blive mere påtrængende.

En synliggørelse af dette arbejde der nu er usynligt er nok nødvendig for at blive klar over dets omfang. Hvordan den ulønnede del af dobbeltarbejdet i næste omgang skal fordeles på flere er et politisk spørgsmål.

T.Ho.