Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Begrebet «aktionsforskning» blev i 1970'erne og 80'erne hyppigt anvendt indenfor samfundsforskningen. Begrebets indhold er efterhånden blevet udvandet, således at en mængde forskellige forskningsformer klassificeres som «aktionsforskning». Det er grund til at forbeholde begrebet for de typer forskning, som opfylder følgende kriterier:

1) Aktionsforskning indebærer for det første informationsindsamling gennem aktion. Med «aktion» menes i videste forstand et tiltag som er orienteret mod at realisere bestemte praktiske eller politiske værdier. Aktionsindholdet kan naturligvis variere over et bredt spekter - fra gennemførelsen af et hjælpeprojekt for hjemløse til stiftelsen af en politisk organisation.

2) Aktionsforskning indebærer for det andet en informationsindsamling, hvor den aktion man arbejder indenfor, og de målsætninger den sigter imod, har forrang - fremfor det at indsamle information. Både indsamlingen af information og praktiske eller politiske værdier er altså målsætninger for virksomheden, men de sidstnævnte værdier vejer tungest og er retningsgivende.

3) Aktionsforskning indebærer for det tredje, at den informationen som forskeren i aktionen indsamler, i første række bringes tilbage til aktionen, i et forsøg på at forbedre og raffinere den, og ikke i første række tilbage til generel samfundsvidenskabelig teori. Man kan formulere det således: Loyaliteten ligger hos aktionen, ikke hos teorien. Teorien - som i traditionel forskning gerne bliver formålet i sig selv - bliver i aktionsforskningen et middel til at forbedre aktionen, tjene aktionen.

Et praktisk hjælpearbejde hvor en gruppe gives bedre levevilkår, og hvor man samtidig følger forsøget systematisk, for i næste runde at forbedre hjælpearbejdet, kan kaldes aktionsforskning. En politisk pressionsgruppevirksomhed, hvor man arbejder på at forandre de generelle livsbetingelser for en gruppe, og hvor man samtidig følger forsøget systematisk, for i næste omgang at raffinere og forbedre den politiske indsats, kan ligeledes kaldes aktionsforskning. Det er vekselvirkningen praktisk/politisk aktionsarbejde, gennem systematisk informationsindsamling tilbage til det praktisk/politiske aktionsarbejde, som her er væsentligt. Denne vekselvirkning adskiller aktionsforskningen fra «traditionel» forskning.

Aktionsforskningen er ikke uden videre moralsk eller politisk god eller korrekt. Visse former for reklameforskning i det private erhvervsliv er aktionsforskning, f.eks. de tilfælde hvor reklamekampagner følges af informationsindsamling om virkninger, med det formål at forbedre kampagnen. Visse former for progressiv socialpolitisk pressionsgruppearbejde er aktionsforskning, nemlig de tilfælde hvor man forsøger at beskrive virksomheden og modtagelsen af den med det formål i næste omgang at forbedre pressionsgruppearbejdet.

Aktionsforskeren må vælge side. Hidtil har det i høj grad været således, at den konservative side - ikke mindst erhvervslivets interesser - har haft nærmest monopol på at drive aktionsforskning, mens radikale og progressive som engagerer sig i aktionsforskning, straks bliver voldsomt kritiseret for at «blande» politik og forskning sammen. Kritikken for «sammenblanding» af politik og forskning er en måde at neutralisere progressiv aktionsforskning på, og lade konservative kræfter bevare deres monopol på denne forskningsform. Denne udvikling forstærkes af, at erhvervslivet disponerer over store egne økonomiske ressourcer til sin egen forskning, mens den progressive forskning står ressourcemæssigt tilsvarende svagt. I forskningsmiljøerne er det derfor af største betydning at modstå kritikken om at «blande» politik og forskning sammen, og forstå progressiv aktionsforskning som legitim forskningsvirksomhed.

I Danmark har der siden midten af 80'erne fundet en vis institutionalisering sted af aktionsforskningen, men institutionaliseringen har samtidig givet forskningen mulighed for at overleve venstrefløjens politiske kriseperiode. Institutionaliseringen har bl.a. form af de såkaldte videnskabsbutikker, der fra starten af 80'erne blev etableret på de fleste universiteter og højere læreanstalter. De blev etableret i et samarbejde mellem progressive studerende, progressive lærere og sociale grupper udefra, der havde behov for at få bestemte opgaver løst, for at styrke deres kamp. Videnskabsbutikkerne er i dag institutionaliserede, men er samtidig en smal kanal der forbinder det ellers isolerede forskningsmiljø med det omgivende samfunds problemer, i en direkte kontakt med de sociale grupper der arbejder med løsningen af bestemte opgaver. Videnskabsbutikker findes i dag ved Roskilde Universitets Center (RUC), Ålborg Universitets Center (AUC) og Danmarks Teknisk Universitet (DTU).

A.J.