Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Asien  .  Mellemøsten  .  Tyrkiet
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Økonomi
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Premierminister
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 30.709
: :
Ciller, Tansu
Left
Rocks
2024-10-28 20:34

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Tansu Ciller
Tansu Ciller

Tansu Ciller (1946-), tyrkisk politiker, født i Istanbul, uddannet ved en amerikansk institution i Istanbul og siden i USA. Hun underviste i økonomi ved flere universiteter i USA og Tyrkiet og var rådgiver for Verdensbanken. Hun er forfatter til en række bøger om tyrkisk økonomi.

Cillers politiske karriere startede i 1990, da hun blev assistent for Süleyman Demirel, der var formand for det højreorienterede Den korrekte vejs Parti (DYP). Hun bidrog til partiets foryngelse ved at give det et nyt dynamisk image. I 1991 blev hun udpeget til økonomiminister, og i juni 1993 blev hun valgt som formand for DYP, da Demirel blev statschef præsident Turgut Özals død. Den koalitionsregering der i november 1991 var blevet dannet mellem DYP og det Socialdemokratiske Populist parti (SHP) fortsatte, og Ciller blev udpeget til premierminister. Dermed blev hun landets første kvindelige premierminister.

Ved parlamentsvalget i november 1995 mistede hendes parti flertallet i parlamentet til Necmettin Erbakans islamiske Velfærdsparti. Hun forsøgte at skabe en koalitionsregering med hendes politiske rival, Mesut Yilmaz fra det højreorienterede Moderlandsparti (ANAP), og da denne koalition brød sammen, indgik hun en aftale med Necmettin Erbakan. Aftalen indebar, at posten som premierminister for første gang i Tyrkiets historie skulle gå på skift mellem de to partier. Ciller fik posten som vice-premierminister og udenrigsminister, og overtog 18. juni 97 premierministerposten fra Erbakan. Allerede i juli mistede koalitionsregeringen imidlertid sit flertal og blev erstattet af en ny, ledet af Mesut Yilmaz.

Ciller anses som en liberal pro-vestlig sekulær politiker, der går ind for tætte forbindelser mellem Tyrkiet og EU.

A.J.