Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Arbejderbevægelsen  .  Forbund
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 21/1 2005
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 7.970
: :
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri)

Den 1. juli 1912 stiftedes Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark (CO-Metal) som Danmarks første faglige kartel. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund (det senere Dansk Metalarbejderforbund) var initiativtager, og har som det største forbund i CO-Metal haft en selvskreven ret til formandsposten og afgørende indflydelse på organisationens virke. Med tiden er organisationen kommet til at dække hovedparten af lønmodtagerne inden for industriområdet i Danmark og har siden 1992, under navnet Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), varetaget overenskomsterne - Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst - med Dansk Industri (DI).

De øvrige forbund bestod i 1912 af Dansk Formerforbund og Dansk Jern- og Metalsliberforbund. Senere tiltrådte Dansk Metaltrykkerforbund (1914), Dansk El-Forbund (1914, udmeldt 1916-1947), Gørtler- og Metalarbejderforbundet i Danmark (1914, udmeldt 1919-1936), Specialarbejderforbundet (1918, ikke SiD), Dansk Lokomotivmandsforbund (1925), Kobbersmedeforbundet i Danmark (1936), Blik- og Rørarbejderforbundet (1945, udmeldt 1976-1980), Guld- og Sølvarbejderforbundet i Danmark (1945), Snedkerforbundet i Danmark (1946), Dansk Skibstømrerforbund (1947), Rigger- og Sejlmagerforbundet (1947), Malerforbundet i Danmark (1947), Drejerforbundet (1948), Dansk Tømrerforbund (1948), Træindustriarbejderforbundet i Danmark (1948), Sadelmager- og Tapetsererforbundet (1948), Karetmager- og Karosseriarbejderforbundet (1948), Dansk Arbejdsmandsforbund (1949, det senere SiD), Kvindeligt Arbejderforbund - KAD (1949), Dansk Kedel- og Maskinpasserforbund (1951), Dansk Funktionærforbund (1962), Dansk Glasarbejderforbund (1965) og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark - HK (1983).

Siden 1983 er flere forbund kommet til, men ofte i kraft af fusioner mellem gamle forbund. Mange forbund er ligeledes indgået i Dansk Metalarbejderforbund. I 1957 toppede antallet af tilsluttede forbund med 22 medlemsforbund (med knap 150.000 medlemmer). I 2005 er 11 forbund (med 315.000 medlemmer) med i CO-industri.

Af store begivenheder i Centralorganisationens historie kan bl.a. nævnes den første fælles overenskomst med Sammenslutningen af Arbejdsgivere indenfor Jern- og Metalindustrien i Danmark i 1946, samt at Centralorganisationen og Jernets Arbejdsgiverforening i 1958 indgik en 3-årig overenskomst, der var banebrydende på grund af dens længde, og fordi den indeholdt den første arbejdstidsforkortelse siden 1918 - fra 48 til 45 timer pr. uge.

Et af de helt centrale, interne stridspunkter i Centralorganisationen har igennem hele dens historie været spørgsmålet om, hvor løst eller fast samarbejdet mellem medlemsforbundene har skullet være. Overordnet set har der været en bevægelse mod et stadig mere bindende samarbejde, hvilket specielt Dansk Metalarbejderforbund - som det største forbund - helt fra stiftelsen i 1912 har været interesseret i. Dansk Metal har igennem hele perioden haft et ønske om, at Centralorganisationen skulle være et egentligt industriforbund med en centralledelse som kompetent forsamling ved overenskomstfornyelser. Mange af de øvrige forbund har derimod historisk set ikke været interesseret i en øget centralisering, da det i så fald ville ske på bekostning af det enkelte forbunds ønsker om at bevare lønforskelle, kontingentforskelle o.lign. En væsentlig ændring kom i 1947, hvor man gik fra, at det enkelte forbund skulle vedtage eller forkaste en overenskomst, til, at det skulle forelægges medlemmerne på én gang ved en fælles urafstemning. I 1969 oprettede man yderligere et fast timandsudvalg, der fra central hold skulle koordinere det fagretlige arbejde. I 1976 forsøgte Dansk Metalarbejderforbund at presse ekstra på ved true med at melde sig ud af CO-Metal, hvis der ikke kom yderligere gang i strukturreformerne. I første omgang mislykkedes forsøget imidlertid, da de øvrige forbund modsatte sig ønskerne om et industriforbund. Især SiD og KAD var ikke interesseret i at afgive medlemmer til et andet forbund. Det endte derfor med Dansk Metals udmeldelse. Efter splittelsen fandt begge parter hurtigt ud af, at de stod svagere end før. Et kompromis blev nået i 1980 med en fælles hensigtserklæring om øget kompetence til centralorganisationen, hvorefter Dansk Metalarbejderforbund igen meldte sig ind i CO-Metal. Ideen om et egentligt industriforbund blev ikke realiseret og er heller blevet det senere.

Je.J.


Litteratur

Bengtsson, Preben: CO-Metal. Op til 75. CO-Metal, 1987
Hammer, Kjeld: CO-industri 90 år. Ingen ting kommer af ingenting. CO-industri, 2002
Lund, Reinhard: Sammenslutningen og Centralorganisationen - tilblivelse og udvikling. En undersøgelse af Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark. Socialforskningsinstituttet, 1972.
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Arkiv, Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv