Læst af 27.857  

Samfundsvidenskab

Det videnskabelige studie af samfundet er ikke mere end tre hundrede år gammelt. Ud den af juridiske videnskab og politiske filosofi udvikledes der en mere empirisk orienteret analyse af samfundet - i første omgang rettet mod økonomiske forhold. Merkantilisterne i England og «kameralisterne» i Tyskland forsøgte at kortlægge årsagssammenhængen mellem import, eksport, beskæftigelse, befolkning, pengemængde og lignende størrelser. Samtidig blev de første statistiske undersøgelser af de samme områder gennemført. William Pettys (1623-87) bog «Political Arithmetick» fra 1676 spiller her en afgørende rolle. Noget senere forsøgte Bernard de Manderville (1670-1733) at anvende den samme tænkemåde på andre fænomener i samfundet, og påviste hvordan menneskenes handlinger ofte får helt andre resultater end de tilsigtede. Indenfor historiefilosofien står Giovanni Battista Vico (1668-1744) for en lignende opfattelse. Omkring 1750 skete det afgørende gennembrud: Mennesket undersøgte ikke længere samfundet og historien for at finde spor af Guds hånd i alt der sker, men for at vise hvordan mennesket skaber sin egen historie.

Samfundsvidenskabernes modningsfase kan tidsfæstes til 1776-1922: Fra Adam Smiths «Wealth of Nations» til Max Webers «Wirtschaft und Gesellschaft». Den vigtigste udvikling fandt sted i det 19. århundrede. Den blev præget af to hovedtraditioner: Teorien om social integration fra Georg W. F. Hegel til Emile Durkheim, og teorien om social konflikt fra Karl Marx til Max Weber. Samfundsvidenskaben havde endnu i denne periode vanskeligt ved at udvikle sit eget sprog - sine egne begreber. Den lånte meget fra naturvidenskaben - især fra biologien. Først den tyske hermeneutik fra omkring århundredeskiftet - hvor Wilhelm Dilthey (1833-1911) var en central person - nåede frem til en afklaring: Samfundsvidenskabernes særpræg ligger i studiet af meningsfyldte handlinger. I dag ville vi tilføje: og i studiet af årsagssammenhængene mellem disse handlinger.

Samfundsvidenskaben er i dag inddelt i en række akademiske discipliner, som ikke altid svarer til reelle skel. Økonomien studerer økonomiske valg: Valg af produktionsfaktorer og forbrugsvarer der foreligger i begrænsede mængder. Endvidere undersøger den de utilsigtede virkninger, som kan opstå af mange sådanne ukoordinerede enkeltvalg, og foreslår virkemidler som kan begrænse de uheldige sider af disse virkninger. Sociologien, psykologien og antropologien undersøger værdi- og normdannelsen i samfundet - herunder også de værdier der ligger til grund for økonomiske valg. Den undersøger samtidig, hvordan enkeltindividerne tilpasser sig det sociale system, de bliver født ind i, gennem valg af karriere, familieliv, fritidsvirksomhed o.l., samt de totale virkninger af disse individuelle handlinger. Statsvidenskaben beskæftiger sig med det politiske liv i bred forstand, reguleringen af utilsigtede virkninger gennem statens regulering, kampen om retningslinierne for denne regulering og dannelsen af partier og interesseorganisationer for at fremme bestemte retningslinier.

Samfundsvidenskaberne er videnskaber om samfundet. De påvirkes af samfundet, og kan selv virke ind på samfundet. Dette tredobbelte forhold til undersøgelsesgenstanden adskiller samfundsvidenskaberne fra naturvidenskaberne. Samfundsforskeren skal afdække de skjulte mønstre i menneskenes liv, for at gøre det muligt at forandre dem, hvis det er ønsket. Samfundsvidenskaberne er et redskab til kollektiv selvforståelse og frigørelse - eller til manipulering og social ingeniørkunst.

J.E.

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)