Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 25/5 2006
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 5.498
: :
Böhm, Wilhelm (Vilmos)

Wilhelm (Vilmos) Böhm (6. januar 1880 - 28. oktober 1949), ungarsk arbejderleder og socialdemokratisk politiker. Böhm fødtes i Budapest og blev i en tidlig alder et vajsenbarn og opdraget i et vajsenhus. Han uddannedes til smed (metalarbejder), og specialiserede sig i skrivemaskinebranchen. Han organiserede sig tidligt i metalarbejderforbundet, og søgte ved siden af yderligere uddannelse og fik en studentereksamen. Efter århundredsskiftet blev han aktiv i ledelsen af forbundet, men deltog samtidig i teoretiske diskussioner, bl.a. en diskussion i 1908 med redaktøren for det teoretiske tidsskridt Szocializmus, Ervin Szabo, om de faglige spørgsmål og Marx. Fra 1906 blev han fremtrædende i det internationale faglige samarbejde og kom med væsentlige bidrag om fagforbundslovgivning osv. I 1913 valgtes han ligeledes til hovedbestyrelsesmedlem af Socialdemokratiet (MSzDP).

Ved verdenskrigens udbrud blev han indkaldt til hæren og var premierløjtnant ved den serbiske front. I 1917 blev han hjemsendt, og blev igen aktiv i metalarbejderforbundet og hovedkasserer i MSzDP. I foråret 1918 udarbejdede han en rapport for den faglige landsorganisation om den økonomiske situation inklusive forslag om inddæmning af kapitalismen.

Efter den ungarske oktoberrevolution 1918 blev han omgående vice-krigsminister; hans opgave var at reorganisere hæren og lede demilitariseringen af frontsoldaterne. Det var en opgave, han klarede fremragende pga. sine organisatoriske evner. I 1919 blev Böhm optaget i regeringens inderkreds; midt i marts 1919 foreslog han oprettelsen af et nyt ministerium for socialisering. I denne tid havde han mange sammenstød med kommunister pga. af dette partis politik.

Ved sovjetrepublikkens oprettelse blev han først folkekommissær for socialisering, i april ved Ententen (vestmagternes) intervention krigskommissær. Böhm organiserede mobiliseringen af arbejderenheder fra de store fabrikker i Budapest og opnåede fremgang ved fronterne. I regeringssamarbejdet søgte han at mildne og udglatte modsætningerne mellem kommunister, socialdemokrater og faglige ledere. Efter at vestmagterne i maj-juni 1919 havde presset regeringen til at trække den Røde hær tilbage - et beslutning han afviste - trak han sig fra regeringen og blev Ungarns nye ambassadør i Wien.

Efter sovjetregeringens nederlag blev han i Wien og oprettede sammen med Kunfi og Z. Ronai gruppen og ugebladet Világosság. Gruppen havde en betydelig indflydelse og blev medlem af Wiener-Internationalen (2½ Internationale). Gruppen tilsluttede sig i 1923 Socialistisk Arbejder-Internationale, men gik der sine egne vegne. Világosság kritiserede ikke kun det halvdiktatoriske Horthy-regime i Ungarn, men også MSzDP-lederskabets politik.

Fra begyndelsen af 1930'erne normaliserede Böhm sit forhold til MSzDP og begyndte at skrive til Népszava og Szocializmus under pseudonymet Molnár. Han skrev især om Det Røde Wien og dets resultater og om fascismens udbredelse og fare.

Efter austrofascisternes kup i februar 1934 måtte han flygte til Tjekkoslovakiet og skrev en større analyse af februarkampene til Szocializmus. I Bratislava oprettede han sammen med sin slægtning Eugen Prager, forlaget E. Prager, som i 1930'erne udgave en række udmærkede bøger også på ungarsk (om forlaget se Christian Bartsch/Heiko Schmidt: Die Brüder Emmerich und Eugen Prager und ihre Verlage. I: Die Vitrine, Fachblatt für linke Bibliomanie (Berlin), Nr. 1/2002, s. 4-26).

Før den nazistiske erobring af Tjekkoslovakiet flygtede han i 1938 til Sverige. I Stockholm oprettede han gode kontakter til det svenske socialdemokrati, med de i Stockholm værende internationale emigranter, med det britiske Labour Party - under 2. verdenskrig ligeledes med den britiske efterretningstjeneste - og plejede sine kontakter med den fremtrædende borgerlige politiker Mihály Károlyi fra Ungarn.

Efter Ungarns befrielse vendte han tilbage til Ungarn og valgtes til MSzDPs hovedbestyrelse. Han blev omgående udnævnt til Ungarns ambassadør i Stockholm. Han fortsatte med at rådgive Labour Party om ungarske forhold, deltog også i MSzDP kongresser og - diskret - i diskussionerne i partiets øverste organer. Her hjalp han den nye ledelse mod repræsentanterne for den gamle - før 1944 - ledelse. Som grå eminence spillede han afgjort en betydningsfuld rolle i den politiske krise i Ungarn i 1947 og især i MSzDP. I denne tid accepterede han samarbejdet med det ungarske kommunistiske parti - og helt klar og uundgåeligt samarbejdet med Sovjetunionen.. Men han deltog ikke i sammenslutningen af de to partier. Han så klart, at dette var afslutningen af et kapitel i landets historie. Han flygtede igen til Stockholm og blev atter emigrant. Her skrev han sine erindringer om tiden efter 1945. Böhm døde i Stockholm den 28. oktober 1949. Foruden de nævnte erindringer udgav han på tysk en dybtgående analyse om året 1918-1919, Im Kreuzfeuer zweier Revolutionen (München 1924), som i 1947 blev udgivet på MSzDPs forlag. Derudover er udvalgte dele af hans korrespondance udkommet i Budapest i 1997.

Ja.J.