Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Süleyman Demirel (1924-), tyrkisk politiker, født i en fattig bondefamilie i Islamkoy, en fjerntliggende landsby i Isparta provinsen. I 1949 uddannet som ingeniør fra Istanbul tekniske Universitet. Samme år blev han ansat ved Administrationen for elektriske studier og Forskning i Ankara. Samtidig gennemførte han i 1949-51 studier i USA indenfor kunstvanding, elektriske videnskaber og dæmningsbygning.

I 1952-54 var han som ingeniør ansvarlig for en række hydro-elektriske projekter - bl.a. dæmningen over Seyhan floden i den sydlige del af landet. I 1954-55 var han chef for Tyrkiets dæmnings departement. Parallelt hermed arbejdede han i sin egenskab af Eisenhower Exchange Fellowship forsker for en række virksomheder og offentlige institutioner i USA - deriblandt Rural Electrification Administration og Tennessee Valley Authority.

I Tyrkiet var han i 1955-60 ansat som generaldirektør for statens hydrauliske administration. I 1964 var han lærer i hydraulik på Mellemøstens tekniske Universitet i Ankara.

Demirel startede sin politiske karriere i starten af 1960'erne som medlem af det højreorienterede Retfærdighedsparti. Den 28. november 1964 blev han valgt som partiets formand på dets 2. konvent. En post han bevarede frem til 1980. I perioden februar-oktober 1965 var han vice-premierminister, og ved parlamentsvalget 10. oktober 1965 vandt hans parti 53% af stemmerne. Det dannede regering og i en alder af 39 blev han landets yngste premierminister. En post han beklædte i 1965-69. Han beklædte efterfølgende posten i 7 perioder: 1969-1971 (han trak sig tilbage efter militærets memorandum af 12. marts 1971); 1975-juni 1977; juli-december 1977; 1979-1980; og 1991-1993.

Ved militærkuppet 12. september 1980 blev han afsat af generalerne, der besluttede at fjerne ham fra politik i 10 år. I 1983 dannede han imidlertid den Sande vejs Parti (DYP), og i 1986 var han en af initiativtagerne til en kampagne, der et år senere (6. september 87) førte til den folkeafstemning, der ophævede forbudet mod politiske partier. Han blev valgt til formand for DYP på partiets ekstraordinære landsmøde 24. september og blev genvalgt til parlamentet ved valget 29. november.

Efter parlamentsvalget 20. oktober 1991 blev Demirel for 7. gang premierminister i en koalitionsregering sammen med det Socialdemokratiske Folkeparti (SHP). Da Tyrkiets præsident Türgüt Özal døde, blev Demirel den 16. maj 1993 udnævnt til landets præsident.

Demirel beskrives som en voldsom politisk modstander af den aktuelle premierminister, Bülent Ecevit, selvom de begge er stærke nationalister. Demirel er tæt knyttet til Vesten, og som sådan støtter han Tyrkiets deltagelse i NATO og ansøgning om medlemsskab i EU. Han forhindrede sin premierminister i at forny relationerne med Iraq på ambassadørniveau, og overtalte ham til at lade Tyrkiet deltage i NATO's bombekrig mod Jugoslavien i 1999. Samtidig har han en klar vision om Tyrkiets rolle som regional stormagt. Da Sovjetunionen brød sammen i 1991 erklærede han, at Tyrkiet skulle stille sig i spidsen for «den tyrkisk talende verden der strækker sig fra den kinesiske mur til Adriaterhavet». Ifht. det kurdiske spørgsmål og situationen på Cypern indtager han en stejl holdning.

Som ingeniør med speciale i vandkraftprojekter har han altid støttet landets største infrastrukturprojekter - især det ambitiøse GAP i tyrkisk Kurdistan. Dette har skaffet han tilnavnet «dæmningernes konge».

Selvom Demirel er troende muslim, er han sekulær i sit politiske arbejde. Han har forsøgt at bevæge landet i retning af økonomisk modernisering, men uden at afskære forbindelsen til landets traditionelle rødder.

Den 5. april 2000 forkastede det tyrkiske parlament det forslag til forfatningsmæssig reform, som Ecevit regeringen havde fremlagt. Forslaget skulle gøre det muligt at genvælge Demirel til en 2. præsidentperiode. Selvom mange mente, at Ismaïl Cem var den mest sandsynlige kandidat til præsidentposten efter Demirel, valgte parlamentet ved 3. valgomgang formanden for forfatningsdomstolen, Ahmet Necdet Sezer. Han blev 16. maj indsat som Demirels afløser for en 7 årig periode.

A.J.