Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 20/3 2007
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 46.414
: :
Indoktrinering
Left
Rocks
2024-10-09 05:18
2024-10-08 17:58

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Indoktrinering kan anvendes i en bred og en snæver betydning. Snævert forstået betyder det indpodningen gennem en læreproces af et sæt centrale læresætninger, teser eller doktriner. I en bredere og mere almindelig brug betyder det en ønsket og ensidig påvirkning, som forudsættes at være vanskelig at værge sig imod. Magthaverne vil på deres side anvende positivt ladede ord om den samme påvirkning, f.eks. «undervisning», «opdragelse», «oplysning» eller «information».

«Indoktrinering» er et negativt ladet ord, fortrinsvis anvendt af undertrykte grupper for at karakterisere og tage afstand fra en magtelites ensidige og usaglige påvirkning af befolkningen, specielt gennem massemedierne og skolesystemet. Vellykket indoktrinering fører til, at folk tænker, mener og handler sådan som magteliten ønsker - i strid med egne interesser. Når ordet i det hele taget eksisterer og anvendes, er i sig selv et bevis på, at indoktrinering ikke altid er vellykket, idet det afslører, at nogen forstår betydningen af at stille sig kritisk overfor påvirkningen.

Indoktrinering er nært beslægtet med en række andre ord, som f.eks. «forkyndelse», «reklame», «propaganda», «agitation» og «hjernevask», som alle har med ensidighed i påvirkningen at gøre. Ordene anvendes i forskellige sammenhænge, men siger alle noget om påvirkningsprocesser, som kan have stor samfundsmæssig betydning ved at virke bestemmende for menneskers handle- og tænkemåde.

Indoktrinering kan foregå gennem skolesystemet, massemedierne, familien, kirken, politiske partier og andre organisationer, så vel som gennem mere uformelle kontakter. Nogle partier, grupper og enkeltpersoner vil kæmpe mod indoktrinering ved at arbejde for «bevidstgørelse», dvs. klarlæggelse af indoktrineringens væsen og virkemidler, afdækning af de reelle forhold og udformningen af alternativ tænkning om samfundsspørgsmål. Alt sammen med sigte på at frigøre folk, således at de kan tænke og handle ud fra egen situation og egne vurderinger.

Se også: Indoktrineringsdebatten i Danmark

H.T.