Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Medicin
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
    .  Reformistisk  .  Folkesocialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 36.620
: :
Fog, Mogens
Left
Rocks
2024-11-02 05:54

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mogens Fog
Mogens Fog

Mogens Fog (1904-90), dansk venstrefløjspolitiker, grundlagde sammen med Aksel Larsen SF, desuden rektor og videnskabsmand. Født 9. juni 1904 som søn af bibliotekar Ludolf Emil og Emilie Fog. Student i 1922 fra Metropolitanskolen, læge fra Københavns Universitet i 1930 og dr.med. i 34. Professor i neurologi ved København Universitet. Gift i 1932 med Elin Hariet Edwards.

Anvendte sine store organisatoriske evner på organiseringen af yngre læger i 1930-34 og dernæst i en række andre faglige organisationer.

Fog voksede op i et kulturradikalt hjem, blev allerede socialist i starten af 20'erne og meldte sig i 24 ind i DKU. I 32 var han stiftende formand i Socialistiske Læger, og som medarbejder ved modstandsbladet Frit Danmark lykkedes det ham i 1941 at knytte forbindelser mellem DKP formanden Aksel Larsen og den konservative Christmas Møller for på den måde at styrke modstanden mod den tyske besættelse af Danmark. I 1942 var han en af de første til at gå under jorden og var i 43 med til at danne Frihedsrådet. Arresteret i oktober 44, men var en af dem det lykkedes at flygte, efter engelske flyvere den 21. marts 45 bombede Gestapos hovedkvarter i Shell bygningen i København. Han var ansvarlig for at hente danske koncentrationslejrfanger tilbage til Danmark.

Efter krigen var han i maj-november 45 minister for særlige anliggende i regeringen Buhl. Hans ansvarsområde var kollaboratører, ulovligheder begået under krigen og kompensation til krigens ofre. Han var i 45-50 folketingsmedlem for DKP - omend hans medlemsskab af partiet faktisk var ophørt i 1941 - og i 50-59 medlem af Verdensfredsrådet.

Fog var nært knyttet til Aksel Larsen og havde i midten af 50'erne indvilget i atter officielt at blive medlem, men efter Sovjetunionens invasion af Ungarn i 1956 opgav han tanken og begyndte i stedet at udvikle ideerne om en mere folkelig socialisme. Det var derfor naturligt for ham, at han i 1958 fulgte Aksel Larsen med over i SF.

Han blev valgt til prorektor på Københavns Universitet i 63, og var i 66-72 rektor. Han indtog en fleksibel holdning overfor studenteroprøret i 1968 og bar således en del af ansvaret for, at det ikke udviklede sig voldeligt, men var begrænset til fredelige besættelser og protestaktioner.

Han var i 1964-72 medlem og fra 68 formand for Planlægningsrådet for de Højere Uddannelser og bar en del af ansvaret for udvidelsen af de højere uddannelser og planlægningen af de nye universiteter i Roskilde, Ålborg og Odense.

Fog er forfatter til en lang række politiske og selvbiografiske bøger: Danmark Frit 1942-46 (1947), Universitetets problemer - nu og i morgen (1968), Efterskrift 1904-45 (1976), Efterskrift 1946- og resten (1977). Han publicerede endvidere en række artikler og værker om medicin.

A.J.

Litteratur

Morten Thing: Portrætter af 10 kommunister. København 1996.