Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Historikeren Avi Shlaim.

Avi Shlaim (1945-), britisk-israelsk jødisk historiker og anti-zionist. Han blev født 31. oktober 1945 i Baghdad, Iraq som søn af velhavende jøder. Der havde boet jøder i landet i flere tusinde år, og på det tidspunkt boede der ca. 130.000, der levede i fred med landets øvrige muslimske og kristne befolkning. De zionistiske terrorgrupper der på det tidspunkt hærgede Palæstina forsøgte at presse de irakiske jøder til at emigrere til Palæstina. Forgæves. De irakiske jøder var stærkt anti-zionistiske og Zionismen havde kun opbakning blandt ca. 5.000. Det ændredes ved oprettelsen af terrorstaten Israel i 1948. De arabiske lande forsøgte at hindre oprettelsen ved at intervenere militært, men blev slået af de zionistiske terrororganisationer. Det udløste forfølgelse af jøder i de arabiske lande, og også i Iraq. Fra fjendtlig indstilling overfor terrorstaten blev Israel nu en redningsplanke. I 2023 dokumenterede Shlaim, at det zionistiske efterretningsvæsen Mossad stod bag mange af bombeattentaterne rettet mod jøder i Iraq, for at «motivere» dem til at flygte. I 1951-52 organiserede terrorstaten evakuering af næsten alle de irakiske jøder til Israel. Det skete ikke af kærlighed til de irakiske jøder, men fordi terrorstaten havde et desperat behov for at vokse.

Shlaim voksede op i Tel Aviv forstanden Ramat Gan. Som 16 årig blev han sendt til et jødisk gymnasium i Storbritannien. Han vendte kortvarigt tilbage til Israel i 1964 for at aftjene sin værnepligt i ZOF. I 1966 vendte han tilbage til Storbritannien, hvor han har boet siden.

I 1969 fik han sin BA i historie fra Cambridge University, I 1970 fik han sin Master i Internationale Relationer fra London School of Economics, og sin PhD fra University of Reading. Hans speciale hed, The United States and the Berlin Blockade, 1948–1949: A Study in Crisis Decision Making. Frem til 1987 underviste han på samme universitet. Hans felt var europæiske forhold, men fra 1982 begyndte han at interessere sig for israelsk historie, efter de israelske arkiver om krigen og udrensningen af 7-800.000 palæstinensere i 1948 blev åbnet.

I 1987 rykkede han til Oxford University, hvor han underviste og forskede de følgende 20 år. Allerede i 1984 havde han været ekstern censor på Ilan Pappés doktordisputats, British foreign policy towards the Middle East, 1948-1951: Britain and the Arab-Israeli conflict.

Shlaims interesse for israelsk historie blev også styrket af terrorstatens brutale besættelse af det sydlige Libanon og Beirut i 1982, og senere af den første Intifada i 1988, som blev mødt med rå vold fra terrorstatens side. Det var også i 1988 at den britiske historiker Benny Morris formulerede begrebet «De nye Historikere», som betegnelse for de israelske historikere der med baggrund i de åbnede arkiver demonterede terrorstatens løgne om 1948. Shlaim bidrog med bogen: Collusion across the Jordan: King Abdullah, the Zionist Movement, and the Partition of Palestine. Til gruppen hørte også Ilan Pappé og Simha Flapan. Terrorstaten slog hårdt ned på de nye historikere. Den ønskede ikke, at de dokumenterede dens terrorisme mod det palæstinensiske folk. Benny Morris fik ikke akademisk ansættelse og Pappé blev i 2007 tvunget til at gå i eksil. Shlaim var allerede i eksil i Storbritannien og blev derfor ikke ramt lige så hårdt, selv om zionisterne også forsøgte at få ham fyret fra Oxford og udsatte ham for en vedvarende hetz.

For Pappé og Shlaim forstærkede terrorstatens undertrykkelse blot deres anti-zionistiske positioner, mens Morris bukkede under for den zionistiske terror.

Sammen med flere hundrede akademikere og kunstnere forfattede Shlaim i januar 2009 en offentlig fordømmelse af Israels daværende krig mod Gaza.

Shlaim er medlem af det britiske arbejderparti Labour. Efter kaotiske forhold i partiet blev Jeremy Corbyn i 2015 formand for partiet. Det udløste omgående en hetz fra britiske zionister, der anså ham for pro-palæstinensisk. Han tillod sig nemlig at kritisere terrorstaten. Allerede i 2015 var Shlaim medunderskriver af et offentligt brev til Jewish Cronicle, der kritiserede zionist organets påstande om, at Corbyn skulle være anti-semit. Den zionistiske offensiv mod Corbyn fortsatte, og i 2020 fik de ham afsat som formand for Labour.

Shlaim blev i september 2017 tildelt det Britiske Akademis medalje for hans livslange præstationer. I 2024 blev han tildelt det britiske PEN's Hessell-Tiltman pris for hans bog Three Worlds: Memoirs of an Arab-Jew.

Shlaim nåede i 2025 frem til den konklusion, at Israel begår folkemord i Gaza. Baggrunden var, at terrorstaten i marts 2025 havde standset alle leverancer af fødevarer, vand, medicin og nødhjælp til KZ lejren Gaza. (Historian Avi Shlaim on Israel’s long war on Palestine).

A.J.