Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 8/4 2010
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 16.447
: :
Socialistisk UngdomsFront (SUF)
Left
Rocks
2019-02-26 19:32
Socialistisk UngdomsFront
Studiestræde 24, 3.
1455 København K

Tlf. 3333 8169

http://www.ungdomsfront.dk/
Email: suf@ungdomsfront.dk

Socialistisk Ungdomsfront (SUF) (2001-) er en dansk venstreorienteret ungdomsorganisation med ca. 1100 medlemmer (2010). SUF definerer sig selv som en demokratisk, socialistisk og revolutionær ungdomsorganisation. Dette indebærer et ønske om en grundlæggende forandring af samfundet i socialistisk retning, hvor økonomien kommer under demokratisk kontrol, men hvor alle demokratiske frihedsrettigheder, såsom organisations- ytrings- og forsamlingsfrihed, samt stemme- og strejkeret, fastholdes og udvides.

SUF fungerer i mange henseender som en ungdomsorganisation til partiet Enhedslisten, som ungdomsorganisationen har en samarbejdsaftale med. SUF definerer dog ikke Enhedslisten eller noget andet politisk parti som sit moderparti.

Organisation

SUF har over 40 lokalgrupper fordelt over hele Danmark. SUF's højeste myndighed er stormødet, der afholdes to gange om året. Her har alle medlemmer deltagelses- og stemmeret. Mellem stormøderne ledes SUF politisk og organisatorisk af en stormødevalgt landsledelse samt en landsledelsesvalgt koordineringsgruppe.

Historie

SUF blev dannet i starten af april 2001 efter en længere periode med splittelse på den unge revolutionære venstrefløj i Danmark. Den nye organisation, der fik navnet SUF, var en del af en ny og moderne venstrefløj. SUF betegnede sig selv som del af den globale bevægelse mod nyliberalisme. Målet for organisationen er at kæmpe mod kapitalismen og for demokrati og social retfærdighed.

SUF tog entydigt afstand fra de, såkaldt «socialistiske», diktaturstater, der har været knyttet til Østblokken, og så sig derfor også som en del af den samme politiske strømning som Enhedslisten. SUF blev dannet ved en sammenlægning af Rebel - Revolutionære Unge Socialister - og Enhedslistens Ungdomsnetværk og folk der tidligere var uorganiserede.

Den politiske enighed med Enhedslisten blev afspejlet i at de to organisationer indgik en samarbejdsaftale, hvori Enhedslisten og SUF bl.a. forpligtigede sig til at henvise henholdsvis unge og ældre medlemmer til at blive aktive i den anden organisation. I sammenlægningsprocessen forsøgtes det at få ungdomsorganisationen Rød Ungdom med, men da hverken Rebel eller Enhedslistens Ungdomsnetværk ville gå på kompromis med opgøret med tidligere såkaldt socialistiske lande ønskede Rød Ungdom ikke at være med.

Rebel havde taget initiativ til en samlingsproces på baggrund af organisationens politiske splittelser, økonomiske problemer og personstridigheder. Rebel havde gennem flere år haft lidt over 400 medlemmer, men kom til sidst under dette antal og mistede derfor sin økonomiske støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF. Mange rebeller ønskede et tættere forhold til Enhedslisten, men i kølvandet på organisationens problemer også en mere fast struktur med en valgt ledelse. Med dannelsen af SUF blev disse ønsker indfriet.

De omkring 60 til 70 aktive i Ungdomsnetværket var hovedsagligt unge Enhedslistemedlemmer, der ikke havde følt sig tiltrukket af Rebels organisationsform uden en ledelse, og heller ikke af den blandt nogle rebel-medlemmer fremherskende subkulturelle stil. Ligeledes samlede netværket en del frafaldne rebeller, der var blevet trætte af den manglende forandringsvilje i Rebel trods organisationens problemer med at klare politiske og økonomiske kriser. Men Ungdomsnetværket var ikke særlig stort og havde få lokalafdelinger, så de to organisationer havde brug for hinanden.

2001-2002: SUF bliver en realitet

Da den nye organisation blev dannet, skabte det en gejst og aktivitet, der hurtigt tiltrak nye medlemmer, der ikke tidligere havde været aktive i de to sammenlagte organisationer. Århus afdelingen kastede sig straks efter sammenlægningen ud i en boligaktion med en mindre teltlejr på byens Rådhusplads for at kræve flere billige boliger. I andre byer fandt lignende boligaktioner sted og organisationen gik ligeledes til kamp mod den socialdemokratiske Nyrup-regerings planer om at anlægge flere motorveje. Fra begyndelsen havde SUF et omfattende internationalt arbejde gennem SUF's internationale gruppe.

Mange SUF'ere deltog i protesterne mod EU-topmødet i Göteborg i sommeren 2001, hvor organisationen principielt og praktisk fastholdt en ikke-voldelig protestlinje over for EU og Verdensbanken. Demonstrationerne, der samlede omkring 30.000 deltagere, var derfor en hård oplevelse for mange SUF'ere, fordi det kom til voldsomme sammenstød mellem andre grupper af demonstranter og det svenske politi, hvor en demonstrant omkom, da han blev skudt af politiet.

Oplevelsen kom til at danne baggrund for det store arbejde SUF lagde i protesterne mod EU-topmødet i København 2002. Her lagde man en stor indsats i at udbrede en klar ikke-voldslinje blandt alle demonstrationsdeltagere, og man ønskede at samle bredt til protestdemonstrationerne for et Andet Europa. Forberedelserne til topmødet var centrale for den nye organisation. International gruppe arbejdede på at opbygge internationale kontakter, der blev afholdt seminarer om EU's nyliberalistiske politik og til selve demonstrationen i vinteren 2002 samledes hundreder af SUF'ere for første gang i en fælles demonstrationsblok med Enhedslisten. Karneval mod kapital-blokken var demonstrationens største og samlede flere tusinde mennesker, der bevægede sig rundt i det novemberkolde København til lyden af bongotrommer og slagord mod kapitalens EU. Om aftenen blev der holdt et brag af en fest i SUF Københavns lokaler i Solidaritetshuset på Nørrebro. SUF var med topmødet blevet smedet sammen indadtil og udadtil fremstod organisationen nu som en realitet og en vigtig spiller på den danske venstrefløj.

SUF nåede ikke at eksistere længe, før den socialdemokratiske/radikale regering blev afløst af Fogh-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti. Fogh-regeringens nyliberalistisk inspirerede politik omkring velfærd og dens holdning til grundlæggende demokratiske rettigheder har derfor været centrale for SUF's kamp. Ved valget (2001) førte SUF sin første valgkamp for Enhedslisten. Det var trods en relativ stor opbakning fra unge ikke nok til at vende den højrebølge, der med 11. september angrebene i USA for alvor havde taget fart. De borgerliges sejr og særligt DF's fremgang fik SUF'erne til at starte en anti-racistisk kampagne og engagere sig i kampen mod Bush's invasion i Afghanistan. Mens den danske statsminister meldte sig under de amerikanske faner mente SUF, at USA's afghanske allierede i Nord-alliancen til forveksling lignede Talibanerne, og at udsigten til bedre forhold for den almindelige afghaner med invasionen var svær at få øje på. Udover at SUF stærkt kritiserede Afghanistan, så spillede støtten til den palæstinensiske kamp mod den israelske undertrykkelse også en central rolle. Den brutale besættelse med flere og flere israelske bosættelser havde ført til den 2. Intifada. SUF var også dengang aktiv i solidaritetsarbejdet og arbejdede gennem Boykot Israel for, at Israels overtrædelse af basale menneskerettigheder skulle få konsekvenser. SUF valgte dog samtidig at undlade støtte til omdiskuterede palæstinensiske organisationer som Hamas, Fatah eller PFLP.

2002-03 Uddannelsespolitik, fredsarbejde og organisationsudvikling

SUF kritiserede fra 2002 Fogh-regeringen for at fjerne milliarder af kroner fra ungdomsuddannelserne og folkeskolerne. Mange SUF'ere var aktive i elevorganisationerne, især i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, og med ankomsten af Fogh blev årlige nedskæringer og deraf følgende protester en realitet. På gymnasier og tekniske skoler var SUF'ere aktive i at arrangerer strejker, demonstrationer og aktioner mod regeringens uddannelsespolitik. Det lykkedes SUF'ere og andre venstreorienterede at få elev- og studenterbevægelsen tilbage på gaden og i mediernes fokus. I 2002-03 samlede elevbevægelsen 25.000 deltagere under overskriften «Danmarks Råstof» for en max på 28 elever i klasserne, i 2004 sagde eleverne fra overfor nedskæringer gennem Stop Nu initiativet der samlede 40.000 til demonstration.

Anti-krigsbevægelsen

SUF besluttede samtidig at lægge en loyal politisk indsats i de uddannelsespolitiske organisationer, og engagerede sig derudover i den anti-krigsbevægelse, der voksede frem mod Afghanistan-krigen. SUF's kamp for socialisme fra neden afspejlede sig dermed i det arbejde mange SUF'ere lagde i de folkelige bevægelser, hvor de ikke holdt sig tilbage for at rejse politiske krav og kræve demokrati og åbenhed i elev- og studenterbevægelsen samt de ungdomsfaglige organisationer, men samtidigt ikke stillede sig op og krævede socialisme sat på dagsordenen. Kernen i SUF's bevægelsesarbejde skulle være forbedringer og forsvar for almindelige menneskers rettigheder.

Forholdet til Rød Ungdom

SUF blev på stormøderne efter stiftelsen ved med at opfordre Rød Ungdom til sammenlægning, men bortset fra enkeltpersoner og afdelinger ønskede Rød Ungdoms landsorganisation ikke at gennemføre en sammenlægning. Dog enedes man om at danne Socialistisk Uddannelsesnetværk, SUN, for at styrke samarbejdet i elev- og studenterbevægelsen.

Diskussioner om organisation

Internt i SUF var diskussionerne efter stiftelsen præget af forskellige holdninger til, hvad den nye organisationsstrategi skulle være. I 2002 blev det bl.a. besluttet at ændre det eksterne blad Ravages navn til Frontalt for at fremstå bredere og mindre subkulturel. Strategidiskussionerne blev ellers for en dels vedkommende mest til debat i Blomster og Barrikader, men særligt på det kønspolitiske område udviklede SUF sin politik. Inspireret af Rød Ungdom Norge arrangerede SUF's kønspolitiske gruppe såkaldte bøllekurser for både mænd og kvinder for at fremme ligestilling og beskæftigede sig med herskerteknikkerne, omkring hvordan særligt mænd tilegner sig magt i grupper. Med tiden udviklede det sig til, at SUF åbnede op for selvorganisering, hvor undertrykte grupper kunne organisere sig selvstændigt. Helt konkret blev der oprettet en kvindegruppe, hvor kvinder kunne organisere sig uden mænd. Beslutningen var en anerkendelse af at samfundets undertrykkende strukturer også afspejles i SUF, selvom organisationen ønsker et nok så omfattende opgør med de selv samme undertrykkende strukturer. Udviklingen kan i høj grad tilskrives aktive kvinder, der kæmpede opad bakke mod skeptiske mænd for at få ret til at selvorganisere sig og indføre redskaber mod undertrykkende strukturer. Efter at have anerkendt selvorganisering erklærede SUF sig for feministisk, og med inspiration fra Enhedslisten indførtes kønsopdelte talerlister.

I denne periode bestod SUF af omkring 80 mennesker til de landsdækkende stormøder og 400 medlemmer. Selvom SUF var den stærkeste organisation på den unge venstrefløj til venstre for SFU i mere end 20 år, så var organisationen i 2002-03 kun en halv så stor som i dag. Organisationens krudt blev især brugt til at definere sig selv politisk, men man havde svært ved at vokse sig større.

2003-04 SUF organiseres bedre

USA's planer om at invadere Irak samlede i 2003 globalt millioner af demonstranter, og Danmark var ingen undtagelse. Demonstrationen for et andet Europa under EU-topmødet havde med 10-15.000 deltagere været den største demonstration længe i Danmark, men med Bush og Foghs krigstrommer mod Irak samlede 30.000 danskere sig til demonstration i København og tusinder rundt om i landet. Demonstrationerne var en del af en international aktionsdag mod krigen, hvor 15 mio. mennesker deltog. SUF var både aktiv med at arrangere demonstrationer, men mange steder udgjorde SUF'ere også rygraden i lokale anti-krigsgrupper. Fogh regeringens nedskæringer og krigspolitik havde ændret den politiske hverdag og gjort det muligt at samle massedemonstrationer til protest.

Vækst i organisationen

SUF voksede sig større og blev bedre organiseret internt gennem oprettelse af en koordineringsgruppe i ledelsen, forbedring af Blomster og Barrikader, så det blev et blad og ikke kun referater og debat, omdannelse af nogle emnegrupper til organisatoriske grupper med faste opgaver, flere sekretariatsfrivillige, SUF merchandise, årlige sommerlejre og aktivitet på Roskilde Festivalen. I mindre byer hjalp samarbejdet med Enhedslisten til, at der blev etableret lokalafdelinger. Politisk satte SUF gang i en kampagne mod nyliberalisme i kølvandet på Fogh-regeringens privatisering af bl.a. togtrafikken i Jylland til det engelske firma Arriva og kampene mod nedskæringerne i uddannelsessystemet samt afskaffelsen af skolepraktikordningen på tekniske skoler. Kampagnen var et adbust på den samtidige indførelse af advarsler på cigaretpakkerne og budskaber som «Regeringen skader dine børn» blev spredt udover landet. 2003 var også året hvor VKO-regeringen startede sin normaliseringskampagne, hvor fristaden Christiania stod for skud. SUF engagerede sig i kampen mod ensretning og lagde kræfter i store Christiania støttedemonstrationer og aktioner vendt mod regeringen.

Internationalt samarbejde

SUF havde fra start haft et aktivt internationalt arbejde. Gennem det konkrete samarbejde med Rød Ungdom Norge udviklede SUF sin feminisme og tog ved lære af de norske kammeraters bog om Den Revolutionære Værktøjskasse, men også til de unge socialister i den tyske organisation SOLID knyttedes der tætte kontakter. Som en del af globaliseringsbevægelsen kastede organisationen sig over de sociale fora, der fra Porto Alegre i Brasilien spredte sig ud og blev til både Europæisk Socialt Forum i Firenze og Paris samt det første danske sociale forum. SUF så også ud i verden og lod sig inspirere af særligt venstredrejningen i Latinamerika med de mexicanske Zapatister som populært eksempel.

Trafikkampagne, terrorlov og modstand mod islamisk fundamentalisme

SUF har vedholdende kritiseret den borgerlige regering for at forsømme den offentlige transport og for at se stort på trafikproblemer og forurening. Derfor blæste SUF til trafikpolitisk-vinterkampagne i 2003. For første gang forsøgte man sig med en fælles landsdækkende aktionsdag, der lykkedes i at slå igennem i pressen. Da regeringen lancerede terrorlovene, der indskrænkede borgernes rettigheder og mulighederne for at yde solidaritet med undertrykte folk ude omkring i verden, satte SUF ind med kritik af lovens principper, men uden at støtte terrorstemplede organisationer. Ligeledes lavede SUF kampagne mod den voksende arbejdsløshed, gik imod statsracismens angreb på flygtninge og indvandrere og demonstrerede mod den højreorienterede, islamisk-fundamentalistiske organisation Hizb ut-Tahrir. Den megen aktivitet mod forringelserne af uddannelserne i Stop Nu-initiativet tiltrak nye medlemmer til SUF og resulterede i flere lokalafdelinger bl.a. i København, hvor man splittede den store København NØ op tre.

2005 Folketingsvalg og fremgang

Folketingsvalget i 2005 var, trods Foghs sejr, en stor succes for SUF og Enhedslisten. SUF havde en længe forberedt ungdomsvalgkampen; Kæmp for dit liv. Den blev en stor succes. Hver 8. unge stemte på Enhedslisten, hundreder af nye medlemmer strømmede til SUF og 7 nye lokalgrupper blev startet. Udviklingen betød en debat i SUF om, hvordan man skulle forholde sig til sin nye størrelse. Fra at være omkring 400 medlemmer var man nu over 700, flere end 100 deltagere på stormøderne, flere aktive, og omkring 30 lokalgrupper i stedet for blot 20. SUF var ikke længere bare en realitet, men en succes. Fremgangen blev yderligere sikret af, at en gruppe sekretariatsaktivister lagde et kæmpe arbejde i SUF-DUF kampagnen, der sikrede flere medlemmer og dobbelt så mange DUF støttepenge til organisationen ved at SUF med flere medlemmer var røget op i en højere støttekategori.

Gensidig integration

Efter valgkampen startedes en kønspolitisk kampagne for at gøre op med undertrykkelse og trange kønsroller i samfundet. Senere på året fulgte en kampagne mod intolerance og for Gensidig Integration. Udover egne kampagner og valgkamp arbejdede SUF'erne med i kæmpedemoen mod den amerikanske præsident Bush's besøg i København, forberedelse af EU-forfatningskampagne og hjælp til franske meningsfæller for at sikre det nej til EU-forfatningen, der blev resultatet af en folkeafstemning i Frankrig i 2005. Efter det franske og hollandske nej startedes en kampagne for et andet Europa. Valgkampens succes blev fuldt til dørs ved kommunalvalget, hvor SUF igen var aktiv og Enhedslisten øgede sin lokale repræsentation.

2006 Stor aktivitet

SUF var ikke kun vokset medlemsmæssigt, men også i aktiviteter. Lokalt sprudlede det med energi efter fremgangen. I Jylland var der velbesøgte Jydeseminarer, SUF'erne demonstrerede mod nazister i Hillerød og Århus, lavede fagligt arbejde med Enhedslisten, sommerlejr med den nye venstrefløjsorganisation Offensiv, bøllekursus, samarbejdede med kammerater fra både Europa og Norden, støttede bevarelsen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, gik imod sexismen på Roskilde Festivalen og gennemførte en anti-racistisk kampagne i skyggen af Muhammed-krisen og hetzen mod muslimer. SUF'ere i elev- og studenterbevægelsen var med til at samle 100.000 mennesker den 17. maj 2006 til velfærdsdemonstration mod regeringens planlagte forringelser af bl.a. SU og dagpenge. SUF kæmpede for at fortsætte protesterne, selvom socialdemokraterne var gået på kompromis. Dette skete igennem Velfærdsmissionen, der bl.a. smed spandevis af pasta og ketchup på finansministeriets trappe, V-dagdemonstrationen, der på dagen for det såkaldte velfærdsforlig gennemførte protester i København. De aktive i uddannelsesorganisationerne hjalp til at få besættelser af universiteter, seminarier, tekniske skoler og gymnasier i gang. Senere var SUF med til at starte Genstart Danmark samarbejdet med SFU, DSU og de faglige ungdomsorganisationer, hvor nedskæringerne på velfærdssamfundet blev sat under lup.

Velfærd til alle

I efteråret fulgte endnu en stor velfærdsdemonstration den 3. oktober, Velfærd til alle, hvor elever og studerende sluttede sig sammen med pædagoger, forældre og utilfredse borgere. I rigtig mange byer lavede folk demonstrationer mod nedskæringer på velfærd og uddannelse, og den 3. oktober gik 80.000 mennesker fra hele landet sammen og krævede, at regeringen stoppede nedskæringerne. De lokale protester vakte opsigt, da særligt jyske byer ulmede med daglig aktivitet og kæmpe demonstrationer. Protesterne var en succes for venstrefløjen, da oprøret var lokalt funderet og ikke som 17. maj afhængige af penge fra fagbevægelsens top.

2007 Fremgangen fortsætter

Udover den megen udadrettede aktivitet gennemgik SUF en hård eksklusionsproces, hvor medlemmerne af organisationen Socialistisk Standpunkt blev ekskluderet af 250 SUFere på et ekstraordinært stormøde, fordi de arbejdede hemmeligt og kun brugte SUF til at hverve medlemmer til deres egen organisation, hvilket var ødelæggende for SUF. Efter at være blevet smidt ud af SUF har medlemmerne af Socialistisk Standpunkt meldt sig ind i SFU, hvorfra de også er blevet ekskluderet.

Hele foråret og frem til sommer lavede SUF en globaliseringskampagne mod den nyliberalistiske globalisering og for globalt oprør. Kampagnen fokuserede på den globale kapitalismes udnyttelse af almindelige mennesker og sluttede af med et brag ved at sende 800 mennesker til den fælles SUF og Enhedsliste-demonstration mod G8 topmødet i Rostock. 50 SUF’ere deltog efterfølgende i de succesfulde civile ulydighedsblokader af topmødet.

Truslen om rydning og særligt selve rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i København betød heftig aktivitet fra den store Ungdomshusbevægelse. Her var SUF også aktiv og forsøgte at danne bro mellem radikaliteten og bredden i bevægelsen på et fredeligt grundlag.

I efteråret var SUF som del af Genstart Danmark samarbejdet medarrangør af endnu en velfærdsdemonstration den 2. oktober, der samlede 110.000 til demonstration i de største danske byer. Her blev der varmet op til de offentlige overenskomster og SUF slog mediemæssigt igennem ved at lave en Robin Hood Hær, der bl.a. lavede en sit-in-aktion i Venstres hovedkontor i Nordsjælland. Kort efter udskrev Fogh folketingsvalg og vandt endnu engang. Under valget fyrede SUF en velforberedt ungdomsvalgkamp af, og mange nye medlemmer og lokalgrupper kom til. Enhedslisten var i modvind og var tæt på at ryge ud af folketinget. Partiet reddede sig dog med nød og næppe 4 mandater, blandt andet på grund af SUF's kampagne. SUF's kampagne op til folketingsvalget gav ligesom i 2005 et ryk fremad. Ved årets udgang var SUF vokset til 38 lokalgrupper, over 200 deltagere på stormøderne og knap 1000 medlemmer samt både en ansat organisations- og lokalgruppesekretær.

2008 Ambition

Med størrelsen er SUF’s ambitioner ikke blevet mindre. Særligt er målet om at gøre en forskel i almindelige menneskers kampe blevet en central del af organisationens strategi for en grundlæggende forandring af samfundet. Det afspejles i den aktive indsats med kampagne for flere penge til de offentligt ansatte under overenskomstkonflikten, en uddannelseskampagne for bedre forhold og mod den negative sociale arv, som regeringen ignorerer. Yderligere har SUF engageret sig i klimakampen for at redde klodens fremtid. En kamp der rakte frem mod klimatopmødet i København 2009. Samtidigt er der blevet satset hårdt på det faglige arbejde med opbyggelse af faglig gruppe og deltagelse i LOs Jobpatrulje. Derudover har SUF fortsat kulturkampen og været med til at sikre det nye Ungdomshus i København, sprede kulturkampen ud i landets byer, besat på Refshalevej ved Christiania og støttet fristaden. Under Europæisk Social Forum i Malmø afholdt SUF workshops med internationale kammerater og lavede demoblok med Enhedslisten. I forbindelse med aktionen Luk Lejren deltog SUF i de ikke-voldelige protester mod forholdene for asylansøgere i Danmark.

SUF har i dag udviklet sig til at være en af Danmarks største ungdomsorganisationer og den ubestridt største til venstre for SFU. Samtidig har SUF vist sig i stand til at præge de politiske kampe i Danmark og sætte dagsordener. De næste år vil dog vise, om organisationen vil være i stand til at fortsætte sin vækst i et samfund, der er stadig mere domineret af borgerligt orienterede meningsdannere og højredrejning blandt de store politiske partier samt stagnation i opbakningen til venstrefløjen til venstre for SF. I den sammenhæng kan det dog nævnes, at SUF har vist en stærk evne til at overvinde organisatoriske og politiske kriser eksternt som internt, og at dens medlemstal på nuværende tidspunkt har nået et niveau der muliggør omfattende landsdækkende politiske aktiviteter.

N.Vi.