 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
|
System
Selve ordet «system» stammer fra det latinske systema: at placere sammen. Systembegrebet benyttes i en række sammenhænge. For eksempel analyserer fysiologer funktionelt sammenhængende dele af levende organismer, samfundsforskere analyserer økonomiske og politiske systemer, ingeniører konstruerer teknologiske systemer. «System» kan således betragtes som det enkelte konkrete system, eller som et overordnet begreb om karakteristiske træk ved systemer generelt. Sidstnævnte betydning er bl.a. udviklet af L. von Bertalanffy, og betragter ikke systemer som «ting» i normal forstand, men som udtryk for en metode til at analysere et eller flere sæt af elementer, som står i relation til hinanden. Generel systemteori - som denne retning også omtales som - fremhæves af dens tilhængere som et overordnet videnskabsfilosofisk program, hvor de enkelte videnskaber søges analyseret ud fra en del fælles grundantagelser.
Generelt kan «system» bestemmes som en sammenhængende helhed af genstande eller hændelser som er indbyrdes afhængige af hinanden, og af de forbindelser der består mellem systemets elementer. Disse forbindelser udgør systemets struktur. Historisk er Marx' analyse af økonomien en af de mest omfattende systemteoretiske fremstillinger og en forløber for moderne systemteori. Analysen lægger vægt på sociale relationer fremfor individuelle karakteristika. Endvidere kan solsystemer, skoler, vejnet, mennesker som fungerer sammen osv. analyseres som systemer.
Det er vigtigt at skelne mellem åbne og lukkede systemer. Et system er lukket, hvis der ikke foregår nogen tilførsel eller fraførsel af energi eller information af nogen slags. Et eksempel er en kemisk reaktion, som finder sted i en isoleret beholder. I et åbent system er der derimod en stadig udveksling af energi og information mellem systemet og dets omgivelser. Mens teorien om det lukkede system var mere fremtrædende i klassisk fysik, er forståelsen af naturprocesser som principielt åbne systemer dominerende i den moderne naturvidenskab. Også indenfor samfundsvidenskaberne betragtes sociale processer i højere grad som åbne systemer. Der kan ikke drages absolutte grænser i og med, at systemerne i princippet er åbne, dvs. har forbindelser til andre systemer udenfor.
De økologiske retninger - som har fået stadig større politisk indflydelse - understreger netop, at naturen må betragtes som en helhed. En helhed hvor indgreb i en af delene - undersystemerne - får ringvirkninger for andre undersystemer og for hele systemet. Som eksempel kan man forestille sig vandkraftudbygning, og hvordan opdæmningen af vand indvirker på vegetation, dyre- og fugleliv osv. samt hvilke konsekvenser dette har. Et system opfører sig ikke som en samling af enkelte bestanddele, men som en organisk helhed. Nogle af delene af et system står givet i et fjernere forhold til hinanden, mens andre er knyttet tættere sammen.
Historisk set er udviklingen af systemteori påvirket af den gren af naturvidenskaben der kaldes kybernetik (græsk kybernetes: styrmand). Denne videnskab består i studiet af systemers kommunikations- og kontrolprocesser. Et centralt begreb er «feedback» («tilbagekobling»). Dette begreb er efterhånden blevet brugt i flere sammenhænge. Indenfor systemteori taler man om et feedback-system, når man har et system med følgende karakteristika: En del af systemets energi anvendes til information til en styringsmekanisme, som virker tilbage på systemet, som så giver information tilbage til mekanismen om resultatet af påvirkningen. Styringsmekanismen handler ud fra disse nye informationer osv. Termostatreguleringen af varme er et eksempel fra dagligdagen på et sådan system.
Åbne systemer kan alment karakteriseres ved en del fælles kendetegn. For det første foregår der en tilførsel - «input» - af energi fra omgivelserne. Cellerne modtager f.eks. ilt fra blodet, personligheden er afhængig af den ydre verden for at stimulere sanserne. Den tilførte energi bliver dernæst bearbejdet. Det er dette arbejde der gøres i systemet. Kroppen omdanner stivelse og sukker til varme og bevægelse, organisationer lærer nye folk op. Åbne systemer bringer et produkt ud til omgivelserne - «output». Uddannelsesinstitutioner udsender f.eks. færdige kandidater.
Åbne systemer karakteriseres også af gentagne handlingsrækkefølger. Gevinsten ved salg af industriprodukter benyttes f.eks. til indkøb af nye råvarer og arbejdskraft, som så omdannes til nye produkter osv. For at kunne overleve er åbne systemer afhængige af at narre entropi-processen - dvs. at opretholde orden gennem at bearbejde nye inputs.
Åbne systemer karakteriseres desuden ofte af, at de tilstræber at opretholde en ligevægtstilstand. Indre eller ydre faktorer som truer systemet mødes af kræfter, som genopretter systemet så tæt på den oprindelige tilstand som mulig. Åbne systemer bevæger sig i retning af en differentiering af arbejdsopgaver og funktioner. Sanseorganer og nervesystemet har f.eks. udviklet sig fra enkle nerveceller til højt differentierede strukturer. Integrering og koordinering af funktioner udgør samtidig en modpol til differentieringen. Endelig karakteriseres åbne systemer af ækvifinalitet - dvs. at systemet kan nå det samme slutmål trods forskellige startbetingelser og gennem forskellige fremgangsmåder.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 46.591