Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 11/1 2005
Læst af: 113.123
: :
Empowerment
Left
Rocks
2024-03-03 07:38
2024-03-02 07:40

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Empowerment er et af tidens plusord og betyder direkte oversat bemyndige eller sætte i stand til. Det er altså et begreb der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndige menneske.

Som andre af tidens begreber i den velfærdspolitiske debat som f.eks social eksklusion, integration og rummelighed bruges begrebet imidlertid i meget forskellige betydninger.

Der kan lidt forenklet skelnes mellem

  1. En liberalistisk variant, hvor empowerment kun handler om individers evne til at kunne forfølge deres egne mål, men hvor der ikke stilles spørgsmål med samfundets ulighedsskabende strukturer. I denne betydning omfatter empowermentbegrebet f.eks management- og ledelseskurser, der styrker lederes evne til at fastholde og udbygge deres sociale, statusmæssige og økonomiske magt.
  2. En samfundskritisk, solidarisk variant, der fokuserer på kollektiv bevidstgørelse og aktiv handling i forhold til ændring af livsbetingelser for underprivilegerede grupper.

Det kritiske empowermentperspektivet sætter direkte fokus på dialektikken mellem levevilkår og rettigheder (de objektive livsbetingelser eller mulighedsstrukturerne / opportunity structures ) og ændringer i den subjektive bevidsthed, selvopfattelse og handlingskapacitet.

Empowerment er på denne måde et alternativ til den nyliberale kritik af velfærdsstaten - hvor social sikring ses som noget der underminerer individers evne til at klare sig selv og fastlåser de ressourcesvage i en afhængighedskultur (dependency culture). Empowerment ser tværtimod basale sociale rettigheder som en af forudsætningerne for myndiggørelse.

Empowermenttilgangen er også et alternativ til den traditionelle velfærdsstatslige tankegang. Her er omdrejningspunktet medborgeren der udfra objektive kriterier «passivt og oppefra» tildeles sociale rettigheder. Empowermenttilgangen ser den individuelle og kollektive myndiggørelse som et selvstændigt velfærdsmål, men betoner at dette på samme tid kræver ændringer i samfundets strukturer og individer og gruppers bevidsthed.

Empowermenttilgangen har i Danmark fået en vis gennemslagskraft i dele af socialpolitikken og bypolitikken - herunder især det der hedder kvarterløft. Kvarterløftpolitikken i underprivilegerede byområder bygger på, at borgerne i de pågældende kvarterer (understøttet af professionelle understøttende facilitatorer) selv definerer behov og løsningsstrategier indenfor en overordnet ramme.

Mobiliseringsprocesser i en social gruppe eller et lokalsamfund kan betegnes som horisontal empowerment. Gamle fjendebilleder, mangel på tillid ( «social kapital») internt mellem ressourcesvage grupper og apati er naturligvis barrierer der skal overvindes, hvis den horisontale empowermentproces skal kunne udfolde sig.

Vertikal empowerment handler om at få styrket gennemslagskraften opad og udadtil i forhold til vigtige magtcentre udenfor lokalsamfundet. F.eks så «glemte bydele» kommer på prioriteringslisten på Rådhuset og i den nationale bypolitik og får en stærkere stemme i det politiske spil.

Nogle planlægningsteoretikere og politiske sociologer taler om politikudvikling gennem social mobilisering - eller social mobiliseringsplanlægning. Empowermentplanlægning adskiller sig fra Habermas inspireret kommunikativ planlægning - der sætter den frie dialog i centrum - ved på forhånd at tage udgangspunkt i at magten er ulige fordelt. En ændring af magtrelationerne til fordel for underpriviligerede grupper kræver derfor meget mere end kommunikation.

Empowerment som planlægningsparadigme kan således være modsætningsfyldt: hvis det lykkedes betyder det oftest en udfordring af traditionelle magtbastioner, hvilket igen kan avle modstand oppefra.

Et markant historisk eksempel på dette er f.eks. «The War on Poverty» politikken, der blev gennemført mens Kennedy og senere Johnson var præsidenter i 1960'ernes USA. Her brugte borgerrettighedsforkæmpere og andre aktivister i ghettoerne føderale midler til at lave socialt arbejde i et tæt samspil med etnisk og politisk mobilisering i ghettoerne. Dette udløste voldsom modstand og var ifølge nogle iagttagere med til at bane vejen for at republikanerne kom tilbage til magten.

J.And.

Litteratur

Andersen, John m.fl: Empowerment i storbyens rum, Hans Reitzels Forlag, København (2003)