Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Termodynamik

Termodynamik er studiet af energi, dets omformning mellem forskellige former som f.eks. varme, og dens evne til at udføre arbejde. Termodynamikken er tæt beslægtet med statistisk mekanik, ud fra hvilken de termodynamiske love kan udledes.

Afledede forskningsområder fra termodynamikken er bl.a.: motorers og turbiners effektivitet, faseligevægte, PVT relationer, gaslove (både ideelle og ikke-idelle), energibalancer, reaktionsvarme og forbrændingsreaktioner. Termodynamikkens 4 grundlæggende love er:

Termodynamiske systemer

Et termodynamisk system er den del af verden der undersøges. En virkelig eller kunstig grænse adskiller dette system fra resten af universet, der omtales som omgivelserne. Termodynamiske systemer karakteriseres ofte ud fra naturen af denne grænse:

Termodynamisk tilstand

Et nøglebegreb indenfor termodynamikken er systemets tilstand. Når et system er i ligevægt under et givet sæt af betingelser, så siges det at befinde sig i en defineret tilstand. Systemets termiske egenskaber kan tildeles en specifik værdi, der svarer netop til denne termodynamiske tilstand. Egenskabernes værdi er en funktion af tilstanden, og er uafhængige af, hvordan systemet nåede denne tilstand. For et rent stof skal man kun specificere to variable for at bestemme tilstanden. Disse kan være f.eks. trykket og temperaturen.

Termodynamikken har fundet udbredt anvendelse inden for kemien, hvor den f.eks. bruges til at forudsige udbyttet af en given kemisk reaktion, og er også en nødvendig ingrediens i mange faststoffysiske sammenhænge. Teorien er imidlertid meget generel og bliver også anvendt på mere eksotiske områder, så som i kosmologien og til at beskrive meget højt eksiterede atomkerner.

Et vigtigt område af termodynamikken er beskrivelsen af systemer der ikke er i ligevægt. Dette har stor interesse for mange situationer i det virkelige liv, hvor man ikke kan vente uendelig lang tid på at f.eks. en kemisk reaktion kan løbe til ende.

A.J. / K.Han.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 41.286