Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 30/6 2010
Læst af: 22.385
: :
Alianza Bolivariana para los Pueblos de Nuestra América (ALBA)
Left
Rocks
2024-02-23 11:51

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

ALBA's logo
www.alianzabolivariana.org

Alianza Bolivariana para los Pueblos de Nuestra América (2004-)(ALBA, «Den bolivarianske alliance for vore Amerikanske Folk»), handelsmæssig og politisk samarbejde mellem 8 latinamerikanske og caribiske stater. Bolivar refererer til den latinamerikanske befrielseshelt, Simón Bolivar (af Spanien opfattet som terrorist), under hvis ledelse det meste af Sydamerika løsrev sig fra den spanske kolonialisme.

ALBA blev oprindelig foreslået af Venezuelas præsident, Hugo Chavez som en handelsmæssigt og politisk modvægt til USA's frihandelssamarbejde, NAFTA (senere FTAA, på spansk ALCA). USA har domineret det amerikanske kontinent næsten siden sin oprettelse i 1776, er ekspanderet geografisk ved erobring af stadig større dele af de spansktalende dele af kontinentet - først store dele af Mexico i 1850'erne, siden Cuba, Puerto Rico og Panama. I 1823 formulerede USA sin såkaldte Monroe doktrin hvis essens var, at det var USA der skulle lede kontinentet. Europæerne skulel holde sig borte.

Efter 2. verdenskrig indsatte USA militærdiktaturer i de fleste latinamerikanske lande, og først fra slutningen af 1980'erne kom der en demokratiseringsproces i gang efter at militærdiktaturene efterhånden gav op, og USA opgav at styre regionen militært. Naboskabet til supermagten har for næsten alle lande været smertefuldt, og det var baggrunden for at landene på kontinentet ønskede at udvikle et alternativ til det USA dominerede samarbejde. I Venezuela forsøgte USA i 2002 at vælte den folkevalgte præsident ved et militærkup, og forholdet til supermagten var derfor særdeles anspændt.

Samarbejdet blev indledt med en samarbejdsaftale mellem Venezuela og Cuba i december 2004, hvorefter Venezuela dagligt skulle levere 96.000 tønder olie til Cuba, mens Cuba skulle bidrage med læger og lærere til Venezuela. 20.000 cubanske læger og flere tusinde lærere arbejder i dag i de fattigste områder af Venezuela, og venezuelanske statsborgere har mulighed for at rejse til Cuba for lægebehandling. Cuba råder i forvejen over kontinentets bedst udviklede sundhedssystem.

ALBA fik et stort skridt fremad da det ludfattige, men olie- og gasrige Bolivia i 2006 sluttede sig til. Det skete få dage før landets præsident Evo Morales offentliggjorde nationaliseringen af landets olie- og gasresourcer. Nicaragua besluttede sig for at melde sig ind i alliancen efter FSLN's valgsejr i november 2006. En lignende beslutning blev taget i Ecuador, men her skete indmeldelsen først 2½ år senere, efter at landet var blevet angrebet af Colombia. 3 små stater i Caribien meldte sig ind i 2008 og 09. Honduras var ligeledes medlen i 1½ år.

LandDato for optagelse
Venezuela14. december 2004
Cuba14. december 2004 
Bolivia29. april 2006
Nicaragua23. februar 2007
Dominica20. januar 2008
Antigua24. juni 2009
Ecuador24. juni 2009 
St. Vincent24. juni 2009
ALBA består af 8 latinamerikanske og caribiske stater. Honduras var ligeledes medlem fra august 2008 til januar 2010, hvor militærdiktaturet i Honduras trak landet ud efter at have afsat landets forlkevalgte præsident ½ år forinden.

ALBA er baseret på en statslig udviklingsmodel, hvor medlemsstaterne anvender de fælles ressourcer til bedst muligt at sikre deres befolkningers velfærd. Den oprindelige udveksling af olie mod uddannet arbejdskraft mellem Venezuela og Cuba er et eksempel herpå.

I januar 2008 oprettede ALBA en ALBA bank med en kapital på 1 mia. US$. I modsætning til de USA kontrollerede internationale låneinstitutioner IMF og Verdensbanken opstiller ALBA banken ikke politiske betingelser til låntager, men bevilger i koncensus blandt medlemslandene lån til projekter indenfor industri, energi, landbrug og sociale projekter.

Frem til juni 2009 stod A'et i ALBA for «alternativ» (til det USA dominerede FTAA), men blev da skiftet ud med «alliance».

ALBA staterne besluttede på et topmøde i Bolivia i oktober 2009 at indføre en formel fælles valuta, Sucre fra 2010. Den skal anvendes i samhandelen og på sigt måske også gøres til landenes egentlige valuta.

ALBA har store videre planer indenfor statsligt, industrielt og kulturelt samarbejde der fortsat er i sin vorden. Alliancens vigtigste effekt har været at vise, at det er muligt at opbygge er velfungerende regionalt samarbejde, der er en modvægt til USA. Samtidig er alliancen imidlertid sårbar, idet dens klare økonomiske omdrejningspunkt er Venezuela. Uden de store venezuelanske indtægter på eksport af olie ville alliancen sandsynligvis slet ikke have eksisteret - i sin nuværende form.

A.J.

Internet:
Hart-Landsberg, Martin: Learning from ALBA and the Bank of the South, Monthly Review Press, september 2009.