Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 30.070
: :
Kollektiv handling
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-21 09:54

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Kollektiv handling betyder, at en gruppe samarbejder for at realisere fælles interesser. Eksempler på kollektive handlinger er strejke, revolution, oprettelse af fagforeninger, dannelse af politiske partier, forbrugerboykot, etablering af karteller. Kollektiv handling må på den ene side skelnes fra ukoordineret masseadfærd (f.eks. panik) og på den anden fra styrede aktioner. Den bedste analyse af kollektiv handling giver Jean-Paul Sartre i sin «Kritik af den dialektiske fornuft». Hans betegnelse for en sådan handling er gruppen, som står i modsætning til serien, hvor individerne handler uafhængigt af hinanden, ofte på en måde som har skadelige følger for dem alle.

Kollektiv handling forudsætter et objektivt interessefællesskab, men dette er ikke en tilstrækkelig betingelse. To hindringer kan stå i vejen for, at det objektive interessefællesskab fører til kollektiv handling. For det første kan det hænde, at gruppens medlemmer ikke har tilstrækkeligt kendskab til hinanden. Situationen kan f.eks. være således, at hver enkelt er villig til at samarbejde, forudsat de andre også er det. Hvis der da hersker tvivl om de andres samarbejdsvilje, kan frygten for at tage det første skridt stå i vejen for kollektiv handling. For det andet kan der ske det, at gruppemedlemmernes enkeltinteresser leder dem til at handle på en måde, som er i strid med gruppeinteresserne. Hvis alle følger sine enkeltinteresser, kan resultatet blive dårligere for alle, end hvad det ville have været, hvis de havde koordineret deres handlinger.

Men både manglende viden og egoistiske privatinteresser er hindringer, som kan overvindes. Arbejderbevægelsens historie viser dette særlig klart. For at medlemmerne af gruppen kan lære hinanden at kende og tage hensyn til hinandens interesser, må de samarbejde over længere tid. Negativt udtrykt betyder dette, at kollektiv handling bliver vanskelig, hvis gruppemedlemmerne enten er isoleret fra hinanden i rum eller har et kortvarigt gruppemedlemskab i tid. I før-kapitalistiske samfund var geografisk isolation den største hindring for kollektiv handling. Bondeoprør kunne udspringe mange steder samtidig, men fik ikke mere omfattende konsekvenser, fordi de ikke blev koordineret. I moderne kapitalistiske samfund har den tekniske udvikling fjernet denne hindring, men samtidig skabt en ny hindring gennem den stigende sociale og geografiske mobilitet.

I de første faser af kapitalismen havde den borgerlige stat som et af sine hovedformål at skabe sådanne hindringer for kollektiv handling hos arbejderklassen. For at forhindre strejker eller revolution kunne det være mere effektivt at skabe hindringer for kollektiv handling end at udøve undertrykkelse gennem vold. Statens jernbanepolitik i mange lande kan forklares ud fra dette hensyn. I kapitalismens senere udvikling finder man færre eksempler på dette. Statens formål med at opmuntre til geografisk mobilitet er at øge produktiviteten snarere end at svække arbejderklassens evne til kollektiv handling. Virkningerne af statens politik bliver således fulgt i kapitalisternes interesse: arbejdernes klassebevidsthed svækkes.

Kollektiv handling flettes sammen med en kollektiv levemåde. Med udgangspunkt i arbejdskollektivet kan der opstå bokollektiver, forbrugskollektiver og kollektive kulturformer. Jo stærkere den kollektive handling er rodfæstet i et mangesidigt nærmiljø, desto mere slagkraftig vil den være. Kun i den udstrækning arbejderklassen bevarer og videreudvikler et sådan netværk af samfundsformer, kan den kollektive handling lede frem mod et systemskifte. Kollektiv handling som kun hviler på arbejdskollektivet, kommer sjældent ud over den rene lønkamp.

J.E.

Litteratur

J.-P. Sartre: Politiske skrifter, Oslo 1967.
E. P. Thompson: The making of the English Working Class, London 1968.
J. Foster: Class struggle and the industrial revolution, London 1974.
J. Elster: Logic and society, kapitel 5, London 1978,
A. Stinchcombe: Theoretical methods in social history, kapitel 2, New York 1978,