Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Frankrig
   .  Afrika  .  Reunion
DatoOpdatering
2015.01.23Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 18/4 2016
Læst af: 26.335
: :
Reunion
Befolkning691.000
ValutaEuro
Areal2.510 Km2
HovedstadSaint-Denis
Befolkningstæthed275,2 indb./Km2    

Reunion er en ø i det Indiske Ocean, 700 km øst for Madagascar. Dens oprindelse er vulkansk og landskabet er bjergrigt. Klimaet er tropisk med omfattende regn. Floderne er mange og rummer meget vand. Disse betingelser er gunstige for produktionen af sukkerrør, der også er den vigtigste økonomiske aktivitet. En anden aktivitet i rivende udvikling er turismen.

Folket: Nedstammer overvejende fra afrikanske slaver (63,5%); indere (28,3%); kinesere (2,2%); europæere (1,9%), afrikanere (1,1%); andre (3,1%).

Religion: Katolikker (94 %), hinduer, muslimer, buddhister

Sprog: Fransk (officielt), kreolsk

Politiske partier: Free-DOM Movement; Reunions Kommunistparti; Unionen for fransk Demokrati (UDF); Socialistpartiet.

Officielt navn: Département d'Outre-Mer de la Réunion.

Administrativ inddeling: 5 distrikter (arrondissements).

Hovedstad: Saint-Denis, 178.000 indb. (2003).

Andre vigtige byer: St. Paul, 91.600 indb.; St. Pierre, 72.000 indb.; Le Tampon, 63.300 indb.; St. André, 44.800 indb.(2000).

Regering: Didier Robert, præsident for Reunions regionalråd siden marts 2010.
Der findes to lokalforsamlinger: Generalrådet med 47 medlemmer og Regionalrådet med 45. Øen sender 5 deputerede og 3 senatorer til det franske parlament.

Nationaldag: 20. december (Ophævelsen af slaveriet, 1848)

Væbnede styrker: 4.000 franske soldater (1995)

 

200 km fra øen Mauritius og 700 fra Madagascar rejser en stor klippe sig af det Indiske Ocean, øen Reunion. Frem til begyndelsen af det 17. århundrede var øen ubeboet. Sådan opdagede araberne den og døbte den Diva Margabin. Senere kaldte de portugisiske søfolk den Santa Apolonia. Franskmændene kaldte den Borbón, og efter den franske revolution fik den sit nuværende navn.

Kolonistyret blev subsistenslandbrugets undergang. Det blev erstattet af eksportprodukter som sukkerrør og kaffe, der blev produceret med slavearbejdskraft. Fiskeriressourcerne omkring øen blev desuden reduceret som følge af overfiskning.

Fra det 18. århundrede gjorde franskmændene øen til en vigtig militærbase i de Indiske Ocean, sammen med andre besiddelser som Djibouti og Comorerne.

Siden marts 1946 har den franske koloniadministration anset Reunion for et «oversøisk departement». Omdannelsen til departement blev støttet af venstrefløjen, både i Reunion og i Frankrig, hvor kommunisterne indgik i regeringen i kølvandet på nazismens nederlag i Europa. Det lokale borgerskab og de lokale franske settlere støttede den gradvise integration af øen i det nationale franske territorium. Men de politiske forandringer i Frankrig - hvor højrefløjsregeringer kom til magten - førte til en generel omgruppering af de politiske kræfter på øen.

De sektorer der var knyttet til koloniinteresserne begyndte at forsvare omdannelsen til departement, men Reunions Kommunistparti (PCR) skiftede holdning og fra 1959 indledte en kampagne for delvis autonomi. Som følge af skiftet i politik - hvor linien nu var gradvis selvstændighed - var PCR de følgende 10 år isoleret.

I juli 1978 udtalte FN's afkoloniseringskommission sig til fordel for øens fulde selvstændighed. Spørgsmålet havde indtil da alene et emne mellem kolonimagten og kolonien, men nu blev det et internationalt spørgsmål.

I 1978 gennemførtes et møde mellem antikoloniale og antiimperialistiske bevægelser i og omkring det Indiske Ocean. Ved denne lejlighed oprettedes den Permanente Kontaktkomite med det formål at skabe en samlet front overfor den udenlandske dominans. Under valget til Europaparlamentet i juli 1979 lancerede PCS's leder, Paul Verges tesen om bikolonialismen. Han kritiserede, at Reunion ikke blot var underlagt fransk dominans men også EF's interesser.

Produktionskrisen og arbejdsløsheden var ikke blot en konsekvens af uheldige klimatiske omstændigheder (omfattende tørkeperioder, cykloner osv.), men skyldtes selve økonomiens struktur. Situationen blev yderligere forværret af den demografiske eksplosion på øen, hvor befolkningen var vokset 20 % det foregående årti.

Gadeoptøjer blev stadig hyppigere i takt med situationens forværring. I 1991 døde 8 personer under sammenstød med politiet under protester mod lukningen af «pirat-TV stationen» Télé Free-DOM ledet af den populære Camille Sudre. Sudre - en franskmand opvokset på Reunion - fik på rekordtid opstillet en politisk liste og vandt regionalvalget i 1992. Støtten fra PCR gjorde det muligt for ham at blive præsident - en af øens højeste poster.

Alligevel annullerede det øverste administrative franske tribunal valgresultatet pga. påståede uregelmæssigheder og forbød Sudre at stille op igen. Ved et nyt regionalvalg i 1993 vandt listen «Free-DOM» ledet af hans kone, Marguerite Sudre en ny stor sejr. Den nye præsident nærmede sig imidlertid hurtig den franske højrefløj, og blev udnævnt til minister i den konservative Edouard Balladurs regering i Paris (1993-95).

Arbejdsløsheden nåede med 40 % sit hidtil højeste niveau i 1996, og den var endnu højere blandt ungdommen. I 1997 kom spændingerne og utilfredsheden til udtryk gennem konstante demonstrationer.

I marts 1998 blev PCR's leder, Paul Vergés valgt til formand for Regionalrådet med 24 stemmer mod 20 til UDF's højreorienterede kandidat, Jean-Paul Virapoullé. Resultatet var en konsekvens af den støtte Marguerite Sudre havde givet Vergés, der i første afstemning ikke havde fået nok stemmer til at vinde.

I 2001 overtog Gonther Friederici posten som præfekt. I 2002 blev øen ramt af den kraftige cyklon Dina, der forårsagede enorme skader indenfor landbruget og infrastrukturen.

Selvom eksporten af sukker fortsat er øens vigtigste økonomiske omdrejningspunkt, er servicesektoren de senere år steget betragteligt. Regeringen har endvidere forsøgt at udvikle turistsektoren for at lette arbejdsløsheden, der i 2004 berørte en tredjedel af arbejdsstyrken. Økonomien er fortsat overvejende afhængig af økonomisk bistand fra Frankrig.

Kløften mellem fattige og velbjærgede er radikal og en kilde til konstante sociale spændinger. Den hvide og indiske befolkning har en levestandard der ligger tæt på den europæiske, mens den afrikanske befolkning lider under samme fattigdom og arbejdsløshed, som den der karakteriserer Afrikas fattigste lande.

I 2006 ramte den tropiske sygdom forårsaget af chikungunya viruset Reunion, hvor 255.000 blev syge. Den franske indenrigsminister fik bevilget en hjælpepakke på 36 mio. Euro, og sendte desuden 500 franske soldater der deltog i udryddelsen af moskitoer på øen. Sygdommen kom oprindelig fra Østafrika og spredes af den samme moskito som spreder dengue feberen. Selvom den ikke er dødelig, findes der ingen medicin mod den.

Reunions myndigheder undersøgte i august mulighederne for at udnytte den geotermiske energi i øens undergrund.

Didier Robert blev i marts 2010 valgt som repræsentant for Réunion til den franske Nationalforsamling.

I 2011-13 fandt der 12 hajangreb sted i vandet omkring Réunion. I juli 2013 udstedte øens præfekt derfor et forbud mod svømning og surfing i havet omkring halvdelen af øen.

Arbejdsløsheden var et enormt problem. I 2014 var 30% arbejdsløse, og blandt ungdommen var arbejdsløshedsprocenten helt oppe på 60.

I juli 2015 skyllede en vingedel op på kysten i Reunion. Eksperter kunne efterfølgende konstatere, at den stammede fra MAS 370 flyet der forsvandt over det Indiske Ocean i marts 2014.

Guia del Mundo


 

Internet

Political ressources on the Net (Reunion)
Lonely Planet rejseinformation (engelsk)