Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 37.534
: :
Owen, Robert
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-21 09:54

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Robert Owen
Robert Owen

Owen (1771-1858), engelsk industriel pioner, utopisk socialist og grundlægger af den socialistiske tradition i Storbritannien.

Som barn kom Robert Owen i lære hos en manufakturhandler, og hele livet igennem lagde han stor vægt på, at han havde sin viden fra det praktiske liv og fra selvstudier. I årene 1788-99 arbejdede han i den første industrielle revolutions vigtigste branche og vigtigste by: I tekstilindustrien i Manchester. Her øgedes folketallet fra 22.000 i 1773 til over 70.000 i 1800, og her kom industrialiseringens sociale konsekvenser først - og mest uhyggeligt - til syne. 20 år gammel blev Owen fabriksdirektør for fem hundrede ansatte. I perioden 1800-29 var han medejer af og chef for Storbritanniens største bomuldsspinderi, New Lanark udenfor Glasgow. Han udviklede hurtigt dette sted til at blive et mønstersamfund, der var berømt i hele Europa. Årligt kom der over 2.000 prominente besøgende for at beundre spinderiet - bl.a. den russiske zar.

Owens faderlige reformer lå langt forud for sin tid: Børnehave for alle børn over to år, sygedagpenge- og pensionsordninger, kraftig begrænsning af børnearbejdet og normal arbejdstid, afskaffelse af fattigforsorgen og reduktion af kriminalitet og alkoholisme. Under Robert Owens oplyste enevælde blev New Lanark et industrisamfund som kombinerede to ting: Effektivt «management» med høj profit og en på den tid ukendt grad af velfærd for de to tusinde ansatte med familier. Den engelske indenrigsminister sørgede for, at Owens populære bog «A New View of Society» (Et nyt syn på samfundet, 1813-14) med forslag om et skolesystem for arbejderklassen blev sendt ud til bl.a. to hundrede regeringer og universiteter i Europa og Nordamerika.

Men omslaget kom, da Owen ville anbefale vidtrækkende sociale programmer for hele landet. Dette skete i kriseårene efter Napoleonskrigene. Mellem 1815 og 1817 blev lønningerne i den britiske tekstilindustri halveret og udgifterne til fattigforsorgen næsten fordoblet. Forværringen gav stødet til en politisk radikalisering, som myndighederne i panik besvarede med massakrerne i Peterloo i 1819. I dette klima blev salonernes døre lukket for den alt for reformorienterede, selvbevidste og kirkefjendtlige fabriksejer, som herefter måtte søge sit publikum blandt de lavere klasser.

Owen udformede for alvor sit svar på krisen i «Report to the County of Lanark» (Rapport til amtsadministrationen i Lanark, 1821). Her fastslår han, at kun et systematisk brud med samfundsudviklingen kan ophæve industrialiseringens og privatejendommens skyggesider. Han opstiller principperne for et fuldstændig samfundsalternativ, hvor han søger at forene det bedste fra den førindustrielle verdens sociale liv med den nye teknologi. Stikordet er kooperative landsbyer planlagt for mellem 300 og 2.000 mennesker, hovedsagelig beskæftiget med landbrug og fødevareproduktion, men med håndværk og industrivirksomhed som yderligere aktiviteter. Opdragelse og uddannelse skulle spille en nøglerolle, for Owen fastholdt 1700-tallets ide om de ydre omstændigheders indvirkning på menneskesindet, og havde en optimistisk tro på at en korrekt opdragelse ville føre til et rigtig samfund, når den først var sat i værk.

Owen formulerede sine konkrete utopier i en tid, som var stærkt præget af Ricardos forsvar for den fri konkurrences logik og Malthus' handlingshæmmende og beroligende teori om, at fattigdommen ikke kunne afskaffes. I denne periode blev Owen med virksomhedslederens praktiske erfaringer og succes en inspirationskilde for mange oppositionelle, som ikke ville vente på de langsomme virkninger af udvidet stemmeret osv. Hans anvisninger for en anden måde at organisere et samfund på forelå bl.a. med detaljerede planer for arkitekturen. I årene som fulgte, blev ikke mindre end seksten Owen inspirerede småsamfund - storkollektiver - grundlagt i USA og ti i Storbritannien. De mest kendte var New Harmony i Indiana (1825-28) - det første ikke-religiøse utopiske samfund i USA - og Harmony Hall i England (1839-45). Både nordamerikansk og engelsk socialisme har senere i høj grad vært præget af denne form for praktisk eksperimenteren og social selvhjulpenhed i «politiske øer» midt i det kapitalistiske samfund.

Fra 1829 til 1834 stod Owen i spidsen for den første fagforeningsbevægelse i Storbritannien. I 1832 grundlagde han centraler for udveksling af varer og tjenester, med brug af værdipapirer hvor arbejdstiden som indgik i fremstillingen var påført. Centralerne fik dog en kortere levetid. Omkring disse og mange andre tiltag blev det opbygget en radikal politisk kultur med alternative forsamlingshuse - «Halls of Science» - tidsskrifter, sangbøger, bryllupsceremonier osv. Folkefester med omfattende kemiske og fysiske eksperimenter, dans og tedrikning blev arrangeret. I det hele taget spillede teknologi og naturfaglig oplysning en afgørende rolle, og bevægelsen talte skomagere og andre håndværkere, som skrev bøger om socialt forsvarlig anvendelse af teknik og om praktiske måder at indrette produktion og bofællesskab på. Ideer om intensivt biodynamisk landbrug og økologiske principper blev formuleret - lang tid forud for deres tid; Ideer om vindkraft, solenergi og tidevandsprojekter ligeså. Ordet «socialist» blev for første gang anvendt i Owens blad «The Cooperative Magazine» i 1827.

Owen overvurderede selv eksemplets og fornuftens magt, og hans landsfaderlige harmoniløsninger på sociale konflikter skabte nye problemer. Blandt hans mange projekter var det kun kooperationen som - i en stærkt udvandet form - fik varig betydning. Men han og hans tilhængere lagde grundlaget til en massemobilisering for samfundsalternativer, som atter har påkaldt politisk interesse. Owens tvetydighed består bl.a. i, at han samtidig indgår som en af grundlæggerne af den «moderne virksomhedsledelse».

E.R.

Litteratur

A. Gjöres: Robert Owen och hans tid, Stockholm 1971.
V. A. C. Gatrel (red.): Robert Owen: A New View of Society and Report to the County of Lanark, Harmondsworth 1970.
S. Pollard og J. Salt (red.): Robert Owen: Prophet of the Poor, London 1971.