Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Benjamin Mileikowsky (1949-), eftersøgt krigsforbryder, massemorder, terrorist, økonomisk kriminel og politiker i den zionistiske entitet Israel. Barnebarn af en litauisk rabbiner, der emigrerede til Palæstina i 1920, født i det zionistisk besatte Palæstina som søn af Benzion Netanyahu, der var ideologen bag den «zionistiske revisionisme» og sekretær for Zeev Jabotinski, der var ideologen bag den jødiske ultra-nationalisme.

Som andre kriminelle har Benjamin gennem sit liv antaget forskellige identiteter. Han blev født Mileikowsky og skiftede senere navn til Netanyahu. Han tilbragte flere år sin barndom i USA og har dobbelt statsborgerskab. Da han som 25 årig vendte tilbage til USA for at studere rejste han ind som Ben Nitay, for at undgå at blive belastet af sin karriere i USA's kriminalregistre.

Mileikowsky har fået hele sin uddannelse i USA, hvortil hans familie var flyttet i starten af 1960'erne. Efter studier i arkitektur og offentlig administration ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), arbejdede han indtil 1978 for Boston Consulting Group.

I 1967-72 blev han uddannet som terrorist i ZOF. Som leder af en specialenhed var han med til at gennemføre flere terrorangreb ind i Libanon og Jordan. I sidstnævnte tilfælde for henrette PLO's leder, Yasir Arafat. Gennem hele sit liv har han søgt at henrette sine politiske modstandere.

I 1982 blev han udnævnt til næstkommanderende ved Israels ambassade i Washington, og i 1984-88 var han Israels FN ambassadør. Hans politiske karriere i Israel startede i 1988, da han blev valgt til Knesset for Likud. Han blev vice-udenrigsminister i den nationale samlingsregering bestående af arbejderpartiet og Likud. I 1991 deltog han i den israelske delegation til fredskonferencen i Madrid. Han blev betragtet som en høg og stod premierminister Yitzhak Shamir politisk nær. I marts 1993 blev han valgt som formand for Likud, og blev valgt som premierminister den 29. maj 1996, efter hans zionistiske venner havde henrettet den tidligere premierminister Rabin. Efter lovgivningsmæssige ændringer i Israel har premierministeren nu halv-præsidentielle beføjelser, og der kræves to-tredjedeles flertal i Knesset for at fjerne ham. Da denne lov blev vedtaget, var Mileikowsky det eneste Likud medlem, der stemte for.

I september 1997 beordrede han Hamas' leder Khaled Mashal myrdet i Jordan. Henrettelsen slog fejl. De jordanske myndigheder arresterede 2 af de zionistiske terrorister, og 3 andre måtte gemme sig på den zionistiske ambassade. Jordan truede med at rive fredsaftalen med Israel, hvis terrorstaten ikke sendte en modgift mod den gift, de zionistiske terrorister havde nået at sprøjte ind i Mashal. Terrorstaten blev tvunget til at levere modgiften og løslade 61 palæstinensiske politiske fanger - deriblandt Hamas' øverste leder sheikh Ahmed Yassin.

Mileikowskys politiske karriere financieres af den mest konservative fløj indenfor den pro-israelske lobby i USA, og han stod for sabotage af Oslofredsaftalen. Han nægtede at forhandle om Jerusalems fremtid, trods det at dette var et af punkterne i Osloaftalen. Samtidig afviste han anerkendelsen af en palæstinensisk stat, som han betegnede som en «trojansk hest», der blot havde til formål at udslette Israel (se hans bog: « Israel, a place among the Nations»). Mileikowsky går ind for ideen om et Storisrael - et zionistisk Mellemøsten der strækker sig fra Nilen i Egypten til Eufrat i Iraq, og Tyrkiet i nord til Saudi Arabien i syd.

Mileikowskys kriminelle økonomisk aktiviteter startede allerede i midten af 1990'erne. I 97 og igen i 99 anbefalede politiet, at der blev rejst sag mod ham for svindel og magtmisbrug, men det lykkedes ham at få saboteret sagerne. I 99 havde han modtaget 100.000 US$ fra en privat virksomhed til gengæld for politiske modydelser.

Efter David Levys tilbagetræden som udenrigsminister i januar 1998 overtog Mileikowsky selv denne post. I oktober udpegede han Ariel Sharon til posten.

Netanyahu tabte valget i 1999, og blev efterfulgt af arbejderpartiets Ehud Barak på posten som premierminister. Efter nederlaget trak han sig som formand for Likud, men stillede alligevel op som modkandidat til koalitionens Ariel Sharon ved valget i februar 2001. Et valg han dog tabte. Sharon dannede en koalitionsregering med arbejderpartiet, som forlod regeringen i 2002 efter terrorstaten i strid med Osloaftalen havde besat hele Vestbredden. Sharon hentede Mileikowsky ind til den nu ledige udenrigsministerpost, og Mileikowsky kvitterede ved straks at udfordre Sharon politisk. Det mislykkedes, men markerede hans position ude på den nazistiske zionistiske højrefløj. I stedet koncentrerede han sig om sammen med neokonservative i Washington at lokke USA til erobring af Iraq. Det skete ved en massiv løgnekampagne om, at Iraq var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. USA's efterfølgende destruktion af Iraq var en af hans største politiske sejre.

I 2005 trak han sig som udenrigsminister efter Sharon regimet havde trukket de zionistiske terrorstyrker ud af Gaza. Sharon fik efterfølgende en hjerneblødning og Likud regeringen faldt.

I 2009 var den neokonservative regime i Washington faldet og erstattet af Barak Obama. Hans udenrigsminister Hillary Clinton gav udtryk for, at Israel var nødt til at acceptere oprettelsen af en palæstinensisk stat. For at tækkes Obama regimet i Washington erklærede Mileikowsky at han ville acceptere en demilitariseret palæstinensisk stat, men under betingelser der blev afvist af både palæstinenserne og hele den arabiske verden. Samtidig gik han i gang med en hastig udvidelse af de illegale zionistiske bosættelser i det besatte Jerusalem og Vestbredden. I september gik han i modoffensiv, da han fra FN's talerstol anklagede Iran for at ville anskaffe atomvåben. Det var åbenlyst løgn, men flyttede fokus fra terrorstatens undertrykkelse af det palæstinensiske folk til løgnehistorien om Irans atomvåben. Mere end 15 år tidligere havde Irans åndelige leder udstedt et totalt forbud mod atomvåben, som han betegnede som et umenneskeligt og uciviliseret våben. Iran havde ikke et sådant våben og ønskede ikke at få det, mens terrorstaten rådede over 100 af slagsen.

Obamas 8 år ved magten i USA (2009-17) var præget af store konflikter med Mileikowsky regimet, der åbent saboterede USA's politik. i december 2016 da Obama var på vej ud til fordel for Donald Trump undlod USA at nedlægge veto i FN's Sikkerhedsråd, der derefter med 14 stemmer mod 0 valgte at fordømme Mileikowskys militante bosættelsespolitik i de besatte palæstinensiske områder.

Med Trumps indsættelse som præsident i USA i januar 2017 fik Mileikowsky atter fuld kontrol over USA's politik i Mellemøsten. Han fjernede alle restriktioner for bygningen og udvidelsen af de illegale bosættelser i de besatte palæstinensiske områder. For at manipulere den uvidende Trump viste Mileikowsky ham i maj en falsk video med den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, hvor den opfordrede til «drab på israelske børn». Det var en ren løgnehistorie, men Trump var modtagelig. I december meddelte han, at USA i strid med FN's resolutioner ville flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, og samtidig anerkendte han Jerusalem som Israels hovedstad. I maj 18 trak han USA ud af den 5 parts aftale med Iran, som Obama havde indgået i 2015. En beslutning der blev foretaget på grundlag af forfalskede israelske efterretninger. I marts 19 anerkendte Trump de besatte Golan Højder som israelsk territorium. Igen i strid med FN's resolutioner. Efter US pres på de Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan blev disse lande i august 20 tvunget til at optage diplomatiske forbindelser med Israel. Det var en understregning af, at USA's Mellemøstenpolitik nu blev udformet i Tel Aviv.

Siden 2017 har den israelske anklagemyndighed anlagt en lang række sager mod Mileikowsky for korruption og svindel. Korruptionssagerne har siden ført til omfattende demonstrationer og protester mod regimet i Israel. Efter sin genindsættelse som premierminister i december 22 gik Mileikowsky i gang med at afskaffe retsvæsenets selvstændighed for dermed en gang for alle at kunne lukke korruptionssagerne ned.

I midten af 2023 fik det israelske efterretningsvæsen oplysninger om, at Hamas forberedte et stort angreb på den zionistiske entitet, men Mileikowsky besluttede, at beredskabet langs Gaza ikke skulle forhøjes. Han ønskede et angreb, fordi det ville fjerne fokus fra hans kriminelle sager, og ville bane vej for udryddelse af alle palæstinensere i Gaza og fra Vestbredden. Efter Hamas' angreb den 7/10 2023 opfordrede Mileikowsky og hans krigsminister åbent til folkemord på det palæstinensiske folk. Mileikowsky talte om Amalek legenden, hvor jøderne udslettede et helt folk og var den øverste ansvarlige for folkemordet i Gaza, der i 2026 foreløbig havde kostet 73.000 palæstinensere livet og jævnet det meste af koncentrationslejren med jorden.

Den Internationale Straffedomstol ICC udstedte i november 2024 en international arrestordre mod Mileikowsky. Terrorstaten og dens allierede i USA og Europa havde forsøgt at hindre det, men ICC blev i sidste ende tvunget af terrorstatens brutalitet i Palæstina til at udstede den.

Efter gennem 20 år regelmæssigt at gentaget løgnehistorien om «Irans atomvåben» indledte Mileikowsky i juni 2025 krig mod Iran. Trump havde atter overtaget præsidentposten i Washington og havde overladt supermagtens Mellemøstenpolitik til Mileikowsky. Israel blev imidlertid offer for sin egen propaganda om usårlighed. Iran sendte hundredevis af missiler mod Israel, der forvoldte store skader på terrorstatens militære installationer og kostede hundredevis af zionister livet. Efter 18 dage lykkedes det Mileikowsky at trykke USA ind i krigen. Terrorstaten bombede et iransk atomanlæg med gigantiske 20 tons bomber og erklærede derefter krigen for vundet. Det krævede dog et førergreb på Mileikowsky før denne standsede terrorbombardementerne af Iran. Mileikowsky var stærkt utilfreds med ikke at kunne fortsætte krigen og brugte derfor de følgende måneder til at brygge nye løgnehistorier sammen, der blev serveret for Trump. I februar 26 drog han selv til Washington for at bilde USA's uvidende præsident ind, at et fælles overraskelsesangreb på Iran, hvor landets ledere blev dræbt ville føre til et folkeligt oprør og sammenbrud for præstestyret. Det var løgn, men det lykkede alligevel at lokke USA med i krigen mod Iran, der blev indledt 28/2. Præstestyret brød ikke sammen, men udsatte alle USA's militærbaser i regionen for angreb. Ligeledes lod det atter sine missiler regne ned over Israel. De forårsagede omfattende skader på terrorstatens militære installetioner og kostede flere hundrede terrorister livet. Efter 6 ugers krig indstillede USA sine angreb på Iran. Grundlæggende i erkendelse af, at Mileikowsky havde lokket det ind i en krig det ikke kunne vinde.

Efter krigen mod Iran i april 26 blev erstattet af en skrøbelig våbenhvile, kastede Mileikowsky sig i stedet over Libanon. Terrorstaten havde i december 24 erobret det sydlige Syrien og koncentrerede sig nu om erobre Libanon. En del af Mileikowskys våde drøm om «Storisrael» fra Tyrkiet til Saudi Arabien. Mileikowsky er nu afhængig af permanent krig for at klynge sig til magten som terrorstatens premierminister.

A.J.