Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 3/6 2008
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 8.595
: :
Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DsU)

Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DsU), den socialdemokratiske ungdomsorganisation. Efter splittelsen i Socialdemokratisk Ungdomsforbund oprettedes i 1920 en ny socialdemokratisk ungdomsorganisation, DsU. Organisationen udgav fra 1920 et månedsblad, Rød Ungdom, der i 1948 skiftede navn til Fri Ungdom. Organisationen fik hurtigt flere tusinde medlemmer og nåede et højdepunkt midt i 1930'erne med ca. 30–40.000 medlemmer. DsU udviklede fra midten af 1920'erne en aktiv kultursocialistisk linje, delvis som fortsættelse af arbejdet i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, delvis under påvirkning fra ungdomsorganisationerne i Østrig og Tyskland. DsU var et væsentligt rekrutteringsgrundlag for partiet, hvilket bl.a. fremgår af, at nogle af organisationens formænd senere blev partiformænd og statsministre (Hans Hedtoft, H.C. Hansen) eller ministre (f.eks. Julius Bomholt, Per Hækkerup) og også i øvrigt spillede en rolle i det lokale arbejde (adskillige borgmestre havde en fortid i DsU).

1930'erne var præget af håndfaste modsætninger med DKU og nazistiske organisationer. Efter 1945 faldt medlemstallet betydeligt, lige som i andre politiske ungdomsorganisationer. I København forsøgte DsU sig i 1950'erne med at arrangere rock ’n’ roll –fester i arbejderkvarterene og havde succes med denne nye form for ungdomsarbejde. DsU fik som andre ungdomsorganisationer offentlige tilskud for at udføre sit arbejde. I 1980'erne blev flere af ungdomsorganisationerne, herunder DsU, involveret i sager med kunstigt forhøjede medlemstal. Organisationerne havde på den baggrund fejlagtigt fået for store offentlige tilskud; denne praksis medførte en organisatorisk krise i DsU.

I årene op til omkring 1965 spillede DsU en betydningsfuld rolle i den socialdemokratiske ungdomsinternationale (IUSY). F.eks. var Per Hækkerup og senere Jan Hækkerup sekretærer for IUSY. IUSY blev i anden halvdel af 1950'erne delvis finansieret af det amerikanske efterretningsvæsen (CIA) pga. af IUSYs aktiviteter i kampen mod kommunismen. Samtidig var IUSY – og dermed DsU – også aktiv i den antikoloniale kamp bl.a. i Algier, hvilket viste sig at føre til modsætninger med bl.a. den franske socialdemokrati, og senere også til en vis grad i Vietnambevægelsen. Fra slutningen af 1970'erne til op i 1980'erne var DsU aktiv i lærlingearbejdet og i skolerne, ofte i modsætning til Danmarks Kommunistiske Ungdom der imidlertid opløstes efter 1990. De store samfundsmæssige forandringer gjorde det imidlertid vanskeligt for bl.a. DsU at fastholde et organisationsarbejde over længere tid.

Organisationen havde en modsætningsfyldt politisk linje. I 1970'erne indtog den oftest en stilling på partiets venstrefløj, hvilket medførte et fornyet opsving for organisationen. Omkring 1990 blev denne politiske linje dog udskiftet med en ganske vist fortsat kritik af Socialdemokratiets politik og tradition, men denne gang fra højre. Det var ikke så meget det, at DsU gik ind for EU, som var blevet en skillelinje i partiet, men at DsU tog afstand fra arbejderbevægelsen og socialismen.

G.C.


Litteratur

Kjeldgaard, Henning: I skyggen af den kolde krig. Internationalt ungdomsarbejde 1957-1966 og derefter, København 2002
Kjeldgaard, Henning: Forandring under de røde faner. Da ungdomsoprøret ramte, og andre fortællinger fra DSU i 1960'erne, København 2005