Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 30.181
Mode
Left
Rocks
2024-02-23 11:51

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Begrebet mode fortæller, at produkter eller varer kan have en symbolsk værdi ud over deres «egentlige» funktioner. Hvis vi siger, at et produkts brugsværdi er den nytte eller glæde det bibringer brugeren, indebærer dette, at varens værdi som symbol kan udgøre en væsentlig del af brugsværdien. De mest åbenbare modefænomener findes indenfor områder som tøj, møbler, biler og populærmusik, men fænomenet som sådan strækker sig langt videre.

I det gamle traditionelle samfund var rolle og identitet noget man i vid udstrækning blev tildelt; skomageren blev ved sin læst, og vidste hvem han var. I det højteknologiske kapitalistiske samfund er identitet og selvopfattelse noget man må bygge op. Byggeklodserne i denne proces bliver ofte symboler fra modeverdenen: tøj og stil fortæller hvem jeg «er».

Et modeprodukt har værdi, fordi det er populært - dvs. at det har en høj omsætning. Brugsværdien - den værdi produktet har for mig - udspringer dermed af den placering det har på markedet. Jeg kan sige til mig selv, at jeg køber dit eller dat, fordi jeg kan lide det; modens pulsering fortæller, at alle ser ud til at kunne lide omtrent det samme til samme tid.

Meninger og holdninger kan fungere som modesymboler: I år er det «in» at mene noget om et andet område, end det alle var optaget af i fjor. Moden afspejler i den forstand den udviklede kapitalismes identitetsverden. Hvis der udspringer visse tøjmoder og stilarter af en mindre gruppering, så griber modeskaberne dette og videresælger det. Modens symbolverden har i den forstand fået overtaget: Køb forkerte tøjsymboler, og alle tror du er en anden, end den du vil være.

Grupper som er i en dannelsesproces, som børn og unge, bliver i højere grad end andre henvist til identitetsindustriens produkter. Det samme gælder de kvinder, som i mindre grad end mænd kan knytte deres identitet til arbejdslivet, og som traditionelt har haft deres markedsværdi nært forbundet med mulighederne for at udnytte modens symbolverden.

At brugsværdien er knyttet til modens symboler, giver producenterne mulighed for at skære ned på kvaliteten og omløbstiden. En anden måde at øge produktionen på er at raffinere symbolformerne og dermed udvide produktregisteret og markedet. Modens evne til at øge produktionen og produktfloraen har konsekvenser, ikke bare for den enkeltes pengepung, men også for ressourceforvaltningen i en bredere sammenhæng.

En af modesamfundets farligste sider er den evige forventning om «Det Nye»: ny musik, nye filosoffer, ny politik. Det som ikke er nyt, er passé alene i kraft af sin alder. Hvem køber modebukser eller bestsellerromanen fra i fjor?

Modens åbenbare manipuleringsevner må ikke tilsløre, at den har sine rødder dybt i samfundets kulturelle verden. Ikke al mode udspringer af symbolmarkedet. Modens billeder kan reflektere kulturelle kvaliteter og mønstre. Forskellige delkulturers måde at klæde sig på, deres stil, fortæller noget om dem selv og deres værdier. Moder i forskellige tidsepoker kan vi senere se som afbildninger af de kulturelle og historiske træk i epoken. Kvindemoden fortæller om kvinderollen, barnemoden fortæller om børnenes plads i familien og samfundets opfattelse af børn.

Bevægelsen i modens kulturelle spejl er blevet stadig hurtigere. Hippietidens moder signalerede åbenhed, blødhed, og blev masseproduceret i form af indiske tekstiler og selvklæbende plastikblomster. Ti år senere kunne punkens hårde kanter og marionetlignende bevægelser fortælle om en helt anden verden.

Massemediernes tyngde forrykker billedet af moden som et spejlbillede af kulturen. Men «moden har fortsat tæft for det aktuelle, hvor det end måtte skjule sig i historiens krat», som Walter Benjamin har udtrykt det.

I.F.