Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 15/12 2010
Ansvarlig redaktion: Psykologi, Sociologi, Arbejderhistorie
Læst af: 119.327
: :
Arbejdsløshed

En person som søger arbejde på det åbne arbejdsmarked, men som ikke formår at skaffe sig arbejde, vil efter almindelig opfattelse blive betragtet som arbejdsløs og vil under bestemte forudsætninger kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse. Den officielt registrerede arbejdsløshed bygger på det antal personer, som til enhver tid er registreret ved Arbejdsformidlingen som aktivt arbejdssøgende. Traditionelt har arbejdsløsheden været indsnævret til at gælde denne gruppe. Den registrerede arbejdsløshed afspejler imidlertid kun den åbne arbejdsløshed. Dertil kommer den skjulte arbejdsløshed, som omfatter alle dem som ønsker indtægtsgivende arbejde, men uden at få det.

Suppeuddeling til de arbejdsløse. En realitet i Finland i 1978, med 200.000 arbejdsløse.

Mange uden indtægtsgivende arbejde må betragtes som udstødt eller udelukket fra arbejdslivet. At være arbejdsløs er alligevel ikke det samme som at være udstødt. En person er udstødt, hvis hun/han har få eller ingen muligheder for at få job på det ordinære arbejdsmarked. En person kan iflg. denne definition godt være udstødt, selv om hun/han ikke ønsker et arbejde. Udstødning bestemmes ikke af personenes forståelse af sig selv, men ud fra andre kriterier. Udstødningen fra arbejdslivet kan være midlertidig eller permanent, men er alligevel mere vedvarende end det at være arbejdsløs. Udstødningsbegrebet beskriver en proces, og det sprænger grænserne for de analyser, det traditionelle arbejdsløshedsbegreb giver mulighed for. (Se Arbejdsmarked.)

Forskellige typer arbejdsløshed

Man plejer at skelne mellem forskellige former for arbejdsløshed. Overgangsarbejdsløshed omfatter personer, som en ret kort periode venter på nyt arbejde, efter at de har afsluttet eller mistet deres tidligere job. Når der opstår afbrud i arbejdet pga. sæsonmæssige variationer, kaldes det sæsonarbejdsløshed. Med udgangspunkt i arbejdsløshedens årsager er det også almindeligt at skelne mellem konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed. Konjunkturarbejdsløsheden beror på en generel nedgang i de økonomiske konjunkturer - normalt af mere forbigående karakter. Strukturarbejdsløsheden antages at have en mere langsigtet virkning og beror på strukturelle ændringer i erhvervslivet. Begrebet anvendes også, når der er tale om en total nedgang i efterspørgslen efter arbejdskraft, som ikke er bestemt af konjunkturer, men som skyldes højere produktivitet og mindsket behov for arbejdskraft.

Arbejdsløsheden klassificeres også ofte efter arbejdsløshedsperiodens længde, og da benyttes begreberne korttidsarbejdsløse og langtidsarbejdsløse.

Tendensen i efterkrigstiden

 

Kvinder

Mænd

2000

4,9

4,0

1999

6,5

4,9

1998

7,8

5,5

1997

8,3

5,8

1996

9,9

7,8

1995

11,7

9,0

1994

13,6

11,0

1993

13,7

11,3

1992

12,9

10,0

1991

12,1

9,2

1990

11,3

8,4

1989

11,1

8, l

1988

10,3

7,3

1987

9,6

6,4

1986

10,0

6,1

1985

11,0

7,5

1984

11,7

8,8

1983

11,3

9,8

1982

10,0

9,7

1981

9,2

9,2

1980

7,6

6,5

Registreret ledighed blandt kvinder og mænd i procent af arbejdsstyrken.
(
Statistisk tiårsoversigt 1989, 1996 og Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked 1997:4 og 1998:2, Danmarks Statistik)

Den registrerede arbejdsløshed - som ikke skelner mellem de forskellige former for arbejdsløshed - har i hele efterkrigstiden været forholdsvis lav. Frem til starten af 1970'erne lå den gennemsnitlige ledighed på et par procent. Regeringen karakteriserer denne periode som en periode med «fuld beskæftigelse». Den internationale konjunkturnedgang fra 1973-74 førte til en drastisk øgning af ledigheden, der nåede op på 8-10%. Arbejdsløsheden er normalt højest om vinteren. Samtidig er der store egnsvariationer. Den har været størst i Nordjylland og på øerne.

Den registrerede arbejdsløshed er klart størst for de yngre aldersgrupper, lavest for gruppen 30-59 år, men stiger så igen for de ældste aldersgrupper. Særlig udsat er ufaglærte unge og ældre. Samtidig ligger kvindearbejdsløsheden højere end gennemsnittet.

Skjult arbejdsløshed

Frem til midten af 1990'erne eksisterede der en omfattende og delvist åben ungdomsarbejdsløshed. Der blev i midten af 90'erne endnu opereret med en reel arbejdsløshed på 25-30 % i gruppen blandt de 20-29 årige. Mens de officielle tal var betydeligt lavere, blev mange arbejdsløse unge skjult i statistikkerne over bistandsmodtagere, uddannelsessøgende og ansatte på beskæftigelsesprojekter.

Imidlertid besluttede den socialdemokratisk ledede regering at gøre op med denne arbejdsløshed ved at igangsætte såkaldte aktiveringsprojekter. Ingen unge skulle kunne modtage bistandshjælp eller på sigt modtage understøttelse uden at deltage i disse projekter. Resultatet har da også været, at de officielle tal for ungdomsarbejdsløsheden i dag ligger under de voksnes arbejdsløshed. Alligevel er problemet ikke løst. Mange unge er sluset ud i sådanne projekter, i arbejde de ikke ønsker, men er tvunget til, og til lønninger og arbejdsvilkår der er langt ringere end de, der iøvrigt er gældende på arbejdsmarkedet. Måden at skjule denne problematik på er blot ændret.

Denne problematik gælder ikke blot unge. Det kan slås fast, at de registrerede arbejdsløshedstal skjuler en underbeskæftigelse af betydelig omfang. Dersom vi i tallet for arbejdsløse også medtager den skjulte ledighed blandt unge, kvinder og udstødte vil totaltallet komme op omkring 800.000, som selvfølgelig er skræmmende højt set i forhold til den samlede erhvervsaktive befolkning på ca. 2,8 millioner mennesker. (Se Udstødning).

 
Udviklingen i arbejdsløshed indenfor LO området 1988-99. I 1999 var arbejdsløshedsprocenten højest blandt restaurations- og bryggeriarbejdere, pædagogmedhjælpere, kvinder, frisører, specialarbejdere og det grafiske område. (Danmarks Statistiks 10 års oversigt)

 

Udviklingen i arbejdsløshed indenfor FTF/AC området (og andre udenfor hovedområderne) 1988-99. I 1999 var arbejdsløshedsprocenten højest blandt magistre, kristelige og erhvervssproglige. (Danmarks Statistiks 10 års oversigt)

Den sociale side af arbejdsløshed

At være arbejdsløs eller udstødt har betydning både på det økonomiske, sociale og psykologiske plan. Betingelserne for at få støtte under arbejdsløshed er fortsat ret så strenge, og støtten dækker langtfra det bortfald af indtægt, som arbejdsløsheden indebærer. Kvinder som tidligere har været husmødre eller har haft deltidsarbejde, vil selv om de registrerer sig som arbejdsløse ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi støtten forudsætter 12 måneders forudgående lønarbejde.

Arbejdet indtager indenfor vor kultur en central plads i menneskers liv og bevidsthed. Det er socialt set problematisk at være i en rolle som forsørget i et samfund, som lægger så stor vægt på ydelse. Arbejdet har betydning for vor selvagtelse og sociale status. Det er påvist, at ufrivillig arbejdsløshed har psykiske og fysiske konsekvenser. Længere tids passivitet kan være sygdomsfremkaldende, det kan føre til negativt selvværd, og psykiske problemer kan opstå.

Kvinder og mænd vil pga. deres forskellige samfundsmæssige stilling reagere forskelligt på arbejdsløsheden. Kvinder med omsorg for små børn vil kunne vende tilbage til omsorgsopgaver. Men de sociale forhold og forbindelserne som opstår omkring dette, vil være forskellige fra dem som er knyttet til lønnet arbejde, som social status, muligheden for faglig- og politisk deltagelse, og egen indtægt. Mænd vil generelt have færre arbejdsopgaver at vende tilbage til ved arbejdsløshed. Underbeskæftigelse kan derfor være et større problem for mænd.

Også en række andre forhold vil virke ind på, hvordan den arbejdsløse oplever sin situation: Bosted og boligform, familiestørrelse og alder, og de muligheder lokalsamfundet giver for andre aktiviteter end lønarbejde.

A.J.