Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Tyskland
Organisation  .  Offentlig organisation  .  Stat  .  Militær
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 28.633
: :
Clausewitz, Karl von
Left
Rocks
2023-12-08 17:21

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Karl von Clausewitz
Karl von Clausewitz

Clausewitz (1780-1831), den mest betydningsfulde militærteoretiker der har levet. Clausewitz kom fra en familie med gejstlige lutheranske traditioner, gik som trettenårig ind i hæren, og oplevede på nært hold de franske revolutionskrige og de preussiske sammenbrud. Han var derefter en tid i russisk tjeneste, og var under det afsluttende felttog mod Napoleon stabschef hos Gneisnau. Han blev som ung general chef for den almene krigsskole i Berlin i 1818. Det var her, han skrev sit omfattende værk «Vom Kriege»; et arbejde der imidlertid var uafsluttet ved hans død i 1831, og som senere blev offentliggjort af hans enke. De vigtigste konkluderende afsnit, forholdet mellem krig og politik, havde desværre nærmest karakter af udkast.

Eftertiden har i høj grad tolket Clausewitz forskelligt. En udbredt vestlig version har længe været at betragte ham som en teutonsk krigsfilosof med væsentligt ansvar for den totale krig, der prægede tysk krigsførsel både under Ludendorff og under Hitler. Selv ellers solide leksika, som tidligere udgaver af Gyldendal og Aschehoug, har i høj grad bidraget til at udbrede denne opfattelse. Det er meget vanskeligt at være enig på dette punkt. Med sin ubestikkelige analytiske rationalisme, sin idéforankring i det attende århundrede, så Clausewitz det som sin hovedopgave at placere krigen i en politisk sammenhæng, hvor det militære mål altid måtte være underordnet mere langsigtede politiske mål. Krig måtte aldrig blive et formål i sig selv, hvad enten det drejede sig om noble riddere eller livsfjerne guerillaromantikere. Clausewitz havde på nært hold oplevet Napoleons felttog, hvor krigen var blevet total, løsrevet fra enhver politisk sammenhæng, og det er denne tendens han først og fremmest advarer imod. I den forstand er Clausewitz den vigtigste systematiske talsmand for det der i dag betegnes begrænset krig.

Clausewitz har kun i ringe grad præget tysk krigsførsel. Den eneste klare undtagelse er sandsynligvis Bismarcks kortvarige krig mod Østrig i 1866, hvor han ud fra sin politiske målsætning faktisk magtede at standse et sejrrigt preussisk felttog. I vor tid hvor atommagterne råder over totale ødelæggelsesvåben, har Clausewitz naturligt nok oplevet lidt af en renæssance. Men gang på gang har det vist sig, hvor vanskelig det har været at anvende en politik der omfatter forhandling, gensidige kompromiser, samt gennemtænkt moderation i situationer, der let fører til det totale. Man kan måske endog sige, at et mere systematisk studium af Clausewitz havde umuliggjort et udpræget irrationelt foretagende som det langvarige nordamerikanske militære engagement i Vietnam.

Indenfor socialistisk tænkning har Clausewitz længe haft en meget høj status, selv om det af og til kan være lidt vanskeligt at rose en adelig officer - endog af preussisk afstamning - i kredse af mere eller mindre rettroende. Lenin tillagde Clausewitz stor betydning.

J.A.C.

Litteratur

Clausewitz: Om krigen, indledt og red. af J. A. Christophersen, Oslo 1972.