Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 47.016
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn
: :
Kønsforskelle

Ved kønsforskelle forstås alle de forskelle mellem mennesker, som kan føres tilbage til den biologiske forskel mellem mænd og kvinder. Både forskellige biologiske og sociale forhold spiller ind på dette. Det er ikke let at sige, hvor grænsen mellem biologiske og sociale vilkår går, da man ved megen lidt om, hvorledes menneskets adfærd hænger sammen med biologiske forhold.

Verden over træder kønsforskellene frem på mange forskellige måder. Selv om de biologiske forudsætninger naturligvis må være ens, er det således muligt for mennesket selv at skabe store variationer i kønsrollerne.

Det er i hverdagen og i opvæksten, at vi efterhånden lærer at udforme de kulturbestemte (sociale) kønsforskelle, der gælder mellem os. Vi vænner os oftest så meget til disse forskelle, at vi slet ikke tænker på, at vi venter andre ting af mænd end af kvinder, og at vi bruger forskellig målestok for mænd og kvinders adfærd.

Hvorledes vore sociale kønsforskelle udvikles?

Børn lægger tidligt mærke til, at kønsorganerne på piger og drenge er forskellige. De lærer, at far og mor har forskellige køn og forskellige opgaver såvel i familien som udenfor. Drenge og piger bliver meget forskelligt behandlet af forældrene. Børnene får således tidligt en følelse af, at sociale forskellige har sammenhæng med køn, men i de første barneår er det vanskeligt at finde systematiske forskelle i leg og adfærd hos drenge og piger. Man vil måske opdage, at flere piger end drenge leger med dukker, eller at drenge bedst kan lide at lege med biler. Men samtidig vrimler det med undtagelser. De regler og vurderingskriterier som børnene bruger indbyrdes, er mindre fastlåste en de regler de voksne bruger. Hos små børn er det vanskeligt at dokumentere bevidste forskelle i drenges og pigers handlinger.

I landsbyer finder man for eksempel ofte, at drenge og piger i 2-6 års alderen leger meget sammen. I byerne kan man finde, at allerede i denne alder er legegrupperne kønsopdelte - drenge og piger leger i forskellige grupper. Disse variationer har sammenhæng med de forskellige vilkår som boligområde og arbejdsorganisering repræsenterer. Når skolebørn i folkeskolen leger i frikvartererne finder man, at især smådrengene og småpigerne leger hver for sig, og at de knap nok bryder sig om hinanden. I de største klasser vil man opdage, at drenge og piger taler lidt sammen, driller hinanden og endda gerne leger sammen. I sådanne miljøer ser man således, at børnene efterhånden ændrer syn på, hvad der er det rigtige for drenge og piger. Det ser ud til, at det at være pige i de første skoleår bliver udtrykt ved ikke at have kontakt med drenge og omvendt. Senere, i de højere klasser, ser det ud til, at det er modsat: Gennem specielle former for kontakt med drenge kan man mærke, at man er pige.

Det er tydeligt, at drengene har deres regler for, hvorledes en dreng skal opføre sig overfor en pige, og pigerne har deres for, hvorledes en pige skal opføre sig overfor en dreng. Begge grupper forsøger på en systematisk og for hvert køn særegen måde at stadfæste deres identitet. På dette senere barndomstrin har de flere års erfaring fra fælles adfærd i pige- og drengegrupper, og de har udviklet fælles kundskaber og fælles meninger, som børnene af det modsatte køn ikke kender til. Pigerne er med andre ord enige om, hvorledes det at være pige skal komme frem og vurderes: De er bedsteveninder, de hopper i elastik, sjipper og hjælper med at passe småbørn. De er gode veninder med skolelærerinden.

Drengene er på deres side enige om, hvorledes drengeidentiteten skal være: deres bedste venner er drenge, de spiller fodbold, cykler, fisker osv. Det er en konsekvens af disse kønsfællesskaber, at drenge og piger nu oplever og tolker verden mere systematisk forskelligt end i de tidlige år. Blandt andet ser det ud til, at mens drengene er optaget af konkrete aktiviteter og af rangorden, så er pigerne optaget af forholdet til andre mennesker. Det er ikke ualmindeligt at finde, at en vellykket dreng betragter piger og småbørn som mindreværdige. Det ser ikke ud til at være nødvendigt for piger at vise lignende holdninger for at gøre indtryk på hinanden.

De mindre drenge og piger er opmærksomme på, at kønsforskellene er vigtige, men de er ikke så sikre på, hvorledes denne forskel mellem kønnene kommer til udtryk, som de store børn er. Store drenge gør f.eks. ikke nar af smådrenge, der leger med hinanden, som de fleste skolepiger ellers gør.

Kun hvis børnene er enige om at være forskellige, kan de samarbejde. Det vil til dels sige, at både drenge og piger straffer en dreng ved at drille ham, hvis han tror, at han har samme ret til at hoppe elastik som en pige. Større drenge og piger fungerer i stigende grad sammen og laver selv deres samværsregler. Nogle af disse gælder for begge køn, andre kun for det ene. Alle de roller som drenge og piger lærer, er nu enten tydeligt særegen for hvert af kønnene, eller de er præget af, om personen er dreng eller pige.

Denne korte udredning vurderede vigtige generelle træk i udviklingen af sociale kønsforskelle. Selve processen bliver i samfundsvidenskabelig sprogbrug kaldt kønsrolledifferentiering.

Man forklarer hvorledes kønsforskelle bliver til på mange forskellige måder: Man tror, at forældre, skole, lærebøger osv. spiller en vigtig rolle. Det er vigtigt at være klar over, at børnene bliver påvirket til at udvikle et bestemt kønsrollemønster, men det er også vigtigt at se på, hvad de konkret gør, og studere samspillet mellem disse forskellige påvirkninger i hver konkret kultur og situation (Se Kønsroller).

Man må sige, at skolen og den økonomiske udvikling og udviklingen i samfundet generelt, har gjort det muligt for børnene at være med til at forme indholdet i kønsrollerne. I et samfund uden skoler ville dette være ufornuftigt. Børn er mere overladt til samværet med andre børn i vor vestlige kultur end i noget andet samfund. Hvor meget børnene selv er med til at forme kønsrollerne har eller ikke nogen sammenhæng med, hvorvidt pigerne er mere undertrykte end drengene.

Når børn fungerer mindre sammen med de voksne, bliver det vanskeligere for begge generationer at forstå hinandens kønskoder. I de få kulturer der i dag endnu er tilbage, der kun i ringe grad er påvirket af den moderne industrialisering, vurderer de forskellige generationer kønsforskellene mere lige.

Konsekvenserne af de sociale kønsforskelle

Margarat Mead har i flere bøger påvist, hvorledes sociale kønsforskelle tog form i forskellige kulturer. Hun har endvidere dokumenteret, at blandt de opgaver mænd og kvinder har i samfundene, så har mænd og mænds arbejde højst prestige. Hun påviser med andre ord, at kønsforskelle fører til lavere rang for kvinder end for mænd.

At piger og drenge, kvinder og mænd lever efter kønsbestemte regler vil ikke uden videre sige, at det ene køn har bedre muligheder for at realisere sig end det andet. I skolen er det klart, at drenge og piger deltager i samarbejde på kønsbestemte vilkår. Men hvis vi kun betragter børnene i skolesituationen, er det vanskeligt at pege på, at pigerne systematisk får større udfordringer eller har færre chancer end drengene. Hvis piger ikke har lov til at spille fodbold, så kan man på den anden side sige, at piger sætter sig imod, at drengene er med til at hoppe elastik, og så er man lige langt.

For at kunne påvise, om det ene køn har færre chancer end det andet, må man tage hensyn til et meget større område og tidsrum og observere hvorledes drenge og piger tager del i samværet både i og udenfor skolen. Da må man tage drengenes og pigernes livsforløb og karrierer med i vurderingerne. Hvad forventer man, at drenge og piger skal gøre som voksne, og har de nogenlunde samme vilkår for at skaffe sig de nødvendige ressourcer for at opnå dette? Har de som voksne mænd og kvinder lige chancer for at få indflydelse på de vigtigste forudsætninger for deres deltagelse i samfundet: de beslutningsprocesser, der er med til at forme deres liv?

I vort samfund er der også andre store sociale forskelle end de, der ligger i kønsdifferentiering - med andre ord klasseforskelle. Udformningen af kønsforskelle i vort samfund sker gennem de samme sociale processer, hvor de konkrete klasseforskelle får deres form. Forskelle i de chancer som kvinder fra forskellige sociale lag og boligområder har i vort samfund udspringer af, at deres faktiske livssituation er så forskellig og på forskellige måder sætter grænser for deres deltagelse i det sociale sammenspil. «Kvindeproblemer» finder man også hvor kvinder ikke oplever sig selv som undertrykte af manden. Når kvinderne i højere grad end mændene er afhængige af vilkår som de ikke selv har indflydelse på, må man sige, at disse afgrænsninger er systembestemte.

Systembestemt afmagt

Systembestemt afmagt kan komme af mange omstændigheder i samfundet og behøver ikke på nogen måde at være en konsekvens af at kvinder - at de er hustruer, døtre, søstre, arbejdstagere osv. - er direkte og konsekvent underordnet mænd. Denne afmagt kan selvsagt også ramme mænd, om end på andre livsområder. Vi skal se nogle eksempler på systembestemt kvindeafmagt, og hvorledes denne afmagt kan blive udformet i forskellige samfund:

1. Mangasamfundet i Niger er et muslimsk samfund. Koranen giver klare regler for, at manden har flere rettigheder end konen i forbindelse med ægteskab og børn. Konen skal underordne sig manden, hedder det. Studerer man mænds og kvinders liv, finder man alligevel, at mange kvinder går ind og ud af ægteskaber flere gange i deres liv på eget initiativ, på trods af lovene. Kvinderne har i realiteten uformelle rettigheder. Når andre koner ofte stikker af, kan de selv lettere true med at gøre det samme. Ældre voksne kvinder har på mange måder magt over manden: Deres arbejde på hans marker er vigtigt for ham, der har pligt til at skaffe børnene mad. Desuden har kvinderne deres egne marker og råder selv over de indtægter de giver. På et konkret tidspunkt (1970) ser det ud til, at voksne mænd og kvinder, der lever traditionelt, har næsten lige stor indflydelse på hvert deres liv, selv om de roller og de fleste opgaver de har, er meget forskellige - eller netop fordi de er det.

Ser man derimod på de nyetablerede funktionærers koners situation i det samme samfund, finder man, at det at mændene har fast månedsløn, medfører flere afgrænsninger for konerne. De rige funktionærer køber nemlig selv sådanne tjenester som vandbæring, hentning af brænde, markarbejde osv. Tjenester der er traditionelle kvindeopgaver. Således kan de nu holde konerne indelukkede. Det er et islamisk ideal, at gifte kvinder har forbud mod at gå ud. Tidligere praktiserede mangafolket ikke dette, da både kvinder og mænd måtte arbejde udenfor huset for «at kunne overleve». At de «rige» kvinder bliver indelukket gør, at de ikke kan deltage i landsby- og markedslivet og dermed får meget ringe indflydelse på vigtige sociale processer.

2. Der er for nyligt blevet indført skolepligt i landsbyen i mangasamfundet. Dette er blevet særlig kostbart for pigerne - både i og udenfor skolen og på kort og langt sigt. Sammenligner man skolesituationen i Danmark med skolesituationen i mangasamfundet, har drengene i mangasamfundet bedre vilkår end pigerne for at deltage og udfolde sig. Det traditionelle pigeideal er, at pigen skal være bly, at de ikke må snakke med mænd (lærerne er for det meste mænd). På den måde bliver pigerne passive i timerne - pigerollen kolliderer med den vestlige elevrolle. Drengene oplever ikke denne modsætning. Desuden er idealet, at pigerne bliver gift i 12 årsalderen. Udsætter man brylluppet, er der større fare for, at bruden ikke er jomfru, og det er ikke på nogen måde acceptabelt. Derfor tager fædrene pigerne ud af skolen, når de er giftefærdige, og kun drengene og nogle få funktionærdøtre fortsætter. Dette medfører, at kvinderne ikke har nogen indflydelse på den uddannede elite, som regerer landet. Dette er en udvikling frem mod en underordning af kvinderne i husholdningen og lokalsamfundet.

Ophævelsen af kønsbestemt undertrykkelse

For at kunne vurdere kvindernes situation, må man anvende et kønsdifferentieringsperspektiv. I alle samfund må man undersøge, hvorledes de særegne mandlige og kvindelige vurderingskriterier tilsammen former vilkårene for mænd og kvinder, når det gælder deltagelsen i både formelle og uformelle beslutningsprocesser. Der er tre ting i sammenhæng med kønsforskelle man må være særlig opmærksom på, når man skal finde frem til strategier for at sikre begge køn indflydelse på samfundsprocesserne:

1. På den ene side sker der i dag store forandringer i form og indhold af kønsrollemønstrene: Det ser ud som om vi i vort samfund er inde i en udvikling, hvor de synlige forskelle forsvinder (kvinder og mænd påtager sig mere og mere de samme opgaver). På den anden side ytrer kønsforskellene sig på stadig mere raffinerede og indirekte måder.

2. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en markant forskel i kønsroller ikke i sig selv indebærer, at det ene køn har mere magt eller afmagt end det andet.

3. I vort sammensatte samfund kan lokalsamfund med ensartede kønsrollemønstre udvikle sig helt forskelligt med hensyn til beskæftigelse. Fra det ene til det andet relativt lige lokalsamfund kan vi konstatere radikale forskelle i henholdsvis mænds og kvinders relative afmagt.

På landet findes der fortsat en del steder et skarpt skel mellem mands- og kvinderoller - både i arbejdsliv og kulturliv. Mænd og kvinder færdes stort set i hver deres grupper. Således får mænd og kvinder støtte, forståelse og godkendelse af deres identitet i deres egne grupper.

I de mere bymæssige områder kan det se ud som om, der findes en tendens til en tilnærmet ligestilling: Både mænd og kvinder arbejder, og det er ikke længere legitimt at sige, at det ene er kvindearbejde og det andet mandearbejde. Der hvor man har prøvet at gennemføre denne ligestilling - især på en del arbejdspladser - må både kvinder og mænd have deres daglige adfærd godkendt af medlemmer af begge køn. Både mænd og kvinder stilles her overfor nye krav, når de skal give hinanden identitetsbekræftelse. Det ser ud til, at mønstrene i vid udstrækning følger de traditionelle ideer om mænd som beskyttende og aktive og kvinder som følsomme og føjelige - også i det offentlige liv.

Både i middelklassen og arbejderklassen i de bymæssige områder finder man, at folk praktiserer traditionelt kønsrollebestemt arbejdsdeling i hjemmet.

I bysamfund rekrutterer organisationer og partier i princippet medlemmer af begge køn, men det er kun mænd, som bliver placeret i toppositioner. Dette hænger bl.a. sammen med den indirekte måde, kønsforskelle praktiseres på. Sammenligner man Europa med mange lande i den tredje verden, som er inde i en hastig industrialisering, vil man finde endnu flere tegn på, at en tydelig kønsdifferentiering ikke i sig selv er årsagen til afmagten hos det ene køn.

I Tyrkiet og Indien hvor kønsrollemønstret i den nye overklasse er klart forankret i forskellige mands- og kvinderoller, finder man, at blandt de højt uddannede er kvinderne mere med i det politiske liv end i de vestlige lande. I disse lande hvor kønnet skal håndteres efter klare regler både på landet og i byerne, finder man ledende kvindelige politikere, og en næsten lige andel af kvinder og mænd indenfor den akademiske verden.

Det er karakteristisk for disse kulturer, at der findes klare regler for, hvornår og hvor køn ikke må komme til udtryk: Både mænd og kvinder bliver straffet voldsomt, hvis de fremhæver deres køn gennem flirt o.l. i politiske og andre offentlige og professionelle sammenhænge. En anden vigtig forudsætning for, at man finder disse træk i en del nye industrilande er, at i den sociale og økonomiske udvikling blev samfundet delt i to klart adskilte klasser: en urban overklasse og proletariserede bønder. Mens vesten har børnehaver og fritidshjem og problemer med hvem der skal tage sig af omsorgsarbejdet, har overklassen i disse lande arbejdere og ejendomsløse bønder som tjenere til at gøre alt husholdningssarbejdet for sig. Disse overklassekvinder har ikke det dobbeltarbejde, som de fleste arbejdende kvinder hos os har.

I nogle landsbysamfund i Danmark har den ældste kvinde- og mandsgeneration tydeligt forskellige roller og opgaver, men mænd og kvinder er alligevel ligestillede når det gælder indflydelse i lokalsamfundet og de har lige megen afmagt overfor nationale organisationer.

Når man i dag kan dokumentere, at både samfundsforskningen og -planlægningen i nogen udstrækning har overset kvindernes situation, så skyldes det, at man har forsømt at opfatte kønsspørgsmålet som væsentligt: Et specielt vestligt kønsrollemønster har påvirket granskningen. Kønsforskelle er selvsagt ikke de samme i alle kulturer, og heller ikke i alle lokalsamfund. Forhold knyttet til køn og kønsidentitet danner ofte grundlag for, at kvinder har mindre magt i samfundet, men det er ikke altid hele forklaringen. I fremtiden må man derfor inddrage kønsrolleperspektivet, når man analyserer konsekvenserne af forskellige tiltag og i alle langsigtede og kortsigtede politiske strategier.

I tilknytningen til udviklingen af strategier må man ikke altid betragte fortiden som negativ. Det er i vid udstrækning træk ved industrisamfundet som er afgørende for, om en kvinderolle gør kvinden afmægtig. Det er nødvendigt at erkende dette, uanset om man arbejder med kortsigtede reformer eller strukturelle forandringer af samfundet.

L.H.


Litteratur

M. Mead: Køn og kultur, København 1969.
Macoby (red.): The development of Sex Differences, Stanford 1974.
I. Blom og L. Holtedahl: Kvinneproblemet og sosialantropologien som fag. I NAVF: Forskning om kvinder, Oslo 1976.
H. Holter: Sex roles and Social Structure, Oslo 1973.
V. Wikan: Mann blir Kvinne - Transvestittisme i Oman, i Tidsskrift for samfunnsforskning nr. 4, 1976.