Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Arbejderbevægelsen
Arbejde  .  Kultur  .  Musik
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 6.973
: :
Arbejdersangkor

Arbejdersangkor (1846-), sangkor knyttet til de faglige eller politiske organisationer. Det første danske arbejdersangkor var Typografernes Sangforening, der blev oprettet i København i 1846 - altså flere årtier før arbejderbevægelsen som sådan opstod. Selvom den oprindelig også optog mestre som medlemmer fik den dog fagforeningsmæssig betydning på den måde, at det var fra den den første typograffagforening udgik: Den typografiske forening i København af 1869. En tilsvarende udvikling fandt sted på Rådvaddams fabrikken i 1860'erne. Denne periode var præget af fremkomsten af et væld af faglige kor, og de blev fra 1870'erne desuden fulgt af politiske kor som: Lanternen, Den røde Stjerne og Den sociale Arbejdersangforening. Sidstnævnte var hyppigt forekommende i provinsen, hvor fagene de fleste steder var for små til at danne selvstændige kor.

Sangen spillede en overordentlig stor betydning for den tidlige arbejderbevægelse. Den blev brugt i agitationen, i opbygningen af arbejderkulturen, og ofte bestod mødeaftnerne af lige dele sang og tale. I pinsen 1874 henlagde Den sociale Arbejdersangforening sin «skovtur» til Vridsløselille, hvor den efter forskellige trængsler udenfor fængslet havde held til at sende en sangerhilsen til arbejderlederne Pio, Brix og Geleff, der sad fængslede indenfor murene.

Korene fik hurtigt et rigt repertoire af arbejdersange. Først fremmest fra U.P. Overby og senere i århundredet fra A.C. Meyer. Johan Skjoldborg (1861-1936) og Jeppe Aakjær (1866-1930) skrev især til landarbejderne, og fra mellemkrigstiden må især Oskar Hansen og H.C. Hansen nævnes. Det var vanskeligere at finde komponister til arbejdersangene. De turde sjældent bevæge sig udenfor den over- eller mellemklasse hvor de hørte hjemme. En af de tidligste var Christian Joseph Rasmussen (1845-1908), der skrev melodien til Overbys Snart dages det brødre. Senere blev en af de centrale komponister Oskar Gyldmark, der leverede melodier til bl.a. Oskar og H.C. Hansens sange.

Efterhånden som korene voksede i antal, blev der dannet centralorganisationer på landsdels og landsbasis, og efterhånden blev der etableret landsstævner med flere tusinde sangere - både danske, nordiske og internationale.

I takt med udviklingen af massemedier, kommercialiseringen af musikken og ændringerne i arbejderkulturen reduceredes betydningen af arbejdersangkor. Ungdomsoprøret i 1960'erne og 70'erne gav dog nyt liv til de politiske sange med bl.a. Røde Mor og sangskrivere som Jesper Jensen, Arne Würgler og Benny Holst. Men selv om det gav sangene en renæssance i det nye politiserede miljø, kunne det ikke bremse sangkorenes nedgang.

A.J.